Mit 2017 – Det vildeste år nogensinde

Forsinket glædelig jul. Jeg håber, I har haft de dejligste juledage, uanset hvordan i fejrer højtiden (også hvis I slet ikke fejrer jul). Vi har haft en god og helt speciel jul. Nemlig W’s allerførste af slagsen. Og der har været nok at se til! Selve d. 24. var han liiidt udkørt, men han nægtede at falde i søvn. Så han sov stort set kun i bilen frem og tilbage til juleaften – ellers var han vågen fra klokken 16 til klokken 02.30. Spørg lige, om vi var to trætte forældre…

Det her indlæg skal faktisk slet ikke handle om vores jul. I stedet zoomer jeg lidt ud og ser tilbage på 2017. Uden tøven er i år det vildeste, mest fantastiske og omvæltende i mit liv. Der er sket så meget de sidste tolv måneder, at jeg faktisk ind i mellem har tænkt “Rooolig nu. Alt behøver jo ikke at ske i 2017”. Men brikkerne er faldet på plads, tingene er landet lige i vores turban, og vi har i dén grad haft et uforglemmeligt år. Nytår giver altid lidt tid til at se tilbage og reflektere over det år, der nu er gået. Jeg ville ønske, jeg havde skrevet dagbog, for jeg kommer nok aldrig til at opleve SÅ meget på ét år igen.

Lad mig opsummere (noget af) det, der er sket i 2017:

•  Året startede med kæmpe fyrværkerishow langt væk fra alt det velkendte, da vi fejrede det i USA
• Vi boede årets fem første måneder i San Francisco
• Jeg fejrede fødselsdag i udlandet
• Vi var til en god venindes bryllup i Las Vegas
• Vi genså Grand Canyon (og mange andre natur- og USA-relaterede oplevelser)
• Jeg blev gravid med vores første barn
• Jeg blev for alvor introduceret til det amerikanske sundhedsvæsen, heldigvis på grund af lykkelige omstændigheder, og jeg var til læge/scanning 6-7 gange på de 3 måneder, hvor vi vidste, at jeg var gravid
• Vi tog afsked med San Francisco. Av, mit hjerte! Vi skal tilbage en dag, og vi savner begge næsten dagligt byen
• Vi flyttede hjem, genså familie og venner, og fik fortalt, at vi tog en San Francisco baby med hjem fra vores udlandsophold
• Jeg fik et vikariat, hvilket jeg ikke turde håbe på som gravid i 4.-5. måned midt i jobansøgningsjunglen
• Vi intensiverede husjagten. Vi nåede at se på en lille håndfuld huse. Gennem bekendte hørte vi om et hus, der kunne være vores drømmehus. Vi så det to gange og ville gerne købe det, men der skulle holdes åbent hus osv. Det blev en længere og mere nervepirrende proces, end jeg havde troet.
• Vi fik huset! Så i 2017 blev vi husejere (selvom vi først får nøglen i starten af 2018). Pludseligt skulle vi tage stilling til lånetyper, ejerskifteforsikring, husforsikring, osv.
• Manden fik nyt job. Samme sted og i forlængelse af sit gamle, men stadig en ny stilling
• Manden vandt en stor, prestigefyldt personlig pris for sit arbejde
• W kom til verden. Absolut største og mest omvæltende punkt på listen. En måned før juleaften blev den lille gut, som vi jo ikke kendte kønnet på, en del af vores familie og vendte op og ned på vores liv

Hold nu op, der har været fart på. Udlandsophold, graviditet, to gange nye jobs, huskøb og baby. Jeg tvivler på, at 2018 kan følge med i det tempo. Men man skal jo aldrig sige aldrig. Faktisk har det ind i mellem været lidt svært “at have hovedet med”, når tingene virkelig er gået stærkt. Selvom det er dejlige, vilde ting, der er sket, så har det krævet, at jeg har trukket vejret helt ned i maven og knebet mig selv i armen. Så mange ting på så kort tid kan godt være overvældende og gøre mig småforpustet – på den gode måde, naturligvis. Det kan være svært at fatte,  at vi har været så heldige og haft så mange ting, der faldt på plads én efter én i løbet af året.

2018 kommer i høj grad til at stå på barselslivet for mig. Og så lige en flytning fra vores bylejlighed til vores helt eget lille hus lidt længere væk fra byen (dog er der ikke mere end 15 minutter på cykel til gågaden, haha) i starten af året. W kommer selvfølgelig også til at overskygge meget i 2018. Han skal opleve og lære så meget, og jeg kan slet ikke vente på alle de oplevelser vi har i sigte sammen.

Måske laver jeg et lille indlæg en af dagene om, hvad jeg gerne vil i 2018. Ikke deciderede nytårsforsætter, men i stedet nogle retningslinjer/håb for det kommende år. Nu må vi se, om der bliver tid til det mellem barnevognsture, bleskift og babypludren. Uanset hvad: Tak 2017 og kom an 2018 🙂

Hvordan har jeres 2017 været? Og har I spændende ting i vente i 2018? Rigtig godt nytår til jer alle sammen.