Tanker om at flytte til udlandet

Bare rolig. På trods af indlæggets billeder, så er smørrebrød langt fra hovedrollen i dette indlæg. Med det på det rene vil jeg skrible nogle af de tanker ned, som jeg har gjort mig i forbindelse med vores flytning. Vi sætter os i et fly i morgen, og så har vi adresse i San Francisco! Det er altså en ret vild tanke. Vi er næsten 11 timers flyrejse væk hjemmefra, og der er ni timers tidsforskel til Danmark.

Nogle af de ting som jeg slet ikke er i tvivl om, jeg kommer til at savne, er:

• Familien, svigerfamilien og mine veninder (det giver vist sig selv).
• Ikke at skulle tænke over enhver formulering. Selvom jeg er udmærket på engelsk/amerikansk, så er det jo slet ikke det samme som at snakke ens modersmål. Det kan nok godt give en forhindring eller to at skulle kommunikere i butikker, ved frisøren, med de lokale, osv. på et andet sprog. Forhåbentligt bliver det nemmere efter noget tid.
• Nabolaget. Jeg elsker vores lejlighed og ikke mindst dens beliggenhed her i Odense. Selvom jeg har en ikkeeksisterende stedsans og sjældent kan finde vej (på trods af mine over 28 år som odenseaner), så har jeg dog en idé om, hvor de forskellige ting ligger. Jeg kan løbe ture uden konstant at skulle tjekke gps på telefonen. Det kommer jeg til at savne.
• Rugbrød. Jeg troede aldrig, jeg skulle komme til at elske det. Og nu kommer jeg ligefrem til at savne det. Derfor var det også den sidste danske aftensmadsmenu: lækkert smørrebrød fra den lokale slagter.
• At der er aktivitet på de sociale medier. Når jeg står op og tager hul på dagen, er I ved at spise aftensmad og lukke ned herhjemme. Der bliver SÅ dødt på Facebook, Instagram og Snapchat i løbet af min eftermiddag.
• Årstiderne. I San Francisco er der ikke så store udsving i vejret som her. Det bliver aldrig frost, og det bliver sjældent over 25 grader. Typisk ligger temperaturen på omkring 10 grader i vintermånederne og 20 grader i sommermånederne. Selvfølgelig er der variation og udsving, men slet ikke som man kender det fra vores klima. Jeg kommer til at savne “årets gang” i naturen, selvom det måske lyder åndssvagt. Jeg synes, der er en charme over kolde vintre med frost og sne og varme somre med over 20 grader i en længere periode. Til gengæld er temperaturen i San Francisco behagelig året rundt, og det har naturligvis også sine fordele.
• Dansk tv. En del kan ses på DRs hjemmeside, som virker fint i udlandet. Dog er der visse udsendelser, som af rettighedsmæssige årsager ikke kan afspilles. Men TV2 Play fungerer ikke uden for Danmarks grænser, så alt hvad der bliver sendt på TV2, går vi glip af. Nu ser jeg ikke pokkers meget tv i forvejen, men jeg ser en del på nettet, og når der f.eks. er vigtige sportsbegivenheder, så ville det da være fedest at se Danmarks spille og høre på danske kommentatorer.
• Arbejde. Jeg har ikke arbejdstilladelse, og jeg kan først søge den, når vi er i landet. Den tager tre-fire måneder at få. Så starten af opholder bliver i høj grad med fokus på at falde til, løse praktiske opgaver og så forhåbentligt noget spændende, frivilligt arbejde. Jeg kommer til at savne mit arbejde, som jeg har haft det sidste år. Jeg har været med til at starte et samarbejde mellem gymnasier i Odense op helt fra bunden, og det er blevet lidt af et hjertebarn. Heldigvis har jeg overleveret til og oplært en kompetent og rar arvtager, som jeg er tryg ved tager over. Det bliver underligt ikke at skulle bruge mine faglige kompetencer i det første lange stykke tid i USA.

Vi har gang i de allersidste forberedelser til morgendagens flytning. Alle folk spørger, om vi er klar. Det er faktisk skide svært at svare på det spørgsmål. Jo mere jeg tænker over det, jo mere er jeg nået frem til, at svaret er todelt. Der er en fysisk side af sagen og en mere psykisk/mental. Fysisk er vi klar. Kufferterne er pakket, lejligheden er rengjort, vi har givet på-gensyns-krammere til vores nærmeste, nøglen er afleveret til ham der skal bo i lejligheden, vi er tjekket ind på flyet, osv. Den mere mentale del er det eddermame umuligt at svare entydigt “ja” til. Jeg har funderet mig fremtil, at det er fordi, jeg slet ikke har fattet “alvoren” i det.

Jeg er mere bange for flyveturen end for at bo i udlandet. Derfor er mit fokus rigtig meget på den. Kort og godt så skal den bare overstås, og jeg er allerede nu i gang med at trække vejret heeelt ned i maven og forsøge ikke at lade mine tanker og bekymringer omkring flyvningen tage overhånd. Der er vel og mærke over tolv timer, til vi letter. Og cirka et døgn til vi lander i San Francisco.

Min fornemmelse lige nu er, at det første stykke tid vil føles som ferie. Vi har pakket tøj i kufferter, og vi skal til udlandet. Præcis som på så mange ferier vi har været på tidligere. Jeg tror, realiteterne rammer mig efter to ugers tid. Normalt er man på vej hjemad igen efter den tidsramme. Vi bliver der bare lige mere end elleve måneder mere. Puha, det kommer til at ramme hårdt, tror jeg. Så mentalt føles det virkelig bare som en ferie lige nu. Mit hoved har ikke forstået, at vi rent faktisk flytter. Vi skal have adresse i et andet land, og vi skal have en hverdag op at køre i en, relativt, fremmed by.

Jeg håber, I kan tåle lidt rejse- og flytningsstof herinde. For det fylder jo alt i mine tanker og optager al min tid lige nu. Jeg glæder mig helt ustyrligt, at til flyveturen er overstået, og til at jeg kan dele billeder og glimt fra San Francisco herinde.

P.S.: Uanset om man skal til udlandet eller ej, så kan en omgang slagtersmørrebrød anbefales på det kraftigste. Jeg kværnede tre stykker, og for filan hvor ligger de tungt. Æg og rejer, hønsesalat og ribbensteg – jeg kunne umuligt vælge en af dem fra!