Den første lørdag i november har meldt sin ankomst. Jeg har haft den dejligste, langsomme morgen og er først for alvor ved at komme i omdrejninger (altså, jeg er ikke krøbet ud af den dyne, jeg har puttet mig under inde på sofaen endnu, ahem). Klokken er dog kun 11.15 her i San Francisco, så helt outrageous er det jo ikke 🙂
I dag har jeg otte fine indlæg, som jeg vil dele med jer. Og igen er der milevidt mellem emnerne i dem, så forhåbentligt er der noget for enhver smag. Min interesse for blogging, og hvilke indlæg der fanger mig sæligt meget, må vist siges at være bred.
Linda driver bloggen Simpel Dagbog, og hun er (heldigvis) vendt tilbage efter en lille blogpause. Jeg faldet over hendes indlæg med bæredygtigt tøj. Jeg synes, hun skriver rigtig godt, og så sætter sådan nogle indlæg alting lidt gang i mine egne tanker om emnet. Læs indlægget her.
Mille er altid inspirerende at klikke ind forbi. Hun blogger som Sonoma 7, og bloggen er fyldt med bolig og interiør. I denne uge skrev hun et tip til en nem plante – Aloe Vera. Jeg elsker planter, men jeg er ærlig talt en klovn til at passe, pleje og nusse om den slags. Så en nem plante er lige noget for mig. Læs om den nemme Aloe Vera-plante her.
Halloween er jo et overstået kapitel. Og butikkerne bugnede allerede dagen efter med jule-glitter-stads. Jeg deler alligevel et link til et Halloween-indlæg, fordi jeg faldt ret meget pladask for det i den forgangne uge. Naomi skriver løs om familielivet, og hun har delt den sødeste video om Halloween i New York med sin mand og deres tre børn. Tjek lige de søde udklædninger! Indlægget findes her.
Jeg elsker bøger, selvom jeg er en sløv læsesnegl selv. Og jeg elsker også anmeldelser af bøger, fordi man får et glimt af, om det er noget for én eller ej. Lisbeth har bloggen Moonlit Madness, og hun er meget mere end en bogblogger(inde). Alligevel var det en boganmeldelse, som fik mig til at læse særligt grundigt efter i denne uge. Læs anmeldelsen af Byen Brænder her.
Henriette figurerer som Blogger On Heels her i blogland. Hun skribler løs om mode, skønhed, livsstil, mad og alt der i mellem. I ugen der er gået delte hun et neglelaks-look, som jeg ikke kunne lade gå ubemærket hen. Jeg elsker, at hun har leget med to forskellige farver på neglene, der komplimenterer hinanden perfekt. Jeg tog endda mig selv i at lede efter Essie’s farver No More Film og Petal Pushers på neglelakshylden i supermarkedet for at kopiere looket. Se de fine negle her.
Nordrobes indlæg gør mig altid nysgerrig, og de skriver ikke mange indlæg, som ikke fanger min opmærksomhed. De har for nyligt delt et indlæg om, hvordan man bedst opbevarer det tøj, som ikke lige er i sæson. Så det er klart og velholdt, når det igen skal fylde i garderobeskabet. Læs om opbevaring af tøj lige her.
Jeg har delt et indlæg fra Pernille, Mor med Mere, før. Og nu har hun igen delt et indlæg, som jeg blev inspireret af. Jeg kom helt til at savne de porcelænstuscher fra Søstrene Grene, som jeg investerede i for længe siden og aldrig har fået brugt. Desværre ligger de i en flyttekasse i Danmark. Jeg elsker udtrykket på det porcelæn, Pernille har tegnet. Se hendes indlæg her.
Jeg er ret ny læser ved Maj My. Hun bor på Ærø og er skide god til det med ord og formidling. Hun har skrevet et indlæg om det med at blogge og stadig have et privatliv. Jeg elsker blogging, og jeg synes altid det er super spændende at læse andres syn på at lægge livet til skue på nettet. Få Maj Mys syn på sagen her.
Som altid er mit kommentarfelt åbent for anbefalinger af de blogindlæg, I er faldet over, som fortjener lidt opmærksomhed. Hav en skøn lørdag!
0
Lisbeth says
Årh, tak for de søde ord. Jeg bliver altid så glad, når folk kan lide mit indhold – og især boganmeldelserne, som der sjovt nok ligger mange timer i 😉
Det lyder som nogle super spændende indlæg di har fundet. Jeg glæder mig til at kigge dem igennem, når jeg får tid 😀
Knus
// http://www.moonlitmadness.dk
Line says
Jeg kan kun forestille mig, hvor meget tid, der ligger bag boganmeldelser. Så jeg sætter bestemt pris på, at andre har læst en bog og tager sig tid til at skrive deres mening. Også når den ikke er 100% positiv 🙂
/Line
Camilla Almlund says
Hej Line.
Jeg kender Tine D Møller (arbejde sammen med hende for nogle år siden på KEN) – hun har fået mig til at følge dig 🙂 Synes det er så spændende at læse om Jeres liv i USA.
Kender du bloggeren “mor i udlandet” Jeg elsker hende (kender hende nu også – eller det vil sige – jeg boed epå kollegie med hende i Odense for MANGE år siden – 2000-2001) – hun skriver også rigtig godt.
Mvh Camilla A.
Line says
Hej Camilla,
Tak for din kommentar. Jeg har hørt dit navn nævnt fra Tine 🙂 Hyggeligt, at du kigger forbi herinde på min blog, og at du kan lide mine skriblerier.
Jeg kender ikke “mor i udlandet”, men tak for anbefalingen. Det er altid rart at få udvidet sin bloghorisont lidt.
/Line
Maj My says
Hej Line,
tak for dine søde ord. Jeg er meget glad for, at du kigger med på min blog, og nu da jeg kender til dine skriblerier, vil jeg glæde mig til at læse med fremover. Mange hilsner, Maj My