Vi timede vores afrejse til udlandet med, at jeg arbejdede min stilling som journalist og kommunikationsmedarbejder færdig. Det var en et-årig ansættelse med udløb 1. juni. Jeg ville rigtig gerne have fortsat i den stilling, og jeg fik også af vide, da jeg meddelte vores udlandseventyr, at mine chefer havde tænkt det som en helt naturlig ting, at jeg skulle forlænges. Jeg var glad for mit job, og mine chefer var glade for min arbejdsindsats.
Vores afstikker til USA er udelukkende en del af min mands karriere. Han brænder for, og er enormt dygtig til, sin forskning. Hvis han vil fortsætte sin karrierevej, så var et udlandsophold stort set uundgåeligt. Heldigvis har vi kunne planlægge det efter den stilling jeg bestred, og der har været ret stor fleksibilitet i forhold til afrejsetidspunkt.
Nu er jeg så hjemmegående. Det spørgsmål der vel ligger mest lige for “Hvad pokker fordriver du så tiden med?”, og det skal jeg forsøge at svare på. Først og fremmest så synes jeg, der er helt enorme mange praktiske ting her i starten af vores ophold. Manden er væk fra 06.50 til 16.45 i hverdagene, så han har af gode grunde ikke meget tid at jonglere med. Derfor bruger jeg en del tid på huslige og praktiske ting. Det tager altså liiidt ekstra tid at vaske tøj, når man slet ikke kender vaskemaskinen og skal omregne fahrenheit til celcius. For ikke at nævne hvor lang tid almindelige dagligdagsindkøb tager. Jeg kender ikke det gigantiske supermarked (som i øvrigt er i hele to etager), så jeg leder småforvirret rundt efter næsten hvert punkt på indkøbslisten. Desuden er der jo ikke de samme varer på hylderne og i køledisken herovre som hjemme i Danmark, så det er med at tænke lidt ud af boksen og læse på en del varedeklarationer for at finde substitutter til ellers så velkendte varer og at få et begreb om, hvor sund/usund den enkelte vare er. Jeg er også den, der primært står for madlavning, hvilket naturligvis også sluger lidt tid. Manden hjælper dog til ind i mellem, og det er SÅ hyggeligt at lave mad sammen. Jeg forventer dog ikke hans overskud til madlavning, når han kommer hjem efter en lang dag på jobbet. Der er jo titusinde nye ting for ham at lære, så han er godt bombet, når han har besteget den sidste bakker og låser sig ind i vores hybel.
Jeg trives, indtil videre, fint med min status som hausfrau. Jeg kan sagtens få tiden til at gå. Når der ikke lige er huslige eller praktiske ting på to-do-listen læser jeg blogs, ser tv, ser YouTube-videoer, skriver dagbog, læser en bog eller laver hjemmetræning til YouTube-videoer. Der findes overraskende mange, gode videoer med øvelser, der kan give lidt sved på panden uden man behøver at smutte i et fitnesscenter.
Apropos træning og fitnesscenter så er det også noget det jeg, jeg bruger min tid på. Research. Det er lettere uoverskueligt at komme til en, på stort set alle punkter, helt igennem fremmed by. Der er så meget at undersøge og sætte sig ind i. Lige nu leder jeg f.eks. efter en træningsløsning, der ikke er ubegribeligt dyr. Jeg ville rigtig gerne dyrke pilates eller yoga, men i det center som jeg har fundet i nærheden af os, koster det omkring 750 kroner om måneden at være medlem. Den evigt dårlige samvittighed over ikke at komme afsted og gøre brug af medlemskabet dagligt vil jo æde mig op! Jeg har kig på nogle andre fitnessløsninger, som er en smule mere rimelig på prissiden, men det er svært at danne sig et ordentligt overblik i en by, der er så stor. Jeg researcher også på, hvad vi skal lave i weekenden, hvor vi skal spise henne, osv.
Jeg har, som nævnt i tidligere indlæg, ikke arbejdstilladelse herovre (endnu). Derfor kigger jeg en del på frivillige jobs og praktikophold. Jeg har sendt to ansøgninger afsted og allerede hørt fra det ene. Jeg skal til informationsmøde/en lille snak om mulighederne for at blive frivillig ved dem om halvanden uges tid. Det er heldigvis en stilling, der er ret relevant for mit CV og i forlængelse af, hvad jeg tidligere har arbejdet med indenfor journalistik og kommunikation. Om sprogbarrieren bliver for stor, når amerikansk ikke er mit modersmål, må tiden vise. Jeg glæder mig i hvert fald til at høre om muligheden for at blive en del af stedet.
