Det er så hyggeligt at dele de små glimt, som ikke altid fortjener et blogindlæg i sig selv. Og det er mindst lige så hyggeligt at følge med i, hvad andre deler derinde. Man bliver opdateret, får nogle gode grin ind i mellem og kan følge med i andres gøren og laden på trods af den geografiske afstand. Lidt ligesom på Snapchat. Jeg har ikke lavet en Snapchat-konto til bloggen endnu, så den slags glimt må I have til gode.

Hvis I gerne vil følge mere med end herinde på bloggen, og få endnu mere af San Francisco og vores liv herovre, så er det på Instagram, det foregår. I kan finde mig, og følge med, lige HER. Da jeg lavede samlede billederne til dette indlæg, opdagede jeg, at der er ret meget fart på farvepaletten. Det må San Francisco og det californiske liv, der tager æren for den del.

Er I i øvrigt selv mest aktive på Instagram, Snapchat eller måske endda Twitter?

Jeg har slet ikke taget hul på denne blog for alvor. Det føles lidt ligesom at stå foran et helt tomt lærred. Man har så mange idéer og ikke mindst ambitioner for, hvordan det hele skal ende ud. Der er bare en eller anden ting, som bremser en i at klatte løs med malingen og svinge penslen. For maleriet ender jo sjældent med at leve op til ens forventninger i første hug. Der skal altid rettes lidt hist og pist, ikke sandt? Jeg har også svært ved at udgive mit første indlæg her i mit helt eget hus – tidligere har jeg blogget på et blogspot-domæne.

Produktivt og hyggeligt med blogarbejde på Den Lille Smalle

Teknikken driller en smule, jeg bliver aldrig (som i seriøst aldrig!) tilfreds med min header, der skal tages uendeligt mange beslutninger omkring skrifttype, farver, indhold i sidebaren osv. Bare det at købe et WordPress-tema tog mig flere døgn, hvor jeg havde et utal af faner åbne, og hvor jeg konstant besluttede mig for ét for derefter at fortryde, forelske mig i et andet, beslutte mig for det, fortryde, osv.

I kan med andre ord godt forvente en del forandringer og justeringer den kommende tid, før jeg falder helt på plads. Igen er det ligesom et nyt hus. Sofaen skal lige prøves af i de forskellige afkroge af stuen, nipstingene skal sættes tyve forskellige steder, før de får en endelig plads, og sengen skal forsøges placeret på først den ene og derefter den anden led af soveværelset. I det mindste har jeg nu rammerne på plads for min nye blog. Resten er jo bare på detaljeplan, og halvdelen af det vil I sikkert ikke lægge mærke til. Det er kun noget som et pernittengryn af min kaliber går op i.

Det hjalp på min entusiasme, at jeg mødtes med Jeanette, en fellow Odense-blogger, i dag. Vi satte os på Den Lille Smalle, som er en hyggelige café i gågaden. Jeg havde aldrig været der før, men jeg kommer helt sikkert igen. Kaffen var god, stemningen var afslappet, og så var der stikkontakter ved bordene – sådan noget havde jeg slet ikke skænket en tanke, før jeg sad med min halvgamle Mac-computer og ville arbejde lidt på blogdesignet. Det blev til nogle timers knævren, blogarbejde og kaffedrikkeri. Sådan en eftermiddag kan altså anbefales.

Temaet er købt, headeren er lavet (og skal helt sikkert laves om igen og igen), og jeg har nu kastet mig ud i mit absolut første indlæg på denne blog. Her føles lidt tomt, når der på min gamle blog er næsten seks år af mit liv samlet i ord og billeder. Jeg må straks få proppet indhold herind også!

I kan se frem til mange flere indlæg, hvis I følger med. I kan følge med gennem Bloglovin’ her: Follow my blog with Bloglovin

Ha’ det nu rigtig godt. Og velkommen til mit nye, lille hjørne af det endeløse internet.