Den første uge i San Francisco

Det er en uge siden, vi ankom i vores nye hjemby. Jeg ville lyve, hvis jeg ikke indrømmede, at det både er på godt og ondt, at vi har revet de fynske rødder op for en stund og er flyttet over Atlanterhavet. Heldigvis synes jeg, at der er allermest vægt på den positive vægtskål. Kort fortalt, hvis I ikke lige orker tyve billeder og en masse sniksnak, så har vi det godt. Vi har en fin lejlighed, vi har amerikanske telefonnumre (og dermed også data), vi har snakket med vores familier jævnligt, og vi er så småt ved at være installeret.

Er vi faldet til? Det er nok for tidligt at besvare det spørgsmål. Jeg tror, som jeg har nævnt før, at der går nogle uger før det føles som andet end en ferie. Jeg skal konstant minde mig selv om, at det ikke bare er for en uge eller to, jeg skal være her. Så nej, jeg er nok ikke “faldet til” endnu. Men hvornår er man også lige det? Vi er glade for at være her, vi har allerede oplevet en del, og vi har slet ikke oplevet noget negativt endnu. Vi har bare kun været her i en uge, så det føles slet ikke som et hjem endnu, når jeg er i vores lejlighed. Desuden har jeg ligget syg næsten hele den første uge, så meget af min dag har været på langs under dynen.

Manden tager afsted på job omkring klokken 07.00 og er hjemme igen omkring klokken 16.45, når han ikke lige har en kort dag, som han ind i mellem har haft her i den første uge. Så jeg har en del timer i mit eget selskab, og vi er begge ved at vænne os til vores nye hverdag. Og så skal weekenderne stornydes! Derfor nåede vi også en hel del i vores første weekend her i byen. Samtidigt minder vi hinanden om, at vi jo netop har et helt år til at gå på opdagelse, og at vi ikke behøver at tømme byen for oplevelser den første måned. Det er en rar tanke, at vi altid kan vende tilbage til et sted, hvis vi ikke lige har tid eller ikke orker det, når vi er i nærheden.

Jeg har fanget en masse glimt med min telefon, og de opsummerer ret godt vores første uge her i den gyldne stat.

I lufthavnen overraskede to af mine yndlingsdamer (og den enes søn) mig ved at agere farvelkomité. Trine og Rebekka er intet mindre end guld værd, og jeg føler mig heldig over at blive sendt så godt af sted af svigermor, hendes kæreste og to gode veninder. Det var uendeligt hårdt at sige på gensyn, og jeg kunne slet ikke holde tårerne tilbage. Rulletrappen kørte alt for langsomt, og jeg klemte mandens hånd ekstra hårdt. Av, hvor gjorde det ondt lige der. Og det gik vist for alvor op for os begge, hvad vi var ved at kaste os ud i.

Jeg var nervøs for, hvordan jeg ville reagere på flyveturen. Det var, og er altid, en kæmpe overvindelse for mig at sætte mig i et fly. Næsten 11 timer er så også lige til den lange side. Måske ville det påvirke mig ekstra meget og puste til min flyangst, at vi lige havde haft en lidt følsom afskedsscene. Stik imod alle odds klarede jeg, hvis jeg selv skal sige det, turen rigtig godt. Mit humør var fint, og jeg nåede at lytte til hele fire omgang Mads & Monopolet. Tak til verdens bedste høretelefoner for at lukke flystøjen ude! Manden og jeg købte øl og snacks til overpris, men når man er ved at flytte til udlandet og i øvrigt ikke er vild med at flyve, så var jeg nærmest ligeglad, hvad en Carlsberg og lidt cashewnødder kostede.

Samme dag som vi ankom, købte jeg en fin, tøset notesbog. Den matcher endda lejlighedens sofa! Den fungerer som ganske gammeldags dagbog. Jeg skriver både tanker, følelser og ikke mindst dagenes begivenheder ned. Jeg er sikker på, at jeg bliver glad for at kunne læse tilbage i den og genkalde en masse minder fra vores USA-eventyr.

Næsten lige så hurtigt kastede jeg penge efter en ny iPhone. Så nu hapser jeg billeder med iPhone SE i rosaguld (vi har glemt opladeren til spejlreflekskameraet i Danmark, så det skal vi lige have købt en ny af). Min nye telefon er så meget hurtigere og tager så meget bedre billeder end min gamle. Uheldigvis har jeg allerede smadret skærmen på den efter et tab og mødet med et betongulv, så det skal jeg lige have fikset.

Vi bor oppe i bakkerne, og ret tæt på hvor billedet er taget. Indtil videre er vi glade for lejligheden og området. Den ene gade (vi kan gå ud til to forskellige, alt efter om vi går op eller ned af vores trappe) virker lidt mere snusket end den anden, men vi har intet ubehageligt eller utrygt oplevet. Jeg har dog ikke været nok på opdagelse til at drage en endelig konklusion omkring vores nærområde. Vi har i øvrigt heller ikke været ude senere end klokken 18, da vi begge er helt kvæstede om aftenen og bare falder omkuld efter aftensmad.

