I lørdags kom der slet intet indlæg med links til gode blogindlæg. Og nu er det søndag, så denne uges er forsinket. Men her er det stadig lørdag nogle timer endnu, og jeg har i sinde at dele ud af, hvilke blogindlæg, jeg vil anbefale jer at se nærmere på.
Som altid vil jeg mene, at her er lidt for enhver smag. Enjoy 🙂
Jeg er vild med lyserød, og hvis jeg nogensinde får mit eget rum/kontor, så bliver det helt sikkert en dominerende farve derinde. Mille, bag bloggen Sonoma Seven, deler inspiration til 14 lyserøde julegaveidéer – flere af dem måtte gerne flytte ind hos mig! Find indlægget her.
Maj My skriver levende om livet som øbo. Især er jeg faldet for serien “Mød et menneske”. I denne uge har hun skrevet om Mette. Alle indlæg i blogserien er interessante, men denne uges findes lige her.
Jeg følger troligt med ved Jeanette, som er en af mine yndlingsbloggere fra good old Odense. Hun er hammer sød, og jeg glæder mig til at se hende igen, når jeg har fynsk jord under fødderne. I den forgangne uge har hun skrevet lidt om, hvordan man kan komme sundere igennem december. Læs indlægget her.
Celia, som blogger inde på Wanderings, har jeg fuldt i noget tid. Jeg har også deltaget i et webinar om WordPress og opbygning af sin blog, som hun afholdt for noget tid siden. Celia er ligesom jeg bosat i Californien. Hun er sej, og hun har sin hverdag i Los Angeles. Jeg kan i den grad sætte mig ind i, hvordan det er at være dansker i udlandet – især hvis man er lidt indadvendt til sociale arrangementer. Hun har skrevet et fint indlæg om det, som I kan finde her.
Cathrine, Rockpaperdresses, er en af mine yndlingsbloggere. Derfor er jeg nødt til at dele, at hun har gentoptaget blogging efter en kortere orlov. Læs om, hvad hun har bedrevet tiden med i de ca. 40 dage, hun holdt sig fra blogging, i dette indlæg.
Alexia laver altid nogle fine lister over sin gøren og laden. Typisk deler hun dem som ugens torsdagsliste. Denne gang har hun lavet et mere opsummerende indlæg, hvor hun gør lidt status over 2016. Året har ikke budt på så lidt for hende med bl.a. bryllup. Læs listen over året der gik her.
Miriam følger jeg faktisk ikke konsekvent. Men jeg misser aldrig et “Shh”-indlæg. Konceptet er så simpelt. Og SÅ underholdende. I al sin enkelthed går det ud på, at læsere indsender deres hemmeligheder til Miriam, anonymt naturligvis, og så bliver de udgivet. Find tåkrummende og sjove læserhemmeligheder lige her.
Hvis I har nogle indlæg på hjerte, så skyd løs med dem i kommentarfeltet. Og rigtig glædelig 4. søndag i advent.
0
Celia says
Hej Line
Tusind tak for anbefalingen! Jeg er glad for, at du følger med hos mig – og tak for de søde ord om mit webinar, dem må jeg lige genoptage! 🙂
Og sikke fint selskab, jeg er kommet i her! 😀 Hvor er du skøn! Og så er det jo ret med en anden Odenseaner i Cali! 😉 Skynd dig herned og drik en kaffe med mig snart. :*
/Celia
A+K/VenterPaaVinBlog says
Ja, elsker linklove – selvom jeg kender de fleste i det her tilfælde, skal de nye navne da klart tjekkes ud 😀
Vi har en masse dygtige, sjove og dejlige damer på vores blogroll, jeg gerne vil anbefale – de er at finde ude i venstre side på vores blog 😀
– A
Lisbeth says
Der kom muligvis et lille bitte frydefuldt hvin over mine læber, da der pludselig tikkede et nyt indlæg ind fra Cathrine. Klart ugens bedste nyhed i blogland 😉
Knus
// http://www.moonlitmadness.dk