Vi har for alvor pakket julen ned i dag. Juletræet er afpyntet og slæbt udendørs, og alt julepynt er sirligt pakket tilbage i kasserne. Hvis man kender mig, eller har læst med herinde nogle år, så ved man også, at jeg er en vaskeægte og kæmpestor julefan. Jeg elsker julen! Så jeg er hvert år en anelse trist over at lægge låg på den sidste julepyntskasse, men i år er jeg også klar til at komme videre i teksten med nytåret, og et helt nyt årti, ventende lige om hjørnet.
Gennem december har jeg knipset en masse billeder. Og lur mig, om jeg ikke kommer til at scrolle igennem dem om og om igen på min telefon, når december måned nærmer sig næste år. Jeg tænkte, det også ville være rart at se tilbage på årets julemåned herinde.
Så hvis I er klar på en alvorlig omgang julestemning i smågrynet billedkvalitet, så kig endeligt med.
Hvert år bager Tine og jeg julekager. Det er vidt forskelligt, om det er i slutningen af november eller halvvejs inde i december. Vi SKAL nå det – og der er næsten garanti for julestemning for mit vedkommende, når først køkkenmaskinen sprøjter vaniljekransedej ud i stride strømme, pebernødderne trilles og vi skråler med på lidt julemusik i mens. I år kom der også en fin ration julekager ud af vores bagedate, og de holdt (næsten) til juleaften!
Årets julestykke i Odense Teater er et must for mig. Det er efterhånden en tradition, jeg er komplet urokkelig omkring at holde i hævd. Heldigvis er Tine igen på spil, og hun er en teatermus ligesom jeg selv. Vi elsker begge at komme i teatret – og at knævre, før stykket, i pausen og efter stykket. I år var det “Snefald”, der blev opført, og jeg var positivt overrasket. Det var en flot, hyggelig og stemningsfyldt forestilling. Uanset, hvad der er på programmet næste år, så kan I finde mig på en af rækkerne.
Helt og aldeles analoge julekort er også fast inventar på min december måneds to do liste. Jeg bliver helt glad af at sidde og skrive dem, fordi jeg får sendt veninder og familiemedlemmer rare tanker. Det giver også god anledning til at tænke på det forgangne år, og hvad der er sket af store og små begivenheder. Til alt held nåede kortene frem, selvom jeg fik postet dem liiidt sent i år.
Jeg gik allerede på juleferie, onsdag d. 18. december. Jeg nød to feriedage med W, inden min mand joinede os og gik på juleferie. Den ene af dagene brugte vi næsten to timer på biblioteket. Det er det samme bibliotek, som jeg selv har brugt oceaner af timer på som barn (godt nok placeret i en anden bygning og bygget om). W elsker at besøge biblioteket, så jeg forudser et snarligt genbesøg. Vi nød begge nogle dage helt nede i gear, og hvor der var tid til at undersøge, lege og grine.
Julegaveindpakning er noget jeg på samme tid elsker og hader. Jeg elsker at købe fint gavepapir (eller genbruge noget), udvælge gavebånd til, finde på små detaljer som den lille grangren på den ene af gaverne, osv. Jeg hader bare, at jeg ikke har tiden til at være så omhyggelig, som jeg gerne vil. Jeg ender altid med at sidde i de sene aften- og nattetime og småbande over tape, der ikke vil klistre på glimmerpapir, gavebånd, der ikke vil krølle og grim håndskrift på til- og fra-kortene. Jeg synes dog altid, det er sjovere at aflevere en selvindpakket gave end en papirpose med butikkens kæmpestore logo uden på. Det er også med til at give mit indre julebarometre et kæmpe nøk opad, når jeg sidder og pakker gaver ind til dem, jeg holder af.
Helt kort fortalt, så kan det ikke blive rigtigt jul, før jeg har set Love Actually. Og jeg får næsten altid tårer i øjnene til scenen fra billedet. Det gør jeg i øvrigt også til mange andre scener i filmen, haha. I år blev den set siddende på stuegulvet midt i gaveindpakningen.
Julepynt. Elskede julepynt. Vi var værter juleaften for første gang i år. Så der skulle et vaskeægte, velvoksent juletræ til. Vi fandt et økologisk træ, som var for stort til at være i bilen, så manden tog det over skulderen og slæbte det hele vejen hjem! Jeg endte med at synes, træet blev så fint med alt pynten dinglende, at jeg næsten fældede en tårer. Julepynten er et stort sammensurium af nyt, gammelt, hjembragt fra ferie eller udenlandsophold, hjemmelavet og genbrug. Der er plads til lidt af hvert på vores juletræ, både det glimtende og det småskæve, hjemmedekorerede. Meget af pynten kan jeg huske, præcist hvornår og hvor, vi har købt, og jeg elsker at fiske minderne op af julekasserne og hænge dem op på træet. 
Juleaftensdag gik blandt andet med et visit i kirke. Jeg kom en halv time inden gudstjenesten startede, og tyve minutter inden start, lukkede de ikke flere ind. Jeg fik kun en siddeplads, fordi jeg var afsted alene i år og derfor ikke fyldte meget på en kirkebænk 🙂 Næste år er det helt klart min mission, at W skal med. Det passede bare slet ikke med hans lur i år. Jeg skriver mig lige bag øret, at vi minimum skal være der en halv time før start.
Desuden var det tid til den sidste pakkekalendergave. Jeg har i snart ti år lavet pakkekalender til mine to veninder Trine og Rebekka – og det er SÅ hyggeligt at åbne en gave fra én af dem hver dag, og ikke mindst læse den lille hilsen, de har lagt ved. Jeg kan ikke forestille mig andet, end at vi fortsætter udveksling af pakkekalender (i den ene eller anden form) mange år endnu.
Julebordet blev også dækket. Vi var fem i alt til jul, så det tog ikke timevis at få dækket op. Jeg snuppede lidt gran fra afklippede juletræsgrene, og så fik både W’s vuggestuekreationer og mit hæklede juletræ (efter Rikkes opskrift) lov til at komme i fint selskab med Georg Jensen lysestager. Ligesom på juletræet, så er der plads til lidt fra alle hylder på mit julebord.
Juletræet stod så fint og strålede. Selv inden lysene på det blev tændt. Vi havde en skøn juleaften, hvor der var tid og nogenlunde ro til at nyde maden, selskabet og gaveudvekslingen. W klarede det hele rigtig fint og var både med på at gnaske flæskesvær, synge julesange, uddele lidt gaver og ikke mindst udbryde “Helt sikkert en racerbil” til enhver gave – uanset om den var til ham selv eller ej, haha. Han dejsede omkuld omkring klokken halv ni, og så vågnede han igen kvart i et om natten og var ret utrøstelig over, at han ikke skulle op og lege med alt sit nye legetøj endnu. Det var der dog tid til dagen efter, inden vi tog til julefrokost. Han fik formiddagen til at gå med togbane, biltransporter, gravko, brætspil og hvad han ellers havde været overordentligt heldig at få i julegave.
Jeg håber, I har haft en fantastisk jul og haft tid til at se alle dem, I holder af. I morgen træder vi ind i et nyt årti. Jeg fatter hverken, hvor 2019 eller 2010’erne forsvandt hen!?
Glædelig jul og godt nytår!
3
Skriv et svar