Det eneste minus ved min nuværende status som hjemmegående husmoder er det manglende netværk. Utroligt nok føler jeg mig ikke ensom. Jeg er ikke ked af min situation. Det havde jeg ellers frygtet meget, at jeg ville være. Men jeg kan mærke, at jeg ikke kan gå hjemme i et år uden at have noget at tage mig til. Lige nu trives jeg rigtig godt med det hele og har nok at tage fat på (og masser af mulighed for at sove længe, slappe af, ligge timevis i karbadet eller tage en lur, haha). På sigt er det bare ikke en holdbar løsning, så jeg søger nogle forskellige steder for at komme ensomheden i forkøbet. Jeg har brug for at komme ud, brug for at bruge noget energi på et job/et projekt og ikke mindst brug for at skabe lidt kontakt til folk. Jeg håber nemlig på at få lidt ud af vores ophold herovre på netværksfronten. Det kunne være sejt med venskaber og gode kontakter i et land langt væk fra, hvad jeg er vant til.
Så alt i alt er jeg rigtig godt tilfreds. Jeg trives, og jeg hygger mig med at være hjemmegående. Det skal bare ikke stå på i et helt år – så bliver jeg lettere vanvittig.
1
Bex says
Skøn update <3
Line says
Tak, søde Bex! <3
/Line
Victor Fenger says
Hep! Håber alt er vel i San Fran. Og når football sæsonen starter, må du love mig at du ser en 49ers kamp! Absolut ynglingsholdet!
Og mon ikke du snart får noget at rive i? Du kan da ikke sidde stille i et hus for dig selv…
Highfives fra DK
Line says
Hey Victor – hvor hyggeligt du smider en kommentar herinde 🙂
Jeg kunne vildt godt tænke mig at se en NFL kamp, og naturligvis skulle de være hjemmeholdet, jeg skulle se. Følger faktisk (alt er jo relativt) ret meget med i NBA, NFL og MLB – især nu når vi bor herovre.
Jeg skal nok finde på noget at lave. Håber på noget fedt, frivilligt arbejde, da jeg ikke har arbejdstilladelse. Men indtil videre nyder jeg faktisk roen og afslapning i vores lejlighed.
Håber du har det skønt!
Highfives lige tilbage her fra den gyldne stat!
/Line
Simone Prein says
Det lyder virkelig fantastisk søde.Hvor er det sejt, at I er taget afsted ,og al ære og respekt fo, at du kan fungere på den måde som hausfrau.. Spændende med samtalen. Håber du får det, så der kan komme lidt ekstra på CV’et, og mest af alt håber jeg, at du netop får er nyt netværk over there. Du skal ikke ud i ensomheden så go for it!! Er sikker på det nok skal komme, og respekt for Tore også. Det er squ sejt!
Ha’ et helt fantastisk år. Hvis jeg skulle få et job og tjene kassen i løbet af året – ja så kommer jeg forbi Kunne være fantastisk meeeen desværre nok ikke helt realistisk ☹
Ha’ det godt søde du. Vi må ses når I er hjemme igen Så skal du se mit nye sted i Fredericia
Vil med glæde og stor interesse læse dine updates fremover
Line says
Det var også en stor “mundfuld” at tage af sted. Det har jo været undervejs i noget tid, så jeg har kunne forberede mig lidt på det oppe i hovedet. Men man kan naturligvis ikke forberede sig fuldstændigt på, hvordan det vil være at sætte sig i flyet – velvidende, at det ikke flyver retur igen med mig om bord om nogle uger.
Jeg vil rigtig gerne lave noget erhvervsrelevant herovre. Og lige nu må det blive som frivillig. Heldigvis trives jeg rigtig fint med at være “husmor” indtil videre, så jeg er ikke desperat eller føler mig ensom. Så på den front har jeg ikke travlt eller går og er ked af min tilværelse herovre.
Skulle du få et job (jeg krydser fingre) eller vinde i Lotto, så er du hjertens velkommen her hos os i hvert fald.
Vi snakkes ved. Jeg glæder mig til at høre om din tilbagevenden til Fredericia 🙂
/Line