Her i San Francisco er det stadig lørdag tre timer endnu, så jeg tillader mig at udgive Lørdagens Links. Selvom langt de fleste af jer læser med fra Danmark og først ser det her indlæg søndag (eller senere på ugen). Forresten kan I jo altid følge med inde på Bloglovin’, hvis I vil være helt sikre på ikke at gå glip af nogle indlæg. Bare klik på B’et under “FØLG MED” ovre i sidebaren til højre 🙂
Igen er der kun fire indlæg med i denne uge. Det betyder naturligvis ikke, at jeg ikke har læst gode indlæg ud over disse fire – de har bare af den ene eller anden årsag gjort særligt indtryk. Så hvis I mangler lidt bloglæsestof denne lørdag (eller søndag.. ahem), så kunne disse indlæg være gode bud.
Emily Salomon er en af mine yndlingsbloggere. Jeg synes, hun skriver super godt. Og selvom hendes univers godt kan være lidt (for) lyserødt og tøset til tider, så er jeg altså lidt en sucker for den slags. I den forgangne uge sprang hun ud som Emily Gad og skrev et helt vildt godt indlæg vedrørende takt og tone i forhold til potentiel graviditet. Der er så mange upassende kommentarer og spørgsmål i den afdeling! Jeg synes, at indlægget bør læses af alle, og I finder det HER.
Jeanette har jeg linket til flere gange, og nu gør jeg det igen. Hun skrev et indlæg om, hvilket ord hun vil leve efter her i 2017. Det er altid sundt at reflektere over den slags og prøve at finde et (eller flere) ord, der fungerer som rettesnor. Så har man ligesom nogle ord at holde ens tanker og overvejelser op i mod. Klik jer over og læs Jeanettes ord for 2017 HER. Jeg kan kun sige, at jeg faktisk selv har valgt to-tre ord, og et af dem er det samme som hendes.
Celia skriver på bloggen Wanderings om sit liv i Los Angeles. Som bosiddende i selvsamme stat som hende sluger jeg mange af indlæggene råt. Derfor faldt jeg også for hendes lille opsummering af det forgangne år. Hvis I vil læse om Celias 2016, så er det indlægget HER, I skal kaste jer over.
Jeg elsker inspiration på boligfronten, og de tre seje damer bag bloggen homesick er næsten altid leveringsdygtige i den slags. I ugen der er gået skuffede de heller ikke. Jeg fik i hvert fald lyst til at overdynge alle dørene i lejligheden med maling, da jeg læste indlægget HER. Måske skal vi have en mørkegrøn, lysegrå eller navy blå dør i vores fremtidige hjem?
Ha’ en skøn weekend, hvad end I skal bruge den på 🙂 Manden og jeg begiver os ud på en 3-4 timers hike søndag.
0
Skriv et svar