Gennem december har jeg knipset en masse billeder. Og lur mig, om jeg ikke kommer til at scrolle igennem dem om og om igen på min telefon, når december måned nærmer sig næste år. Jeg tænkte, det også ville være rart at se tilbage på årets julemåned herinde.

Så hvis I er klar på en alvorlig omgang julestemning i smågrynet billedkvalitet, så kig endeligt med.

Hvert år bager Tine og jeg julekager. Det er vidt forskelligt, om det er i slutningen af november eller halvvejs inde i december. Vi SKAL nå det – og der er næsten garanti for julestemning for mit vedkommende, når først køkkenmaskinen sprøjter vaniljekransedej ud i stride strømme, pebernødderne trilles og vi skråler med på lidt julemusik i mens. I år kom der også en fin ration julekager ud af vores bagedate, og de holdt (næsten) til juleaften!Årets julestykke i Odense Teater er et must for mig. Det er efterhånden en tradition, jeg er komplet urokkelig omkring at holde i hævd. Heldigvis er Tine igen på spil, og hun er en teatermus ligesom jeg selv. Vi elsker begge at komme i teatret – og at knævre, før stykket, i pausen og efter stykket. I år var det “Snefald”, der blev opført, og jeg var positivt overrasket. Det var en flot, hyggelig og stemningsfyldt forestilling. Uanset, hvad der er på programmet næste år, så kan I finde mig på en af rækkerne.Helt og aldeles analoge julekort er også fast inventar på min december måneds to do liste. Jeg bliver helt glad af at sidde og skrive dem, fordi jeg får sendt veninder og familiemedlemmer rare tanker. Det giver også god anledning til at tænke på det forgangne år, og hvad der er sket af store og små begivenheder. Til alt held nåede kortene frem, selvom jeg fik postet dem liiidt sent i år.Jeg gik allerede på juleferie, onsdag d. 18. december. Jeg nød to feriedage med W, inden min mand joinede os og gik på juleferie. Den ene af dagene brugte vi næsten to timer på biblioteket. Det er det samme bibliotek, som jeg selv har brugt oceaner af timer på som barn (godt nok placeret i en anden bygning og bygget om).  W elsker at besøge biblioteket, så jeg forudser et snarligt genbesøg. Vi nød begge nogle dage helt nede i gear, og hvor der var tid til at undersøge, lege og grine.Julegaveindpakning er noget jeg på samme tid elsker og hader. Jeg elsker at købe fint gavepapir (eller genbruge noget), udvælge gavebånd til, finde på små detaljer som den lille grangren på den ene af gaverne, osv. Jeg hader bare, at jeg ikke har tiden til at være så omhyggelig, som jeg gerne vil. Jeg ender altid med at sidde i de sene aften- og nattetime og småbande over tape, der ikke vil klistre på glimmerpapir, gavebånd, der ikke vil krølle og grim håndskrift på til- og fra-kortene. Jeg synes dog altid, det er sjovere at aflevere en selvindpakket gave end en papirpose med butikkens kæmpestore logo uden på. Det er også med til at give mit indre julebarometre et kæmpe nøk opad, når jeg sidder og pakker gaver ind til dem, jeg holder af.Helt kort fortalt, så kan det ikke blive rigtigt jul, før jeg har set Love Actually. Og jeg får næsten altid tårer i øjnene til scenen fra billedet. Det gør jeg i øvrigt også til mange andre scener i filmen, haha. I år blev den set siddende på stuegulvet midt i gaveindpakningen.

Julepynt. Elskede julepynt. Vi var værter juleaften for første gang i år. Så der skulle et vaskeægte, velvoksent juletræ til. Vi fandt et økologisk træ, som var for stort til at være i bilen, så manden tog det over skulderen og slæbte det hele vejen hjem! Jeg endte med at synes, træet blev så fint med alt pynten dinglende, at jeg næsten fældede en tårer. Julepynten er et stort sammensurium af nyt, gammelt, hjembragt fra ferie eller udenlandsophold, hjemmelavet og genbrug. Der er plads til lidt af hvert på vores juletræ, både det glimtende og det småskæve, hjemmedekorerede. Meget af pynten kan jeg huske, præcist hvornår og hvor, vi har købt, og jeg elsker at fiske minderne op af julekasserne og hænge dem op på træet. 

