Vidunderlige Virvar

  • Forside
  • Om mig
  • Kontakt

Lørdagens Links

19. marts 2017, by Line1 comment0

Det er stadig lørdag her i USA, så jeg er faktisk ikke for sent ude med dagens indlæg. De fleste af jer læser dog nok med fra Danmark – i så fald kan I bruge lidt af søndagen på at klikke ind på nogle af denne uges links.

Jeg har fundet flere frem end i sidste uge, så der skulle være lidt at kaste sig over. Desuden favner indlæggene bredt – lige fra savlfremkaldende opskrifter og 90’erne til påskepynt, vacciner og mode. God fornøjelse 🙂

 

En opskrift på sommerlig lagkage med jordbær i fangede straks min opmærksomhed. Og jeg blev SÅ lækkersulten af Pernilles indlæg. Sådan en kage kunne jeg sagtens finde på at prøve af – og hvis jeg kunne få tryllet lidt hvid chokolade eller mynte ind i opskriften, så ville jeg gøre det. Find indlægget med opskriften (ADVARSEL: og billeder af den alt for lækre kage!) HER.

Når nu vi er i gang med at savle computertastaturet til, så lad os da få det overstået 😉 Udover jordbærlagkagen faldt jeg nemlig også for nogle lakridstrøfler. At der så står ordet “sunde” foran i indlæggets titel gjorde det jo kun endnu mere interessant. Helene Sprogøe er ret ny for mig her i blogverdenen, men den her opskrift ramte plet. Jeg synes trøflerne lyder lækre og ret nemme at lave. Find opskriften og bliv fristet HER.

Elisabeth står bag Fyrsten og fruen, som jeg har fulgt gennem længere tid. Og i den seneste uge fik hun mig til at trække på smilebåndet og rejse tilbage i tiden. Hun delte nemlig to indlæg – et om, hvad hun virkelig savner fra 90’erne og et om, hvad hun absolut ikke savner ved 90’erne. Hvis I bare er nogenlunde jævnaldrende med mig, så er indlæggene uden tvivl et klik værd. Læs Elisabeths mest savnede ting HER og læs så også, hvad hun snildt kan undvære fra 90’erne HER.

Tine er et af de mennesker, jeg holder allermest af. Derfor interesserer alle hendes indlæg mig. Men i den forgangne uge delte hun et, som jeg synes trænger til lidt særligt opmærksomhed. Hun har nemlig købt nogle fine (og billige) kageudstikkere, og jeg synes det er en virkelig sød idé. Find et link til kageudstikkerne og læs mere om, hvad Tine vil bruge dem til HER.

Heidis blog emmer af kreativitet. Næsten alt hvad hun deler er så æstetisk fint og opfindsomt. Påsken nærmer sig jo med hastige skridt, og for nyligt delte hun en idé til noget påskepynt. Jeg synes, at påskeguirlanden med kaniner, æg og gulerødder er rigtig sød, så jeg ville lige dele indlægget med jer. Læs mere og bliv inspireret HER.

Jeg har før delt et indlæg til Christinas blog, KrudtuglensMor, hvor hun blandt andet skriver om efterfølgende af meningitis. Jeg synes, det er så sejt og stærkt at åbne op og give andre et indblik i, når livet ind i mellem er mere snørklet end lige ud, og når det hele ikke er lyserødt og perfekt. I ugens løb faldt jeg over et indlæg, hvor hun i forbindelse med Hjerneugen blandt andet skriver om vacciner. Indlægget er tankevækkende læsning, og I finder det lige HER.

Mia fra bloggen Gardum har en langt mere minimalistisk garderobe, end jeg har. Hun skriver en del om mode, bæredygtighed og mad inde på sit domæne. Jeg blev ret inspireret af hendes indlæg om, hvordan man finder frem til ens grundstil. Jeg synes det kan være svært “at skære ind til benet” og at være SÅ stilbevidst, som Mia lader til at være. Hvis I også har lyst til at overveje jeres garderobe en gang eller to mere og få nogle tips til at finde jeres grundstil, så læs indlægget HER.

Jeg håber, I fik lidt inspiration af ugens Lørdagens Links. Ha’ en skøn weekend 🙂

0

RELATED POSTS

Den seneste og den kommende tid
20. januar 2019
Skru (jule)forventningerne ned
1. januar 2019
Årets juleønsker
5. december 2018
Lidt om stilheden herinde
26. oktober 2018
Filed under: Lørdagens links

Comments

  1. Tine says

    20. marts 2017 at 9:17 am

    Hvor er du sød! <3 Takfor anbefalingen.

    Svar

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Følg med

SENESTE PÅ INSTAGRAM

  • I eftermiddags sad jeg lige midt i en solstrle i
  • Godt nytr! Der er et nyt indlg p bloggen om
  • Nem nytrssnack Hjemmebagt knkbrd stukket ud i tallene 2018 og
  • Fineste decembergave fra manden  godtgift komjulkomsnekomkaffe decembergave skntradition vidunderligevirvar

Arkiver

  • januar 2019
  • december 2018
  • oktober 2018
  • maj 2018
  • april 2018
  • marts 2018
  • februar 2018
  • januar 2018
  • december 2017
  • november 2017
  • september 2017
  • august 2017
  • juli 2017
  • juni 2017
  • maj 2017
  • april 2017
  • marts 2017
  • februar 2017
  • januar 2017
  • december 2016
  • november 2016
  • oktober 2016
  • september 2016
  • august 2016
  • juli 2016
  • juni 2016
  • maj 2016
  • april 2016

Kategorier

  • Baby
  • Blogging
  • Bolig
  • DIY
  • eBay
  • Følg bloggen
  • Job
  • Jul
  • Lørdagens links
  • Mad
  • Mode
  • Personligt
  • Rejser
  • San Francisco
  • Skønhed
  • Telefonglimt
  • Træning
  • Uncategorized
  • Video
  • Wishlist

En del af:

Back to top