En smuttur til Hamborg

I over to måneder, har der været stille herinde. Først og fremmest arbejdede jeg indtil cirka fire uger før termin, og siden jeg gik på barsel, har jeg stort set ikke haft én dag uden noget i kalenderen. Manden og jeg har virkelig haft travlt det sidste stykke tid, og inden vi får set os om, så joiner vores baby husholdningen. Faktisk har jeg kun omkring en uge til termin.

Nærmest lige siden jeg opdagede graviditeten, har jeg drømt og talt med manden om en sidste lille dig-og-mig-ud-i-verden-sammen-tur. Det hedder vist en babymoon, haha. Vi kunne ikke få vores kalendre til at gå op med mit job, mandens job, en ekstra scanning, vi skulle til, og så også lige hans 30 års fødselsdag (som i øvrigt blev fejret af tre omgange).

Heldigvis fik vi alligevel klemt en tur ind. Destinationerne var dog noget begrænsede, da jeg var for langt henne til at måtte flyve. Vi ville også gerne være i køreafstand, så vi nemt kunne vende snuderne mod Danmark, hvis der skulle gå gang i fødslen under opholdet. På min sidste arbejdsdag på avisen satte vi kursen mod Hamborg, så snart jeg var trådt ind i lejligheden og havde smidt lidt ting i en taske. Naturligvis var der handlet godt med køre-snacks ind. Vi var i byen tirsdag aften til fredag morgen. Og jeg kan kun på det kraftigste anbefale sådan en lille smuttur, inden man udvider familien med en bette (i øvrigt vil jeg anbefale sådan en tur, uanset om man venter barn eller ej 🙂 ).

Vi nåede ikke alverden på de to hele dage vi havde i byen, men det var heller ikke meningen med turen. Meningen var at stikke lidt af fra det hele en sidste gang – ingen indkøb, tøjvask, opvask, oprydning, huslige forpligtelser eller arbejdstimer. Bare manden og jeg i en skøn by.

Onsdag tog vi i Miniatur Wunderland. Det var ret imponerende at gå og se de mange minilandskaber, og sikke en masse detaljer og små historier, der var brugt kræfter på. Vi brugte et par timer derinde, og det passede fint med, hvad min lænd og trætte stænger kunne holde til. Derefter tog vi tilbage på hotellet, smed benene op og slappede af en lille times tid, inden vi tøffede ind til byens centrum, hvor vi spiste frokost, gik op til rådhuset og i lidt butikker. Om aftenen havde manden bestilt bord på en burgerrestaurant, som var ganske god.

Vi sov desværre forfærdeligt, da airconditionen ikke virkede på vores værelse, og der var over 25 grader varmt. Vi blev derfor rykket over på værelset lige overfor – som var SÅ meget mere luksuriøst med et badekar midt i stuen/værelset, så man kunne ligge deri og se fjernsyn. Desværre virkede airconditionen heller ikke ordentligt derinde, men det var trods alt lidt køligere end det første værelse.

Torsdagen startede ud med en lille køretur ud til Primark. For nogle år siden kunne jeg bruge maaange timer i den slags butikker, men denne gang var jeg mere målrettet (og med alderen bliver jeg hurtigere småstresset og træt af asen og masen i butikker). Jeg kan jo alligevel ikke klemme mit korpus i ret meget tøj, og jeg aner ikke, hvilken størrelse jeg ender i efter graviditeten. Så jeg gik efter nogle ting, som både kan bruges nu og efter baby er kommet til verden. Og så røg der to små jule-outfits med hjem til baby, haha.

Efter shoppingen ville vi gerne i Skt. Michaelis Kirken, som er en af byens største seværdigheder. Vi kørte derhen, fandt en parkeringsplads, og var klar til at gå på opdagelse. Desværre kunne man kun betale parkering med kontanter (og kun mønter), virkelig gammeldags! Vi havde ikke nogle mønter, så vi måtte køre bilen tilbage til hotellet og finde noget frokost i nærheden. Vi begyndte derefter at bevæge os mod kirken til fods. Selvom vi boede centralt, og der kun var omkring 1,5 kilometer ud til kirken, så måtte vi give op cirka halvvejs. Min krop kunne ikke gå længere. Jeg blev simpelthen så sur – det er virkelig frustrerende, når ens hovede vil én ting, mens ens krop ikke er enig og modsætter sig. Så vi satte os ved havnen og kiggede på de mange flotte skiber og bygninger, mens jeg småsurmulede over min begrænsede fysik.

Vi trissede i stedet tilbage mod hotellet, langs vandet, og fandt en lille café, hvor mit humør steg igen i takt med indtagelsen af kaffe og kage. Efter en lur på hotellet tog vi på en italiensk restaurant, som var hyggelig og serverede virkelig god mad. Og en alkoholfri drink, der smagte så autentisk, at både manden og jeg blev i tvivl om, om der faktisk var alkohol i. Det forsikrede tjeneren os om, at der ikke var.

Fredag skulle vi ikke alt for sent fra byen, da vi skulle nå at handle til mandens 30 års fødselsdag ved grænsen. Vi gik hen på en nærliggende café, Nord Coast Coffee Roastery, og fik morgenmad. Manden fik en vaffel, og jeg fik en acai-bowl. Desuden fik jeg den bedste café latte, jeg nogensinde har fået. Stedet var moderne, priserne rimelige og kvaliteten i top. En klar anbefaling herfra! Da vi kom tilbage, skulle vi egentlig bare hente vores kufferter og så drøne mod grænsen. Desværre klokkede hotellet gevaldigt op i parkeringen, og vi ventede i noget nær 45 minutter på at få vores bil (som de havde parkeret og havde ansvaret for). På trods af forsinkelsen kørte vi ned forbi pakhuskvarteret, som er kåret til Unesco-verdensarv.

Vi fik handlet og satte kursen mod Odense. Selvom vi ikke nåede så meget, som vi normalt ville gøre, når vi rejser ud i verden, så er jeg lykkelig for, at vi tog på en sidste smuttur i lang tid, hvor vi bare var os to. Det er helt skørt og samtidigt fantastisk at tænke på, at vi har en lille medrejsende, når vi drager udenlands næste gang.

Desuden er vi enige om, at vi snildt kunne finde på at vende tilbage til Hamborg. Det er nemt at komme dertil, og byen rummer en unik blanding af gammelt og nyt, moderne og historisk.

3