Det er snart en måned siden, vi flyttede fra The Golden State og tilbage til Fyn. Tid er en underlig størrelse, og nogle dage føles den måned som en uendelighed og andre gange som et blink med øjnene. Mange spørger mig, om vi er faldet til herhjemme. Og ja, det er vi. Vi har det godt her i Odense, og jeg elsker at kunne se alle dem, som jeg har gået og savnet i et år.
Alligevel er det som om, jeg ikke helt har indset, at vi ikke bare er på ferie her i Danmark. At vi ikke snart hopper på et fly og tilbagelægger den lange vej til den amerikanske vestkyst. Måske skyldes det, at jeg ikke har haft et job at vende tilbage til, og at der så småt er gået feriestemning i den.
I hvert fald tænker jeg stadig også på San Francisco som “hjem”, og jeg flyver tilbage til byen i mine tanker mange gange ugentligt, vist ikke dagligt. Der er nogle ting, som jeg virkelig savner ved at bo i San Francisco. De er slet ikke kommet bag på mig, og jeg har sikkert nævnt de fleste af dem i mine udenlandsdansker-indlæg. Der er naturligvis også ting ved byen (og landet), som jeg så absolut ikke savner. Dem tager vi en anden dag 🙂
Jeg savner:
… Naturen lige uden for San Francisco. Og i Californien generelt set. Staten har det hele fra skimulighed til bragende solskin, Yosemite og Stillehavet.
… Restauranterne. Odense er kommet godt med på madfronten, men madscenen i San Francisco er svær at slå. Jeg kan nærmest ikke mindes, vi har spist et dårligt sted i byen. Og så afspejler byens multikulturelle sammensætning sig naturligvis også på menukortene.
… Mit faste fitness-hold fredag formiddag. Jeg elskede at være på det hold, at lære instruktøren at kende og at falde i snak med nogle af de andre deltagende. Jeg er ikke kommet i gang med andet end løb, siden vi flyttede til Danmark, og jeg savner fitness ret meget.
… Arkitekturen. Træhuse i pastelfarve og med de fineste udskæringer side om side med farverige og kreative vægmalerier.
… Farver generelt. Det lyder åndsvagt, men San Francisco er bare farverig, mangfoldig og noget helt særligt. Både når det kommer til bygninger, tøj, mad, hår, musik og natur.
… Vores isterningmaskine! Nøj, hvor var den rar. Sådan en kunne jeg dæleme godt tænke mig.
… Den amerikanske åbenhed. En lille sætning her og der, når man venter ved lyskrydset, står i kø til croissant-butikken, er til sportsarrangement, træner i fitness eller bare er ude at gå en tur. Amerikanerne er nysgerrige, og de er ikke generte. Alligevel er der en fin, udefinerbar grænse, som de aldrig overskrider. De bliver aldrig pågående eller stiller upassende spørgsmål. De vil bare gerne small-talke.
… Frugten. Undtaget æblerne! Men mango, ananas, jordbær, melon, blåbær, appelsin, vindruer… Det hele var så sindssygt lækkert nærmest året rundt.
… De små-skæve eksistenser. Ikke som i “jeg har røget mig skæv”-eksistenserne – dem savner jeg slet ikke! Men dem, som bare skilte sig lidt ud. Det er ikke unormalt at gå og småsynge eller lave lidt dansetrin for sig selv på gaden i San Francisco. Eller at råbe et kompliment efter min cykel, min cykelhjelm, min jakke eller andet. Ingen løfter et øjenbryn, hvis du skiller dig en smule ud fra mængden, og det kan jeg faktisk meget godt lide.
… Mulighederne. Hvis man keder sig i San Francisco, så er man vist selv uden om det. Der foregår hele tiden noget nyt, og vi nåede slet ikke alle de museer og steder, vi gerne ville. Så er der heldigvis noget at komme tilbage til 🙂
… Det internationale. Jeg blev veninder med en inder, mens vi boede i byen. Og manden og jeg sås desuden med et par, som var fra Finland og Malaysia. Min ene chef var skotte, fitnessinstruktøren var belgier og mandens nærmeste kollega var kineser. Jeg elsker at lære nye mennesker og kulturer at kende. San Francisco er så sammensat og spændende på det punkt!
… Badekar. Det var så luksus at have eget badekar i et år.
0
Skriv et svar