Vidunderlige Virvar

  • Forside
  • Om mig
  • Kontakt

Lørdagens links

9. oktober 2016, by Line1 comment0

Som blogger elsker jeg at følge med på andre blogs. Ofte er mit feed i Bloglovin’ helt uoverskueligt og bugner med spændende indlæg. Jeg tænkte, at jeg gerne ville dele ugens yndlingsindlæg med jer herinde. Måske opdager I en ny blog, som I ikke kendte til før. Jeg er i hvert fald selv glad for, når der bliver delt links ud til gode blogs og deres indlæg.

På min gamle blog kørte jeg, mere eller mindre konsekvent, et indlæg om lørdagen, hvor jeg delte mine yndlingslinks fra den forgangne uge (find dem HER). Det koncept vil jeg forsøge at få gang i igen herinde. Så hermed komme en lille liste over de indlæg, som af en eller anden årsag har gjort sig ekstra bemærkede. Og ja, jeg er godt klar over, at det er blevet søndag hos jer, men her er klokken kun 17.25 om lørdagen 🙂 Jeg vil prøve at være liiidt mere på forkant i de kommende weekender.

ll_mariavesterggard

Uhm, jeg får sådan lyst til at bage en brownie, når jeg læser dette indlæg! Maria Vestergaard deler virkelig mange opskrifter inde på sin blog, og man kan nemt finde inspiration til både bagværk, aftensmad og snacks. Se indlægget med brownie-opskriften HER.

ll_gownsandroses

Anne-Li bag bloggen Gownsandroses er lige nu midt i et ret vildt eventyr. Midt i specialeprocessen har hun (og kæresten) opsagt lejligheden og byttet tilværelsen i Århus ud med rundrejse i Østen. Jeg elsker at følge med i hendes skriblerier, og i denne uge beskrev hun den første uge som digitale nomade. Find indlægget HER.

ll_skabsdiva

Efteråret er som bekendt over os (selvom vi kører med over 20 grader i San Francisco i disse dage!), og hvis der er noget jeg ikke kan stå for, så er den kombinationen af efterår og gode eBay-fund. Netop denne kombination lavede Malene bag bloggen Skønhedsdiva i ugens løb. Se indlægget lige HER.

ll_nutidensmor

Nutidens mor, hvor Johanne står bag ordene, kan ofte få mig til at trække på smilebåndet. Det gjorde hun også med sin liste over 20 tegn på, at du er blevet voksen. Jeg kan, af gode grunde, ikke nikke genkendende til alle punkterne, da jeg ikke har barn/børn, men det gør bestemt ikke listen og hendes betragtninger mindre morsomme. Find listen i indlægget HER.

ll_bittebitte

Jeg synes altid, det er fedt og virkelig interessant at læse om, hvordan andre bloggere fokuserer på og arbejde med deres blog. Derfor synes jeg, at Christinas indlæg, hende bag BitteBitte, er et klik værd. I ugens løb fortalte hun nemlig om, hvordan hun med målrettet indsats på sin blog (og Instagram) har fordoblet sit læsertal. Læs med lige HER.

ll_letsblogsomeshit

Siden jeg i forgårs gik i seng uden at gide at tørre mit hår efter et aftenbad, har jeg været drillet af en småforkølelse. Derfor faldt indlægget fra Jeanette, Let’s Blog Some Shit, på et tørt sted, da hun delte en opskrift på en gå-nu-væk-forkølelses-juice. Jeg har ikke afprøvet den, og jeg ville måske justere lidt på ingredienserne, men jeg overvejer kraftigt at give den et forsøg. Find opskriften i indlægget HER.

ll_stonemuse

Michelle, bloggeren bag Stonemuse, tager (som hun også selv beskriver det) en for holdet. Hun har nemlig smagt på den meget opreklamerede Pizzaburger i en hot dog-udgave. Reklamerne har aldrig givet mig den mindste lyst til at afprøve denne kulinariske oplevelse. Jeg tør afsløre så meget, at Michelle ikke lige frem gav mig lyst til at investere i denne købeburger. Læs hendes indlæg og anmeldelse af madproduktet HER.

ll_valdemarsro

I know, mere kage. Men jeg er altså en sucker for gode opskrifter. Og så savner jeg ovnen i lejligheden i Danmark og ikke mindst almindeligt bagepapir. Det vi kører med herovre brænder fast til det, man tilbereder på det. What the fuck?! Nå, men måske er det mine bage-abstinensers skyld, at jeg er faldet for endnu et kageblogindlæg i ugens løb. Dette kommer fra Valdemarsro, som Ann-Christine står bag, og det byder på hele fem kager. Efterårskager! Når et indlæg både indholder efterårsstemning og søde sager, så er jeg altså solgt. Jeg elsker i øvrigt mange af Ann-Christines opskrifter, så jeg sender en varm anbefalinger efter hendes blog generelt. Find kageopskrifterne i indlægget HER.

ll_emmamartiny

Endnu et madindlæg har fanget min opmærksomhed, haha. Denne gang står Emma Martiny bag et inspirerende indlæg med opskrifter på vaskeægte comfortfood. Den kommende, koldere sæson indbyder jo i den grad til lune retter (og gerne i simreversionen, uhm!). Emma deler en masse opskrifter inde på sin blog, og har flere kogebøger på CV’et, så jeg gemte straks hendes link til seks fristende retter. De ser så lækre og spændende ud – find dem lige HER.

Hvis I selv er faldet over nogle særligt gode blogindlæg, eller måske selv har skrevet et, så del endeligt løs her i kommentarfeltet. I må have verdens bedste søndag!

0

RELATED POSTS

Juleglimt
31. december 2019
I oktober vil jeg…
21. september 2019
Sommerglimt
31. august 2019
Pakkeliste til sommerferie
22. juli 2019
Filed under: Lørdagens links

Comments

  1. Tine says

    11. oktober 2016 at 1:07 pm

    Hyggeligt med disse indlæg.
    Nutidensmor fik også mig til at trække på smilebåndet, da jeg kunne tjekke samtlige punkter af undtagen det med fødselsdagene, det lærer jeg aldrig at huske 😉
    Valdemarsro er altid et lækkert sted og lige præcis det indlæg fik også mit mundvand til at løbe 🙂

    Svar

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Følg med

SENESTE PÅ INSTAGRAM

No images found!
Try some other hashtag or username

Arkiver

  • december 2019
  • september 2019
  • august 2019
  • juli 2019
  • januar 2019
  • december 2018
  • oktober 2018
  • maj 2018
  • april 2018
  • marts 2018
  • februar 2018
  • januar 2018
  • december 2017
  • november 2017
  • september 2017
  • august 2017
  • juli 2017
  • juni 2017
  • maj 2017
  • april 2017
  • marts 2017
  • februar 2017
  • januar 2017
  • december 2016
  • november 2016
  • oktober 2016
  • september 2016
  • august 2016
  • juli 2016
  • juni 2016
  • maj 2016
  • april 2016

Kategorier

  • Baby
  • Blogging
  • Bolig
  • DIY
  • eBay
  • Følg bloggen
  • Job
  • Jul
  • Lørdagens links
  • Mad
  • Mode
  • Personligt
  • Rejser
  • San Francisco
  • Skønhed
  • Telefonglimt
  • Træning
  • Uncategorized
  • Video
  • Wishlist

En del af:

Back to top