Jeg tør snildt gå ud at handle, gå op og tage bussen osv. alene. Så vi bor absolut ikke et sted, hvor der er suspekte typer og tydelig kriminalitet på ethvert gadehjørne. San Francisco er en lidt spøjs by på det område, for der er ikke langt fra de hardcore slumkvarterer til gaderne med de konstant travle slipsemænd i fine jakkesæt. De to ting kan være fem minutter på gåben fra hinanden. Som i alle andre storbyer er her fyldt med kontraster, og både de hjemløse og psykisk syge er en del af gadebilledet (jeg har kun set et par stykker og ingen i nærheden af vores lejlighed) lige så vel som  businessfolk er. Konklusionen efter den første uge må være, at vi er rigtig glade for beliggenheden og ikke har oplevet noget utrygt. Vi har bare ikke været her længe nok, eller ude om aftenen, til at vide nok om nærområdet.

Vi har ikke meget tid sammen i hverdagen, så weekenderne er værdsatte. Vi brugte en del af lørdagen på Farmer’s Market nede ved havnen. Vi var også på markedet, sidst vi besøgte San Francisco, og det var lige så hyggeligt som sidst. Der er proppet med lækre grøntsager og frugter, så vi brugte en del tid på at danne os et overblik over udvalget. En del af markedet foregår indendørs, hvor en butik blandt andet understregede, hvor meget “stars and stripes”-merchandise man kan købe. De går ikke ned på udstyr herovre, og det er tydeligt at Independence Day er lige om hjørnet. Jeg er dog helt sikker på, at de har et gedigent udvalg året rundt, og at vi er nødt til at eje noget af det!

Vi købte  ferskener, nektariner, kirsebær og gulerødder med hjem. Alt sammen af virkelig god kvalitet. På vej væk fra markedet måtte jeg forevige denne mand. Jeg kunne tydeligt huske ham fra sidst, og sørme om han ikke stod der endnu – næsten to år senere. Han står ved et lyskryds og giver den fuld udblæsning med alverdens rytmer. Han trommer og råber højt, så man kan ikke undgå at få øje på ham. En lille pige kunne slet ikke stå stille til hans lyde, så hun fyrede op for dansetrinene og hyggede sig gevaldigt.

Søndag snakkede vi med mandens familie, som var samlet til aftensmad. Det passede tidsmæssigt med, at vi spiste sen morgenmad. Resten af dagen brugte vi i Golden Gate Park, som ulogisk nok ikke er den park, der ligger ved den berømte bro. Vi ville på et museum, men der var (uden overdrivelse) over 200 mennesker i kø – og køen stod helt stille. Vejret var lækkert, så vi spiste vores medbragte frokost og begav os mod parkens botaniske have. Der er gratis adgang for folk, der bor i San Francisco. Der var så hyggeligt med blomster, træer og kæmpestore græsplæner. Vi var enige om, at vi helt sikkert vender tilbage med en proppet picnickurv og nyder nogle solskinstimer i smukke omgivelser en anden gang.

Golden Gate Park er stor og med god mulighed for f.eks. at løbe ture. Her er nemlig ikke nogle store bakker 😉 Vi nåede kun at se en brøkdel af parken, så vi skal helt sikkert på flere ture dertil. Parken ligger heldigvis i gåafstand fra vores lejlighed.

Jeg ved sådan cirka ingenting om NBA. Heldigvis er jeg blevet en smule klogere efter en uge herovre. Det lokale hold, Golden State Warriors, er nemlig i finalen (som åbenbart er over flere kampe). De spillede en aften, så vi heppede med, mens vi indtog aftensmaden. Holdet har åbenbart verdens bedste basketspiller, så ham knipsede jeg lige et billede af. Jeg tog faktisk op mod 15 billeder, men han havde konsekvent tandbeskytteren dinglende, så det er ikke kun et enkeltstående, uheldigt øjeblik, han er fanget i.

Selvom jeg ikke går synderligt meget op i basketball, så synes jeg, det er hyggeligt at følge med, når vores nye hjemby spiller finale. Lur mig om vi ikke skal se de kommende kampe også. I aften står den dog på Super Tuesday, hvor det er kampen om at blive præsidentkandidat, det gælder.

Helt tilfældigt endte jeg med at dyrke pilates i disse smukke omgivelser i går. Jeg så et opslag på Instagram om gratis pilates, købte en yogamåtte i Target og drog afsted. Det var ret grænseoverskridende at tage ud til et sted, som jeg slet ikke kendte – til en event, hvor jeg ikke kendte et øje. Til at starte med var der kun mig og instruktøren, men heldigvis var hun sød og imødekommende. Hun ville gerne høre om mig, Danmark og vores flytning hertil.

For det første, så var omgivelserne med stranden og Golden Gate Bridge i baggrunden helt unikke. For det andet fløj der pelikaner rundt lige oven over os, og en forbipasserende fortalte os, at delfinerne svømmede rundt i havet. Det er altså ret vildt at tage et sted hen uden de store forventninger, med en smule nervøsitet i maven, og så ende med at møde en flink pilatesinstruktør (en af hendes veninder, som også var sød, dukkede op og var med til sidst), have pelikaner flyvende lige over dig og delfiner svømmende rundt i vandet lige bagved. Jeg er så glad for, at jeg overvandt min frygt for det ukendte og kom afsted. Nu er jeg en stor oplevelse og telefonnummeret på en rar pilatesinstruktør rigere.

 

0