Vi skal til bryllup til sommer, så inden længe skal jeg beslutte mig for, hvilket tøj, jeg tropper op i. Jeg plejer nemlig at være alt for sent ude med at planlægge sådan noget, og så bestiller jeg noget på en webshop i sidste øjeblik, som jeg går og stresser over muligvis ikke når frem i tide. Forhåbentligt bliver det anderledes denne gang 🙂
Siden jeg skrev det her indlæg, har jeg surfet videre på jagten efter et fint outfit. Jeg hælder stadig allermest til at finde en flot kjole, der som minimum går til midt på skinnebenet. Heldigvis (lige hvad den sag angår) er jeg udstyret med korte stænger, så langt de fleste kjoler og nederdele vil kunne bruges.
Faktisk havde jeg ikke tænkt på muligheden for en halvlang nederdel og en top – men selvfølgeligt kan det udgøre et ualmindeligt pænt outfit, som er titlen som bryllupsgæst værdigt. Derfor klikkede jeg mig igennem ASOS’ udvalg af nederdele (jeg filtrerede miniskirts fra!), og det blev til disse fire kombinationer. Der er smæk på farverne, og det synes jeg gør det samlede udtryk sommerligt og festligt.
Alle fire sæt kunne være potentielle bryllupsoutfit, og jeg kan ærlig talt slet ikke vælge! Den dyreste ting på collagen koster forresten 52£, og pundet er som bekendt lige dykket en del – så det svarer til under 470 kroner. Lige nu har ASOS 10% på alt (også udsalg) med koden BIGTHANKS10, og den gælder vist 15 timer endnu. Den dyreste ting jeg har forelsket mig kommer derfor ned på omkring 420 kroner! Så man, aka jeg, kunne jo klikke det hele hjem inklusiv nogle kjoler fra mit tidligere indlæg, prøve det på og så træffe en beslutning. Det er fantastisk, at ASOS har fri fragt og returnering! Jeg frygter bare lidt, at jeg ikke kan vælge og forelsker mig hovedkulds i mere end ét outfit 😉
Skal I til nogle bryllupper her til sommer? Og har I en favorit blandt de fire sæt? Jeg er i vildrede og kan slet ikke beslutte mig, haha.
P.S.: Jeg er absolut ingen billedredigeringsekspert, så I må bære over med lidt småfejl hist og pist.
0
Lisbeth says
Wauw, den gule nederdel i outfit 4 er virkelig dragende. Så smuk! Både til bryllup, og til at have hængende efterfølgende 😉
Skal selv til bryllup på lørdag, og jeg har haft kjolen hængende i månedsvis, haha! Nu skal den endelig luftes 🙂
// http://www.moonlitmadness.dk
Line says
Den er nemlig SÅ smuk. Og kunne jo også bruges til en fødselsdagsfest eller andet – og styles op eller ned afhængigt af top, sko og accessories. Uh, den frister!
God fornøjelse med brylluppet. Hvor har du fundet din kjole? 🙂
/Line
TIne says
Fine outfits til en god pris! Jeg elsker nederdele med sus i skørterne, så mine favoritter er nr. 2 og 4 🙂
Line says
Sus i skørterne er også bestemt et bryllup værdigt. Jeg er SÅ fristet til at klikke det hele hjem og prøve det på kryds og tværs 🙂
/Line