Juleaftensdag gik blandt andet med et visit i kirke. Jeg kom en halv time inden gudstjenesten startede, og tyve minutter inden start, lukkede de ikke flere ind. Jeg fik kun en siddeplads, fordi jeg var afsted alene i år og derfor ikke fyldte meget på en kirkebænk Næste år er det helt klart min mission, at W skal med. Det passede bare slet ikke med hans lur i år. Jeg skriver mig lige bag øret, at vi minimum skal være der en halv time før start.

Desuden var det tid til den sidste pakkekalendergave. Jeg har i snart ti år lavet pakkekalender til mine to veninder Trine og Rebekka – og det er SÅ hyggeligt at åbne en gave fra én af dem hver dag, og ikke mindst læse den lille hilsen, de har lagt ved. Jeg kan ikke forestille mig andet, end at vi fortsætter udveksling af pakkekalender (i den ene eller anden form) mange år endnu.

Julebordet blev også dækket. Vi var fem i alt til jul, så det tog ikke timevis at få dækket op. Jeg snuppede lidt gran fra afklippede juletræsgrene, og så fik både W’s vuggestuekreationer og mit hæklede juletræ (efter Rikkes opskrift) lov til at komme i fint selskab med Georg Jensen lysestager. Ligesom på juletræet, så er der plads til lidt fra alle hylder på mit julebord.

Juletræet stod så fint og strålede. Selv inden lysene på det blev tændt. Vi havde en skøn juleaften, hvor der var tid og nogenlunde ro til at nyde maden, selskabet og gaveudvekslingen. W klarede det hele rigtig fint og var både med på at gnaske flæskesvær, synge julesange, uddele lidt gaver og ikke mindst udbryde “Helt sikkert en racerbil” til enhver gave – uanset om den var til ham selv eller ej, haha. Han dejsede omkuld omkring klokken halv ni, og så vågnede han igen kvart i et om natten og var ret utrøstelig over, at han ikke skulle op og lege med alt sit nye legetøj endnu. Det var der dog tid til dagen efter, inden vi tog til julefrokost. Han fik formiddagen til at gå med togbane, biltransporter, gravko, brætspil og hvad han ellers havde været overordentligt heldig at få i julegave.Jeg håber, I har haft en fantastisk jul og haft tid til at se alle dem, I holder af. I morgen træder vi ind i et nyt årti. Jeg fatter hverken, hvor 2019 eller 2010’erne forsvandt hen!?

Glædelig jul og godt nytår!

Efteråret er så småt ved at få fat vejrmæssigt (idag er det dog op til 19 grader!), det er mørkt om morgenen, når jeg cykler til toget, og det er oftere og oftere, der er brug for min regnjakke. På en måde er efteråret lidt en irriterende overgang – det er ikke varmt nok længere til bare ben, sandaler og sommerkjoler, men det er heller ikke helt koldt nok til at gå i uld-hi og pakker sig ind i kæmpe tørklæder, hue, store sweatre og varme sokker. På den anden side er efteråret jo en forvarsel om det kølige tid, vi går i møde (hvor uldsokkerne skal i brug), og jeg har tænkt mig at omfavne efteråret mest muligt.

I oktober vil jeg…

… Til voksenagtigt møde i banken. Jeg føler mig aldrig heeelt forberedt nok til den slags møder, men økonomi har heller ikke størstedelen af min interesse (så har jeg vist ikke overdrevet). Det hører bare lidt med som en nogenlunde ansvarlig voksen med både barn og hus, og det plejer faktisk at være nogle fine møder, hvor jeg går meget klogere derfra. Krydser fingre for, det sker igen

… Være alene hjemme med W nogle dage. Manden skal på et kursus, så jeg skal jonglere fuldtidsjob og vuggestuebarn alene i nogle dage. Det skal nok gå rigtig fint. Og så må jeg indhente lidt søvn, når manden er tilbage på matriklen igen.

… Fejre min svigerinde, som holder rund fødselsdag.

… Introducere W for græskarsuppe. Lige for tiden er det kæmpe vind eller forsvind med den mad, der bliver serveret. Enten spiser han næsten lige så meget som en voksen, og ellers nægter han pure at smage på noget af det. Sååå, wish me luck!

