10 random facts

Jeg har slet ikke fået præsenteret mig selv herinde på bloggen. Langt de fleste har nok læst med på min gamle blog, så jeg er ikke helt anonym og ukendt. Men måske er der kommet nye læsere til, og de skal da også vide en smule om, hvad bloggeren bag denne blog er for en fisk (hvor kommer det udtryk fra?!).

Derfor tænker jeg at ti mere eller mindre nødvendige facts om undertegnede er på sin plads. Jeg elsker selv den slags indlæg ved andre blogger, hvor man kommer en anelse ind under huden (igen et helt skørt udtryk…) på bloggeren og lærer vedkommende lidt bedre at kende.

På min gamle blog har jeg delt nogle facts her, her og her. Så jeg har vredet hjernen for at komme på nogle, som I ikke allerede kender til.

• Jeg har én ting på min bucket list. Jeg vil nå at løbe et halvmaraton. Faktisk er jeg godt i gang med at træne op, og jeg har (indtil for nyligt) fulgt et løbeprogram ret flittigt. Min længste løbedistance er 15 km – så er lige over 21 km da ikke helt urealistisk, vel?
• Manden og jeg flytter til San Francisco. Om en uges tid! Jeg har boet i Odense hele mit liv (med små afstikkere på efterskole, i praktik og i et job), så det bliver noget af en omvæltning. Vi overvejer apropos ovenstående at løbe et halvmaraton derovre.
• Min chef sagde for nyligt, at jeg burde hedde “Pligtopfyldende” til mellemnavn. Det ville da ikke være den værste ting at tilføje sit navn. Og hun har helt ret – jeg gør mit allerbedste, og jeg gør en god indsats. Uanset hvad jeg kaster mig ud i.
• Jeg elsker lister. Jeg laver uendeligt mange lister – og måske burde jeg lave en liste over alle de lister, der skal laves 😉
• Udover at være pligtopfyldende, så er jeg også et ret følsomt gemyt. Jeg har let til tårer – både når jeg er ked af det, glad, overrasket, bange, træt eller vred. Med følsomheden følger også en del småbekymringer, som jeg ofte fylder mit hoved med. Min mand er stik modsat og slet ikke bekymringstypen. Vi komplementerer hinanden ret godt. Jeg husker at være lidt bekymret (ind i mellem med rette), og han husker ikke at være det.
• Jeg øver hovedregning, når jeg løber. Jeg keder mig nemlig noget så uudholdeligt, når løbeturene er længere end fem kilometer. Så imens benene knokler afsted, bruger jeg hjernen på f.eks. at regne ud, hvor mange procent af løbeturen, der er overstået. Eller hvor hurtigt jeg skal have løbet et antal kilometer for at holde en bestemt gennemsnitsfart. Træning af krop og hoved på samme tid (samt distrahering fra kedsomhed) – win win.
• Den sidste tid har jeg udviklet en kærlighed for FAXE KONDI Free. Det kommer jeg til at savne, når vi flytter til USA. Lur mig om jeg ikke også kommer til at storsavle over tanken om en rugbrødsmad.
• Ofte får jeg en masse idéer og lyst til at ændre i vores indretning. Jeg gør yderst sjældent noget ved det. Lige nu drømmer jeg om en mørkegrå eller mørkeblå væg i et af rummene og generelt flere pastelfarver. Ligesom jeg har forelsket mig i et entrémøbel i teaktræ. Det må blive, når vi endda køber et bette hus.
• Jeg elsker at være ved frisøren. Det er ren selvforkælelse at blive klippet og få opfrisket reflekserne. Alligevel skal mit hår altid lige bruge nogle dage på “at falde på plads” og blive helt sig selv igen efter et frisørbesøg. Det vil aldrig helt samarbejde, når det er nyklippet.
• Gaveindpakning er, for det meste, noget jeg elsker at nusse rundt med. Dog ikke da det for nyligt kom lidt bag på mig, at jeg skulle pakke 24 pakkekalendergaver ind til to veninder (de skulle jo udveksles allerede nu, fordi vi flytter). Til jul og diverse fødselsdage elsker jeg at gøre lidt ekstra ud af pakkens udseende.

Er jeg alene om alle mine særheder?