Ny i job

Slet ingen blogindlæg i august før dette. Jeg kan nærmest ikke huske, hvornår jeg sidst har holdt så lang en pause fra domænet. Det skal ikke blive et undskyldningsindlæg, i stedet vil jeg lave en lille (knap så alvorlig) liste over at være ny i job. Nu hvor jeg har været i mit nuværende job som webredaktør i snart én måned, er jeg på vej ud af fasen og følelsen af at være helt nybegynder 🙂

De fleste af os har nok prøvet at være nyansat et sted – uanset om det er fritidsjob som kassedame, et super relevant studiejob, ens første fuldtidsjob eller “bare endnu et i rækken” af voksenjobs. Uanset hvad, så er der altså visse ting, som jeg godt tør fremhæve, der går igen.

Ting du kender til som nyansat:

• Hvor er kaffemaskinen? Og toilettet? Og frokostlokalet? Og printeren? Og… Man kan jo ikke finde en dyt, når man trasker rundt i de nye lokaler de første par dage. Og det er liiidt pinligt at spørge om alting, ik’?
• Teknikken virker aldrig. Som i freaking aldrig. Det tog mig laaang tid at få oprettet en e-mail, få et log in til computer, komme på de rigtige mail-lister, få mit headset til at virke osv. Jeg tror nærmest aldrig, jeg har prøvet at møde op i et nyt job, hvor alting bare har været klar og spillet fra første sekund.
• Overload af information. Alle de praktiske informationer, som er livsnødvendige for at kunne varetage stillingen – og så er der alle de sociale ting med uendeligt mange nye ansigter og navne, forsøge at afkode det sociale kodeks, og småting såsom hvad tid alarmen er aktiveret til, hvem der ved hvad på arbejdspladsen, osv. Jeg kunne have krøbet under dynen klokken 19 og sovet til næste morgen de første par dage.
• At fare vild på arbejdspladsen. Især min nuværende er en decideret labyrint, og jeg kan ikke længere tælle det på én hånd, hvor mange gange jeg er endt på en forkert etage eller i et forkert lokale. Nu kan jeg én rute op til redaktionslokalet, og den undviger jeg meget nødigt fra, haha. Om det er den korteste eller hurtigste aner jeg slet ikke.
• Alting tager mindst dobbelt så lang tid, som du gerne vil have. Man skal jo lige ind i tingene, og øvelse gør mester. Men de første par gange, hvor man skal løse en opgave, så (føler man i hvert fald selv) går det i sneglefart. Det lader dog ikke til, at ens kolleger bemærker det, så mon ikke meget af det foregår oppe i ens eget hoved?
• Interne historier. Medmindre arbejdspladsen er et helt nyopstartet sted, så er der noget indforståethed og nogle interne historier og referencer. Ens kolleger kan godt glemme, at man jo ikke var der for 1, 5, 10, 20 år siden, hvor tingene udspillede sig – og man smiler lidt høfligt og lader som om, man godt forstår pointen alligevel. I mit nuværende job har de været overordentligt søde til at genfortælle og indvie mig i alskens røverhistorier, så jeg kan grine med.
• At skulle gentage den samme, korte og efterhånden autopilot-agtige præsentation af dig selv. “Hej, jeg hedder XXX. Jeg er den nye XXX. Jeg er XXX år gammel og bor i XXX. Hyggeligt at møde dig”. Selvom man forsøger at krydre sin præsentation og ændre den lidt fra gang til gang, så falder man tilbage til de samme knastørre facts. Og de første par dage bliver de leveret om og om og om igen.
• Frygten for at alle andre tænker “Hvorfor fanden har de ansat lige hende/ham?”. Jeg tænker, at en vis portion usikkerhed er ganske naturligt og vel nærmest sundt. Så længe det ikke tage overhånd, gør én mere nervøs end nødvendigt eller direkte hæmmer én i at løse arbejdsopgaverne. Jeg kan berolige med, at det nok skal forsvinde igen. Og blive erstattet med en tro på, at man gør en god indsats.
• Forsøge at gennemskue hierakiet på arbejdspladsen. Hvem bestemmer egentlig over hvem? Hvem er den rette at gå til med dét her spørgsmål? Er det nogen, som det er no go at henvende sig til, medmindre det er yderst alvorligt?
• Forsøge at gennemskue dresscoden. De fleste af os vil gerne blende ind og ikke skille os aaalt for meget ud. Bare lige den første dag. Efterhånden opdager man, at folk går lige så forskelligt klædt på arbejdspladsen, som man er vant til andre steder fra, og man kan igen få roteret lidt i garderoben og ikke tyndslide de sorte jeans og den ensfarvede t-shirt (eller skjorte, hvis man er på et kontor med den slags). Jeg har aldrig været ansat et sted, hvor det var forbudt at klæde sig på en bestemt måde – hverken udtalt eller indirekte forbudt. Men den første dag, eller uge, tager man lidt de sikre valg fra klædeskabet, ik’?
• Et brændende ønske om en detaljeret og komplet liste over to-dos og punkt for punkt guides til de vigtigste arbejdsopgaver. Sådan en eksisterer bare ikke, og sandsynligheden for, at der ligger sådan en på dit skrivebord er lige så lille som at der er styr på alt det praktiske og tekniske på din første arbejdsdag.
• Selvom man bliver oplært eller får en overlevering, så kunne man altid godt bruge lidt mere tid eller lidt flere informationer. Heldigvis kommer man hurtigt ind i arbejdsgangene og får sine egne rutiner, så pyt med, at du i den spæde start føler dig lidt som Bambi på glatis.
• Nye muligheder. Enhver ansættelse er jo lig med nye muligheder, forventninger, ambitioner og drømme. Grib alle dem, du magter.

Kender I også til at være nye ansigter på arbejdspladsen? Og har I noget at tilføje listen? 🙂