… Stornyde en aften med god musik, godt selskab og lidt børnefri. Manden og jeg tager nemlig med min svigerinde og hendes mand til John Mayer koncert.

… Ses med min skønne mødregruppe. Jeg aner ikke, hvordan jeg skulle have klaret barslen (og også den efterfølgende tid) uden det fællesskab, vi har opbygget. Man bliver lynhurtigt hinandens fortrolige, og der er en kæmpe tryghed i at ses med andre, der er i stort set samme situation som én selv. At det så er nogle er herlige damer, hvor der er fin kemi imellem os alle er jo bare endnu bedre. Vi forsøger at ses en gang om måneden, selvom vi forlængst er startet arbejde igen.

… Fejre mandens fødselsdag. Både på selve hans fødselsdag og til familiefødselsdag.

… I teateret med søde Tine. Jeg elsker at komme i teateret. Og heldigvis har jeg verdens bedste veninde, som også elsker at komme ud og være lidt kulturel. Vi skal ind og se hele fire stykker sammen i denne teatersæson, og vi tager hul på fornøjelserne i oktober.

… Hækle videre på, og forhåbentligt færdiggøre, den cardigan til W, der har været ca. et halvt år undervejs, haha.

Har I rare efterårsplaner her i oktober?

Det er nogle uger siden, vi startede op på vores jobs igen, efter tre ugers sommerferie sammen. Først nu har jeg haft tid (læs: overskud) til at skrible lidt ned om vores ferie. Vi nåede ret mange ting i løbet af de tre uger, og ih hvor kunne jeg snildt have snuppet en uge mere sammen med mine to yndlingsmænd.

Den første uge gik med at være på Stige Ø, i zoo sammen med mine forældre og bror og at være på Fanø med svigerfamilien.

Og så tog vi på W’s første udenlandsferie. Turen gik til Kreta, og den var på (næsten) alle måder en kæmpe succes. Vi fløj fra lufthavnen i Odense, og det er bestemt ikke sidste gang, vi gør det. Så nemt og bekvemt! W klarede i øvrigt begge rejsedage over al forventning. Ugen på Kreta stod på swimmingpool, is, pommes fritter og legeplads. Desværre var W slet ikke en vandhund, når det gjaldt swimmingpoolen. Så vi traf en spontan beslutning og lejede bil de sidste to dage, hvor vi så kørte til strand og ud at så lidt andet end hotellet. Det viste sig at være verdens bedste beslutning. Alt i alt havde vi en rigtig dejlige ferie, og der var slet ikke tvivl om at mindstemanden stornød at have begge sine forældres opmærksomhed langt væk fra hverdagens trummerum med indkøb, tøjvask, rengøring, oprydning, osv. Vi nød bare hinanden, solskin og masser af is!

Den sidste uge brugte vi på Jernbanemuseet, i haven på bærjagt, W og jeg besøgte hende her i København, og så besøgte vi alle tre et vennepar i Sønderjylland.

Kom ikke her og sig, vi ikke fik udnyttet ferien til fulde Jeg håber, I alle har haft en skøn sommerferie spækket med gode minder, der forevigt har printet sig ind på den mentale harddisk. Nu kan efteråret bare komme an.

I morgen tager vi i sommerhus på Fanø sammen med svigerfar og hans kone. Mandens ene søster og hendes mand når også at joine os, inden vi tager hjem igen. Vejret ser lovende ud, så der er pakket sommertøj i kufferten. Når vi kommer hjem fra Fanø skal netop sommertøjet lynhurtigt vaskes, for inden længe tager vi sydpå til årets sommerferiedestination.

Jeg eeelsker lister. Derfor har jeg lavet en liste over, hvad jeg typisk slæber med, når vi rejser i sommerferien. Og så tænkte jeg, at det var oplagt at dele den herinde med jer, hvis nogle af jer kan bruge den til inspiration eller som decideret afkrydsningsliste.

Naturligvis afhænger en pakkeliste helt af, hvor man skal hen (og hvornår på året) samt ens personlige præferencer. Der er også gjort lidt plads under hver af de seks kategorier til, at man selv kan skrive “must-haves” på og krydse af, når de er trygt og godt pakket. Hvis jeg mangler noget på listen, som I altid har med på årets sommerferie, så skriv endeligt en kommentar!

