Go’ fredag aften. Sommervejret lader vist vente lidt på sig. Det har været lunt, ja nærmest trykkende varmt, det meste af dagen, men her til aften brød regnen da for alvor igennem. Heldigvis afholder det mig ikke fra at drømme om sol og sommer – og naturligvis også fine kjoler.
Jeg har fundet 12 budgetvenlige af slagsen. Den dyreste koster 650 kroner, og flere af dem koster kun et par hundred. Så selv SU-typerne kan være med og finde sig en fin sommerkjole 🙂
Så mens regnen truer vil jeg drømme mig til lange, lune sommeraftener (der kan Danmark noget helt særligt, ik’?) og pæne kjoler – en del af dem med print og blomster på, må jeg konstatere.
Skal I finde en fin kjole til de varme måneder? Eller har I allerede skabet fuld af kjoler, der bare venter på, at temperaturen indbyder til bare ben og sandaler? Jeg synes næsten altid, jeg mangler en farverig, fin sommerkjole i garderoben. Typisk ryger der jo mest sort og mørkeblåt med hjem i mit skab, og med lidt sommerkulør er det da ærgerligt ikke at rocke nogle lidt mere festlige og farverige sager.
Solbrillerne er i øvrigt fra Gina Tricot. Hatten er fra Pieces. Hav en skøn weekend!
0
Rebekka says
Jeg er lige kommet til at bestille en bunke kjoler hos Bestseller, ups ups, men syntes altså jeg manglede. Nr 3 på collagen ønsker jeg mig til min fødselsdag 🙂
Line says
Man mangler altid lidt, ik’? 😉 Det kender jeg i hvert fald! Hvilke har du købt? Jeg håber, du får nr. 3 i fødselsdagsgave – er sikker på, den vil klæde dig.
/Line
Lisbeth says
Jeg ville sådan ønske, at jeg havde en god undskyldning for at investere i nummer 11 – den er bare alt for meget, og alt for langt fra min sædvanlige stil til bare at købe uden andledning. Desværre! Smed til gengæld også lige en bestilling på sommerting i går, så nu krydser jeg alt, hvad krydses kan for at det bliver godt vejr på Tinderbox, haha 😉
Knus
// http://www.moonlitmadness.dk
Line says
Jeg kender godt følelsen af, at man virkelig er fristet af en kjole (eller nederdel, eller et par sko, eller et smykke, eller en jakke…) men bare ikke liiige har en anledning i kalenderen, hvor den vil være passende. Men sådan en anledning kommer der jo på et tidspunkt 😉 Jeg synes i hvert fald, kjole nr. 11 oser af sommer og solskin.
/Line