Det er faktisk lidt snyd, for dagens tip omhandler ikke selve San Francisco. Alligevel er jeg nødt til at dele det med jer! Hvis I planlægger ferie på vestkysten i USA, så vil jeg i særdeleshed (og naturligvis) anbefale et stop i San Francisco, og at I afsætter nogle dage og kører til Yosemite Nationalpark.
Vi tog til Yosemite i torsdags sammen med svigermor og min ene svigerinde. Vi kørte i en lejet bil, hentede manden på job torsdag eftermiddag og tog så en overnatning tæt på Yosemite. Køreturen fra San Francisco til Yosemite Nationalpark er omkring fire timer – og trafikken herovre kan godt være lidt forudsigelig, så man kan nemt ende i en kø. Vi var rigtig glade for at køre cirka tre timer, overnatte på et hotel og så køre resten af vejen dagen efter. Vi ville ikke have fået noget ud af torsdagen i nationalparken alligevel, og vi ville have været alt for trætte til at få oplevet noget.
Vi ankom altså fredag og kørte mod San Francisco igen søndag. På de tre døgn nåede vi at opleve så meget, at det er svært at suge det hele til sig. Der er så smukt i Yosemite. Nærmest eventyrligt og uvirkeligt flot. Mange af stederne ligner papmache-klipper og kulisser til en film, og jeg er totalt på røven over, at det er vaskeægte natur.
Til at starte med stopper man overalt for at få fotograferet og foreviget de betagende syn, der møder en. Selve køreturen i bjergene og ind i nationalparken er en oplevelse i sig selv. Mit allerbedste råd vil være, at man er nogenlunde målrettet under sit besøg. Læg en plan for, hvor meget I orker, og hvad I gerne vil se. Forsøg at hold jer til den! Man bliver usandsynligt nemt fristet til utallige svinkeærinder, men de ender med at stjæler en pokkers masse tid, som går fra de oplevelser, man allerhelst vil.
Desuden er det vigtigt at undersøge, hvad der kan lade sig gøre. Det afhænger nemlig rigtig meget af, hvornår på året, man besøger stedet. Fra den første sne falder (oktober-november) og til starten af foråret kan nogle steder være lukkede, fordi man ikke kan komme frem pga. sne. Derfor er det mest nede i dalen, der er mulighed for oplevelser. Hvis man kommer for sent, og det er allerede omkring slutningen af juli, så er en del af vandfaldene udtørrede. Californien lider under en historisk tørke som også er medvirkende til, at der ikke er så meget vand, som der tidligere har været i vandfaldene. Første gang manden og jeg var i Yosemite (i september måned), hikede vi til Mirror Lake, som desværre var helt uden vand i. Det er ikke unormalt for det tidspunkt, men vi havde ikke forberedt os ordentligt lige på det punkt. Heldigvis kunne vi efterfølgende Google os til, hvordan det skulle have set ud, haha.
Kommer man i de varmeste måneder (juli og august), er der også stor sandsynlighed for skovbrande, som kan lukke dele af området. Der var en stor skovbrand, da vi besøgte stedet i september 2013, og det betød en kæmpe omvej for at komme ind i området, og at vejene inde i parken var lukkede flere steder. Så bliver man altså lige mindet om, hvem der bestemmer her – naturen!
I denne omgang var vi knap kørt ind i nationalparken, før vi så et lille rådyr. Dem endte vi med at se utallige af i løbet af weekenden. Vi tog flere små, kortere hikes om fredagen, da ingen af os er garvede friluftsmennesker, der er vant til at vandre i lidt hårdt terræn. Vi vandrede blandt andet op på toppen af et lille bjerg/en klippe. Jeg har aldrig set noget så smukt som udsigten deroppe fra. Vi var også ved Glacier Point og et andet udsigtspunkt i nærheden, som faktisk var bedre end Glacier Point. Vi nåede også forbi den flotteste blomstereng og til vandfaldet med navnet Bridal Vail (det ligner et brudeslør og blæser i vinden). Alle hikes var overkommelige og vi blev mødt af det ene storslåede syn efter det andet.
Jeg vil ikke sige, at man blive decideret mæt af indtrykkene, men på et tidspunkt kan man ikke tage flere smukke træer, flotte vandfald eller imponerende udsigter til sneklædte bjergtoppe ind. Man bliver ikke træt af det, men man vænner sig på en måde til det. Ellers kom man heller aldrig to meter frem, fordi man konstant ville hive sit kamera frem og knipse løs, så på den måde er det godt nok, at man tilpasser sig omgivelserne lidt 🙂
Lørdag kørte vi ad Tiago Road og gjorde holdt ved Tenyana Lake. Her endte vi med at bruge det meste af dagen, og vi spiste også frokost her. På vej tilbage til teltlejren, Curry Village (som vist nok også hedder Half Dome Village) var der meget lang bilkø. Vi brokkede os en smule over at spilde tiden på at sidde fast i kø, men det skulle vise sig at være godt givet ud. For lige pludseligt får manden øje på noget inde i skoven, 50-80 meter fra os. Der går en bjørn! En vaskeægte, levende bjørn. Det var lige dele fascinerende, fantastisk og skide skræmmende at være så tæt på et stort, vildt dyr. Den oplevelse havde vi ikke fået, hvis vi havde drønet løs på vejen og ikke siddet stille i køen. Desværre nåede jeg ikke at fange nogle billeder af den.
Om aftenen havde vi bestilt bord på The Majestic Yosemite Hotel. Tidligere hed det Ahwahnee, og det navn var altså lidt mere charmerende og “historisk”, blev vi enige om. Restauranten var rigtig god. Den mindede om spisesalen på Hogwarts, og pianisten spillede faktisk noget Harry Potter musik i løbet af aftenen. Vi var alle fire yderst tilfredse med vores retter, så jeg vil klart anbefale at prioritere en aften med lidt dyrere og meget velsmagende mad på The Majestic Yosemite Hotel.
Det var mit andet besøg i Yosemite. Og jeg er ikke færdig med at aflægge den helt unikke naturpark besøg. Hvis det på nogen måde kan klemmes ind, så kommer jeg gerne på mit tredje og fjerde besøg. Så jeg vil uden tøven slå et slag for, at man overleve nogle dage uden telefonsignal og wi-fi (der var yderst ustabilt og sparsomt wi-fi ved teltlejren) og i stedet nyder naturen og de smukkeste hikes.
Selvom jeg virkelig har forsøgt i dette indlæg, og når jeg fortæller folk om vores oplevelser, så er det mildest talt umuligt at gengive, hvad Yosemite National Park er for en størrelse. Noget af det dejlige ved stedet er også, at det er for alle. Der er alt fra børnefamilier og ældre mennesker til udstyrshajerne, der bruger al deres fritid på at hike i naturen. Der er korte og overkommelige hikes, og der er nogle som tager flere dage. Og så er der mulighed for at bo både primitivt og fornemt – man gør helt op med sig selv, hvilket ophold og hvilke oplevelser, man vil have ud af Yosemite. Et godt råd er dog at bestille nogle måneder i forvejen, for overnatningsstederne bliver udsolgt!
Man bliver så betaget af den smukke, vilde natur, og man kommer til at føle sig så lille og ubetydelig. Jeg kan ikke genfortælle eller gengive, hvor stor en oplevelse det er at være der. Det skal simpelthen opleves.
3
Skriv et svar