Jeg overvejer at lave en lignende liste over, hvad jeg helst ikke vil glemme, når der skal pakkes til et barn på halvandet år. Råb højt, hvis I er interesserede i sådan en sag.

Rigtig god sommer til jer alle

Kort sagt, så nyder jeg livet her ude i virkeligheden, men jeg savner også at skrible løs herinde. Derfor har jeg samlet mine absolutte sommernødvendigheder i en lille collage, og så vil jeg løfte sløret for, hvor vores første udlandstur som en familie på tre går hen.

• Sidste sommer fandt jeg ud af, hvor højt jeg elsker at have badedragt på fremfor bikini. Jeg har denne fra H&M, og jeg elsker den!
• Solcreme. Et helt naturligt must. Jeg bruger denne både til mig selv og til W.
• Kjole i hørblanding. Jeg har netop bestilt denne, så jeg ved ikke, om lige netop denne er uundværlig. Men generelt er tøj i “naturmateriale” klart en favorit for mig om sommeren.
• Birkenstocks. De behøver vist ingen uddybning!
• Helt simpelt og helt igennem genialt til alle slags underdele. En sort tanktop er noget af det, jeg bruger mest – hele året faktisk.
• Jordbær. Er det bare mig, eller er det smagen af sommer? Jordbær, vandmelon og friske ærter bliver indtaget i rå mængder i sommermånederne.
• Lædersandaler. En lidt finere version af behageligt fodtøj end Birkenstocks. Jeg har nogle røde i ruskind med en sløjfe fra sidste års børnekollektion hos Zara. Dem på collagen er fra dette års kollektion – og i øvrigt nedsat til 59 kroner!
• Lidt smæk på farvepaletten. Jeg har købt denne solgule bomuldskjole, som jeg ikke kan vente med at tulle rundt i.
• Solbriller, og allerhelst disse fra RayBan. Det er Erika-modellen, og den klæder vitterligt alle. Jeg drømmer om dem i flere farver end denne.
• Denim-shorts – og gerne i den her lidt “slidte” udgave. De er lækre både med birkenstocks, høje hæle og sågar ankelstøvler til.
• Basic t-shirt i en lys farve. Jeg har mest i sort eller navy, men om sommeren kan lysere basics altså bare noget.
• Græsk salat. Det er på top fem over mine livretter, og jeg skal have det mere end én gang denne sommer!

Turen går til elskede Kreta. Derfor spiller den græske salat også en rolle på oversigten over summer essentials, haha. Vi snakkede længe (som i lææænge…) om, hvor vi skulle drage hen denne sommer. Sidste sommer tilbragte vi en uge i sommerhus på Langeland, og med en dengang halvt år gammel purk, var det helt igennem perfekt. Den danske sommer sidste år var jo også helt exceptionelt varm. I år havde vi lyst til lidt fjernere himmelstrøg. W har aldrig prøvet at bade, og det synes vi, han skal have lov til. Vi turde ikke satse på en lige så tør og varm sommer her i Danmark som sidste år.

Jeg havde fundet en skøn lille lejlighed ved Gardasøen, og vi ville køre derned. Men ved nærmere eftertanke er turen bare for lang til, hvad vi kan overskue. Så vi begyndte at researche på flyrejser, selvom det var en af mine kæpheste ikke at orke en lufthavn med en halvanden årig – og i øvrigt fik det mine klimaprincipper og gode tanker i den henseende til at stritte. Men sådan er det endt, og jeg glæder mig!

Manden og jeg har været på Kreta sammen to gange før, og jeg har også været der som barn. Så hvis der går ren børnepool, isspisning og siesta på hotellet, mens betten sover lur, i den, så er det helt okay med mig. Det er rart ikke at frygte at gå glip af noget – vi har vandret i Samariakløften, vi har været på bådtur, osv. Det bliver helt på vores alle tres præmisser, vi holder sommerferie i år (lidt apropos mit indlæg om at sænke forventningerne en smule).

Hvor skal I hen i år? Og har I nogle uundværlige sommernødvendigheder, som jeg bør kende til?

