Jeg elsker neglelak! Det er en nem måde at tilføje sit outfit lidt ekstra på, og det er uden tvivl en af mine favorit-accessories. Neglelak kan være med til at fuldende et look og give det den sidste snert af gennemførthed. Faktisk har jeg neglelak på næsten konstant, fordi det holder mig fra at pille og bide i mine negle. Så snart jeg tager det af, så tager min dårlige vane med at pille i mine negle over.
Ligesom med alt andet, så skifter jeg også lidt ud i “garderoben” på neglelakshylden, når sæsonen skifter. Flere af mine neglelakker bruger jeg dog året rundt, men andre er jeg særligt glad for her til efteråret. Derfor har jeg udvalgt (det var ikke en nem opgave!) mine fem favoritneglelakker til efteråret.
Indbegrebet af efterår og vinter på neglene er for mig mørke, rødlige toner. Så det bærer mine favoritter naturligvis præg af. Alle farvene er i øvrigt ikke begrænset til brug fra september til februar – de kan bruges året rundt. Men de emmer af efterår og vinter, hvor jeg om foråret og sommeren er til mere lyse og klare farver.
Essie og Revlon (deres Colorstay Gel Envy-serie) dominerer min neglelakssamling. Og jeg kunne have købt alle neglelakkerne fra Essies efterårskollektion. Dog begrænsede jeg mig til to 😉 Som begge er med på denne collage. Serien fra Revlon forhandles hos Salling, og jeg har ikke kunne støve den op på ret mange andre danske webshops.
Et lille tip: Det kan snyde en smule med produktbilleder på webshops, hvor farven ikke helt ligner sig selv. Skriv neglelakkens mærke, navn og “swatch” i en søgning på Google (klik dig ind under billeder). Så får du en fin fornemmelse af, hvordan farven ser ud i virkeligheden.
Uanset hvilken neglelak, der pynter på mine fingerspidser, så lægger jeg denne topcoat over. Seriøst, min neglelak tørrer på ingen tid, den får det fineste shine, og så holder den længe. Under min neglelak, når jeg husker det, bruger jeg denne fra Essie, som også kan bruges ovenpå neglelakken. Jeg foretrækker bare den fra Revlon til det formål.
Forresten, så ELSKER jeg Essies navngivning af deres neglelakker. De rammer altid plet, og så er de fyldt med ordspil og humor. Efterårskollektionen er inspireret af Tokyo, hvilket navnene også lader skinne igennem (nr. 1 og 3). Jeg er en sucker for sådan nogle detaljer!
Har I et yndlingsmærke, når det gælder neglelak? Og hvilke farver fortrækker I at bruge til efteråret og vinteren?
0
Tine says
MIn favoritlak er klart Essie og jeg er især vild med de brune og lilla toner dette efterår. Men det skal ikke være alt for mørke farver, det er ikke lige mig.
Line says
Nej, jeg er enig i, at farverne godt kan blive lidt for mørke. Selvom jeg drømmer lidt om en midnatsblå neglelak. Essie er helt klart også i min top tre over neglelaksmærker!
/Line
Lisbeth says
Uh, den er virkelig smuk den der Now and Zen fra Essie – jeg er vild med de der let støvede og elegante farver, som de bare nailer (høhø) gang på gang. Generelt er jeg bare en kæmpe Essie-fan! Man kan aldrig få for mange lakker, vel? 😀
Knus
// http://www.moonlitmadness.dk
Line says
Nope! Man kan aldrig få for mange 😉 Og jeg kan kun anbefale Now and Zen – den er skøn!
/Line