December måned er ofte fyldt med sociale begivenheder og festlige arrangementer. Ofte køber jeg én kjole, som jeg så bruger enten til julefrokoster, juleaften eller nytårsaften. Og ellers kigger jeg dybt i garderoben, hvor de fleste af os vel har noget liggende, der er en decemberfest værdig. I år skal jeg ikke til nogle julefrokoster, men jeg kunne godt finde på at købe en fin kjole til jule- eller nytårsaften.
Netop fordi kjolen er til en særlig lejlighed, er det sjældent, jeg får den brugt mere end et par gange. Derfor har jeg ikke lyst til at kyle en god del af min bankkonto efter den. I forvejen er december jo en smådyr måned med julegaveindkøb. Jeg har ledt på lidt forskellige webshops, og det er bestemt muligt at finde en flot og festlig kjole til under 500 kroner. Faktisk faldt jeg over disse 20, som jeg synes er gode bud på decembers festkjole. Det er vist tydeligt, at de grønne og røde nuancer dominerer mine valg til juletidens outfits.
Jeg har gravet lidt for enhver smag frem. Det er jo forskelligt, hvordan man fejrer jul og nytår, og hvilken dresscode der er passende til årets julefrokoster. Nogle af kjolerne ville sagtens kunne bruges efterfølgende til hverdag (f.eks. 5, 11, 17 og 18) mens andre skriger på festivitas og lidt gang i gaden med skinnende stof eller pailletter. For de ekstra modige er der også den lidt utraditionelle, knap så julede gule kjole, som jeg synes er SÅ flot, men i tvivl om jeg kan bære med min vinterbleghed 🙂
Hvis jeg stod og manglede tre fine kjoler i mit skab, så ville jeg nok ende med at klikke nummer 1, 8 og 12 hjem. Har I en favorit?
Har I allerede styr på decemberfesternes outfits? Hvad hopper I i?
1
Tine says
Fine sager. Jeg regner med at jeg skal have nr. 8 på til de to julefrokoster jeg skal til 🙂
Juleaften og juledagene er jeg ikke helt sikker på endnu..
Line says
Den er også drønflot! Jeg overvejer virkelig meget at klikke den hjem. Og skønt med julefrokost-outfittet på plads 🙂
/Line