Jeg vil egentlig bare vise lidt “på det seneste”-glimt og så skrible lidt om alle de skønne ting, jeg har i vente. De kommende weekender er nemlig ret bookede for mit vedkommende, og der er godt nok mange rare ting på tapetet. Lige nu har jeg fundet en solstråle i vores stue, og jeg vil begynde at skrive planerne ind i min fysiske kalender. Som I kan læse mere om her, så er jeg typen, der stadig er håbløst analog lige på det punkt

Selvom jeg glæder mig til at droppe de tidlige morgener og pendleriet til København, så fejler udsigten fra mit skrivebord absolut ingenting. Og da slet ikke, når der drysser store, hvide snefnug ned fra himlen. Der var SÅ fint i torsdags, og jeg havde lidt håbet, det ville fortsætte længe nok til, at jeg skulle gå i snevejr ind til banegården på vej hjem. Det nåede desværre at stoppe.

Udover vintervejret, så har mit hjerte også slået et ekstra slag, eller også smeltede det bare lidt på den helt klassiske mor-måde, da jeg fandt en lille Rudolf lavet af W’s hænder og fod. Den lå i garderoben i vuggestuen og var verdens bedste lille overraskelse.

Siden årsskiftet har jeg også givet mig i kast med #20kludei2019. Jeg vil gerne have hæklet nogle karklude, og jeg er godt i gang med nummer to. Typisk mig, så har jeg kastet mig ud i et mønster der er liiidt mere tids- og opmærksomhedskrævende end min tålmodighed er tilfreds med. Men jeg skal nok nå i mål snart! Det bruger jeg lidt af min pendlertid på, haha.

Med solstrålen i fjæset lige her i stuen i mit elskede hus, vil jeg så småt begynde at udfylde 2019’s blanke sider. Jeg havde nærmest glemt alt om, at jeg havde købt den fine kalender (så mere afhængig end som så er jeg altså heller ikke af sådan en fysisk fætter ). De næste mange weekender er nemlig fyldt, nærmest til bristepunktet, med gode ting og sager. Alene i denne har vi fået hængt lamper op med hjælp fra svigerfar, haft besøg af min ene svigerinde og mandens bedstemor, været i Zoo, haft besøg af min svigermor og spise ude ved mine forældre. På dagsordenen den kommende tid er bl.a.:

• Babyshower
• Date i Århus med overnatning og brunch. Vi skal også nå på museum og finde god frokost.
• Til koncert sammen med manden
• Sommerhushygge med gode venner og deres børn
• Fejring af min fødselsdag. Jeg har netop lavet invitation og ønskeseddel. Jeg eeelsker at nipse rundt i Photoshop og lave fine invitationer
• Håndboldkamp (GOG mod Kiel, hvis nogen er interesseret i den slags)
• Venindehygge i København med to af mine yndlingsdamer (hende her er en af dem)

Og så er vi ikke en gang helt igennem marts endnu med ovenstående planer! Der skal vist også klemmes en fødselsdagsfejring eller to af nogle familiemedlemmer ind. Pyha, hvor har jeg meget at se frem til. Og ih, hvor bliver jeg helt taknemmelig og glad nede i maven over at skrive tingene ind i kalenderen.

Jeg skal naturligvis også nå et utal af gange på legepladsen med W, bygge tårne i klodser og læse de samme bøger om og om og om igen. Det er klart.

Har I rare ting i kalenderen? Om det så er på telefonen eller i en fysisk af slagsen

Hvordan gik vores jul så? Umiddelbart kunne jeg svare “Helt forfærdeligt”. For tingene gik absolut ikke glansbilledeglat. Men når jeg ser tilbage, så var julen faktisk ganske god. Problemet var mine forventninger.

Først og fremmest er julen jo langt mere end d. 24. december fra klokken 16.00 indledt af Disneys juleshow og til det sidste til- og fra-kort er læst op og gavepapiret flået af. Julen begynder, for mit vedkommende, i slutningen af november, hvor jeg aftaler bagedate med min bedste veninde, billetter til årets julestykke på teateret købes osv.

Og jeg har faktisk fået julet langt mere, end jeg troede, jeg ville. Når mit pendlerliv og en et-årig krudtugle regnes ind i ligningen. Jeg har fået julebagt, jeg fik styr på alle julegaver, jeg lavede pakkekalender til W, jeg fik købte to små juletræer (et til indenfor og et til udenfor), jeg fik spist risengrød, jeg lavede engle-ophæng med billeder af W, jeg fik skrevet og sendt julekort, jeg fik syet en julesok til W, jeg fik hæklet en nissehue til W, jeg fik pakket alle julegaver ind, jeg fik set Love Actually, osv.

At W så slet ikke ville have nissehuen på, at jeg kom alt for sent i seng pga. gaveindpakning, at juletræerne ikke var de allerkønneste, og at der ikke lå en pakkekalendergaver hver morgen i sokken men ind i mellem først ud på eftermiddagen – det er også en del af sandheden. Det tager jeg med.

Jeg har urimeligt og tenderende til urealistiske forventninger til juleaften (fra morgen til aften). I år fik jeg W med i kirke, selvom det ikke passede super godt med hans middagslur. Kun Fader Vor og den sidste salme gik vi glip af og nød det i stedet fra våbenhuset, hvor han fik kørt lidt rosiner ned. Inden da havde han faktisk opført sig godt og været nem at have med i kirke i en hel times tid. Det er meget for en 1-årig med masser af energi. Overordnet set var der tale om en gedigen kirkesucces.

Aftenen var ved svigerfar og hans kone sammen med mandens side af familien. Vi var 14 mennesker i alt, og selvfølgelig er det lidt af en mundfuld for en 1-årig. Vi begyndte dog tidligt på julegaverne til ham, og han blev lykkelig for en gyngehest, biler, the-stel og andre fine ting, som han fordrev noget tid med. Familien var dejligt fleksibel, og julemiddagen var derfor rykket frem til klokken 17.30, hvor W stornød and, kartofler og sovs. Både manden og jeg nåede da også at få nogenlunde varm mad og smage på det forskellige – stort fremskridt sammenlignet med sidste år! Jeg skulle køre hjem, så jeg nød et enkelt glas rødvin til maden og ville så gemme et til når W sov trygt, og vi skulle pakke julegaver ud. Vi fik gået om juletræet, og W gryntede lystigt, hver gang vi passerede et juleophæng udformet som en lyserød gris.

Putningen af W tog dog over en time, hvor den normalt tager 5-20 minutter. Han faldt dog til ro, jeg skænkede mig det føromtalte glas rødvin, og julegaveuddelingen var godt i gang. Der kom også dessert på bordet, og jeg nåede sågar at score mig en hel mandel i min portion ris ala mande. 50 minutters ro var, hvad det blev til. Så vågnede W, og almindeligvis er det bare at give ham sutten og liste ud af værelset igen. Ikke denne gang. Manden blev oppe ved ham i evigheder og endte med at sende mig en sms med teksten “Vi kører hjem”. W var helt utrøstelig, så alt måtte pakkes sammen i en pokkers fart, også alle de uåbnede gaver, og vi drønede hjem. Klokken 21 var vi hjemme ved os selv efter juleaften. Manden havde nået at åbne én julegave, og jeg havde nået at åbne fire.

Så var min tanke (læs: urealistiske forhåbning) at nyde det der pokkers glas rødvin, lade julefreden for alvor indfinde sig og nyde roen omkring at kunne pakke gaverne ud. Nix. W ville ikke overgive sig og var tydeligvis utilpas. Først klokken 23, hvor jeg var gået i kælderen for at nå en power nap, inden jeg skulle overtage vade-rundt-med-baby-på-armen-tjansen, faldt han til ro. Siddende i sofaen ved manden. Vi gik alle tre i seng, og resten af natten var med en del opvågninger og knap så meget søvn. Næste morgen startede med en morgengrød, der kom retur, så planerne om julefrokost ved familie blev aflyst.

Trods benspænd, så har jeg nydt december, og jeg nødt bestemt også d. 24. (indtil gråden satte ind), for juleaften er magisk for mig. Jeg lovede mig selv efter i år, at jeg skal skrue forventningerne heeelt ned til næste år. To år i træk har jeg haft mine tanker omkring december og juleaften skruet helt op, og begge år er det ikke gået efter planerne. Der er ikke samme tid, ro og frihed, når man har et lille barn med til juleaften. Sådan er vilkårerne. Til gengæld er der intet, som overgår at dele aftener som juleaften med ens yndlings-minimenneske. Og at være omgivet af ens nærmeste og rare folk. Det overgår alt andet.

Så anbefalingen (til mig selv og alle andre) må være at lade være med at have en drejebog klar. At lade være med at opstille succeskriterier. I stedet vil jeg tage december, julen, juleaften og nytårsaften lidt mere “som det kommer”. Lad os se, hvordan det går til næste år

I dag skal det handle lidt om julegaver. Nærmere bestemt min ønskeseddel, som jeg tænkte måske kunne være til inspiration. Enten til ting, der kan skribles på jeres egen ønskeseddel eller som gaveidéer til jeres veninder, søstre, mødre, whatever. Så hermed et par, eller 30, af de ting, jeg ønsker mig

1. De fineste vandglas, som vi allerede har fire af // 2. Smuk, mørkeblå taske i en praktisk størrelse // 3. Virkelig god, og dækkende, concealer // 4. Neglelak i de fineste farver (After School Boy Blazer, Satin Sister og No More Film) // 5. En af de bedste foundations, jeg har prøvet // 6. En foundation jeg gerne vil prøve // 7. Fineste leopardkjole til både hverdag og fest // 8. Sort kjole, der går til alt // 9. Jeg elsker draperingen på denne sorte kjole // 10. Gode strømpebukser // 11. Smartwatch // 12. Setting spray // 13. Full coverage børste fra Bobbi Brown // 14. Støvler, der kan peppe ethvert outfit op // 15. Sleeve til min computer // 16. Den flotteste cardigan i leopardprint // 17. Strik med glimmer i // 18. Farven og faconen på denne alpaca-/uldcardigan er lige i øjet // 19. Uldbluse med fin lille krave // 20. Kimonoagtig cardigan i lammeuld // 21. Gulvtæppe // 22. Lækker fugtighedscreme // 23. Jeans med leopardprint // 24. Cykelhjelm. Jeg ønsker mig også denne og denne – kunne slet ikke vælge! // 25. Sorte sko til lidt festligheder// 26. Creme til sart hud // 27. Yndlingsmascara // 28. Virkelig god og diskret duft // 29. Sweatshirt // 30. Løbebluse i den pæneste farve // 31. Løbejakke // 32. Øjencreme // 33. Helt basic t-shirt i uld // 34. Hæklenål med håndtag

Har I allerede fået købt julegaver? Jeg har ikke nået at købe en eneste endnu. Men jeg har en idé om, hvad nogle af modtagerne skal have – så langt så godt.

Og hvad står der i øvrigt på jeres ønskeseddel i år? Måske kan jeg blive inspireret og tilføje endnu flere ønsker til min ellers flere Word-sider lange seddel, haha.

Jeg håber, I har en fantastisk julemåned og stornyder december.

Hvad er der så sket siden sidst? Tjo… en hel del faktisk. Midt i juli gik manden på barsel, og jeg startede op på et fuldtidsjob i starten af august. Én ting er at jonglere et fuldtidsjob med en baby i husstanden – mit fuldtidsjob ligger bare med ca. 2,5 timers transport hver vej! Så jeg cykler hjemme fra klokken 06.00, og jeg parkerer cyklen og kysser løs på babykinderne (og manden) tidligst 17.40 igen. At W så sjældent sover en hel nat uden opvågninger kommer oven i ligningen. Og at jeg ikke kan smække benene op, lukke øjnene og indhente et det sidste lille års søvnunderskud i toget frem og tilbage – der arbejder jeg for at kunne møde efter klokken 8 og gå klokken 15.

Fra udlandskonference i september

Mit arbejder kræver også ind i mellem udlandsrejser, så jeg har været på min første flyvetur til udlandet alene. Ganske nervepirrende, helt vildt underligt at rejse væk fra mine to yndlingsmænd, men også spændende og fagligt udfordrende.

Så der er run på. Også lidt for meget, hvis I spørger mig og min lille familie. Heldigvis er der bedre tider i vente, da min arbejdsplads i starten af næste år får lokaler på Fyn. Jeg har heldigvis mulighed for at arbejde nogle dage om ugen på Fyn allerede nu, så det benytter jeg mig af

W startede i vuggestue for en måneds tid siden, og om under en måned fylder han et år. Om jeg allerede har købt lidt balloner, lys og andet fødselsdagslir? En smule, haha.

Vores relativt hektiske hverdag er grunden til stilheden herinde. Jeg ser W 1,5-2 timer om dagen til hverdag, og der vil jeg ikke sidde med min computer på skødet. Og så går jeg sjældent i seng meget senere end klokken 21, for man aner aldrig, hvad natten bringer af søvnterrorisme. Så der er ikke meget tid tilovers i skemaet. Alligevel vil jeg gerne fra tid til anden skrive løs herinde og udgive indlæg om små og store ting. Læs endeligt med, hvis I stadig har lyst.

W sover ved siden af mig, manden okser rundt nedenunder for at ordne køkkenet, så blomster i haven og generelt holde vores hus ryddeligt. Og jeg burde sove. For W vågner minimum én gang om natten, hvor han får mad, men de fleste nætter er der en del småopvågninger. Inden han så allerhelst vil op klokken 05.00, og jeg på en god dag og allernådigst kan trække ham til 06.30.

Nå, men jeg vil egentlig bare dele lidt af, hvad jeg håber på at bruge den her måned til. Først og fremmest, så håber jeg på at bruge den i en masse solskin og med dagstemperaturer på den lune side af 10 grader Jeg elsker maj måned, hvor foråret er godt i gang, alting er fint og grønt, og sommeren kan nærmest duftes – den er lige rundt om hjørnet.

I maj vil jeg…

… Nyde min barsel. Inden længe overtager manden barslen, og jeg vil forsøge at klemme så meget som overhovedet muligt ud af tiden i babyboblen. Det er ikke fordi, jeg ikke har nydt barslen indtil nu. Den har bare ikke være smurt ind i candyfloss, lignet et glansbillede eller været en dans på roser. Men med tiden bliver W nemmere, får flere/fastere rutiner, og jeg bliver bedre til at læse hans signaler. Han lærer nye ting konstant, og jeg agter at nyde de sidste barselsmåneder til fulde.

… Planlægge fejring af W. Naturligvis skal der holdes lidt festligheder, hvor vi fejrer W og hans navn sammen med vores familier. Vi har fundet en dato, intet andet er der styr på endnu. Og med halvanden måned til datoen, så er det på tide at gå i planlægnings- og liste-mode!

… Løbe. Jeg kommer slet ikke nok afsted. Jeg har sat mig for at løbe sammen med Kronprinsen (eller i hvert fald den samme dag som ham, haha. Og selvom distancen er knap to kilometer, så er jeg nødt til at få spændt de blomstrede løbesko på fusserne og tøffe lidt derudaf i de kommende par uger. Man starter jo nærmest fra scratch efter en graviditet og fødsel, så der skal liiige trænes en smule.

… Hækle mit igangværende projekt til børneværelset færdigt.

… Nyde alenetid med en veninde. Sidste søndag tog manden sig af babyen hele formiddagen, mens jeg tog ind til byen og mødtes med hende her. Nøj, hvor var det skønt at vi begge var børnefri, og at jeg kunne spise uden afbrydelse, nyde (varm) kaffe og ose lidt rundt i Magasin uden hensyn til sove- og spisetider. Sådan en veninde-date kunne jeg godt tænke mig i løbet af maj.

… Spise sushi. Mindst én gang.

… Bruge mere tid i haven. Jeg elsker, at vi har vores egen lille græsbefængte plet, og at vi kan så blomster, grøntsager, krydderurter og andre lækkerier. Så jeg håber på godt vejr her i maj, for det gør det altså lidt sjovere at knokle i haven. Eller bare at indtage et krus kaffe med solstrejf i fjæset.

… Rydde lidt ud i min garderobe. Jeg har ikke et overblik over den for tiden, og jeg ved, der gemmer sig ting, som jeg ikke får brugt. De kan lige så godt ryge videre i systemet til genbrug.

… Blive bedre til at handle til mere end én gang aftensmad af gangen. Her i april har jeg en enkelt gang lavet en minimadplan til tre dage og handlet ind til det. Det gav virkelig meget ro på, at jeg vidste, hvad der var på menuen.

… Komme videre med indretningen af #detrøderækkehus (der findes lidt glimt på Instagram). Vi har lige købt et nyt sofabord, ben til sengen i gæsteværelset og et spisebord ud til køkkenet. De næste ting jeg drømmer om er et gulvtæppe i stuen, et lærred til et stort maleri, en garderobeløsning ved kælderindgangen og en skrivebordsløsning til gæsteværelset.

Har I spændende planer på plakaten for maj måned?