Gennem december har jeg knipset en masse billeder. Og lur mig, om jeg ikke kommer til at scrolle igennem dem om og om igen på min telefon, når december måned nærmer sig næste år. Jeg tænkte, det også ville være rart at se tilbage på årets julemåned herinde.

Så hvis I er klar på en alvorlig omgang julestemning i smågrynet billedkvalitet, så kig endeligt med.

Hvert år bager Tine og jeg julekager. Det er vidt forskelligt, om det er i slutningen af november eller halvvejs inde i december. Vi SKAL nå det – og der er næsten garanti for julestemning for mit vedkommende, når først køkkenmaskinen sprøjter vaniljekransedej ud i stride strømme, pebernødderne trilles og vi skråler med på lidt julemusik i mens. I år kom der også en fin ration julekager ud af vores bagedate, og de holdt (næsten) til juleaften!Årets julestykke i Odense Teater er et must for mig. Det er efterhånden en tradition, jeg er komplet urokkelig omkring at holde i hævd. Heldigvis er Tine igen på spil, og hun er en teatermus ligesom jeg selv. Vi elsker begge at komme i teatret – og at knævre, før stykket, i pausen og efter stykket. I år var det “Snefald”, der blev opført, og jeg var positivt overrasket. Det var en flot, hyggelig og stemningsfyldt forestilling. Uanset, hvad der er på programmet næste år, så kan I finde mig på en af rækkerne.Helt og aldeles analoge julekort er også fast inventar på min december måneds to do liste. Jeg bliver helt glad af at sidde og skrive dem, fordi jeg får sendt veninder og familiemedlemmer rare tanker. Det giver også god anledning til at tænke på det forgangne år, og hvad der er sket af store og små begivenheder. Til alt held nåede kortene frem, selvom jeg fik postet dem liiidt sent i år.Jeg gik allerede på juleferie, onsdag d. 18. december. Jeg nød to feriedage med W, inden min mand joinede os og gik på juleferie. Den ene af dagene brugte vi næsten to timer på biblioteket. Det er det samme bibliotek, som jeg selv har brugt oceaner af timer på som barn (godt nok placeret i en anden bygning og bygget om).  W elsker at besøge biblioteket, så jeg forudser et snarligt genbesøg. Vi nød begge nogle dage helt nede i gear, og hvor der var tid til at undersøge, lege og grine.Julegaveindpakning er noget jeg på samme tid elsker og hader. Jeg elsker at købe fint gavepapir (eller genbruge noget), udvælge gavebånd til, finde på små detaljer som den lille grangren på den ene af gaverne, osv. Jeg hader bare, at jeg ikke har tiden til at være så omhyggelig, som jeg gerne vil. Jeg ender altid med at sidde i de sene aften- og nattetime og småbande over tape, der ikke vil klistre på glimmerpapir, gavebånd, der ikke vil krølle og grim håndskrift på til- og fra-kortene. Jeg synes dog altid, det er sjovere at aflevere en selvindpakket gave end en papirpose med butikkens kæmpestore logo uden på. Det er også med til at give mit indre julebarometre et kæmpe nøk opad, når jeg sidder og pakker gaver ind til dem, jeg holder af.Helt kort fortalt, så kan det ikke blive rigtigt jul, før jeg har set Love Actually. Og jeg får næsten altid tårer i øjnene til scenen fra billedet. Det gør jeg i øvrigt også til mange andre scener i filmen, haha. I år blev den set siddende på stuegulvet midt i gaveindpakningen.

Julepynt. Elskede julepynt. Vi var værter juleaften for første gang i år. Så der skulle et vaskeægte, velvoksent juletræ til. Vi fandt et økologisk træ, som var for stort til at være i bilen, så manden tog det over skulderen og slæbte det hele vejen hjem! Jeg endte med at synes, træet blev så fint med alt pynten dinglende, at jeg næsten fældede en tårer. Julepynten er et stort sammensurium af nyt, gammelt, hjembragt fra ferie eller udenlandsophold, hjemmelavet og genbrug. Der er plads til lidt af hvert på vores juletræ, både det glimtende og det småskæve, hjemmedekorerede. Meget af pynten kan jeg huske, præcist hvornår og hvor, vi har købt, og jeg elsker at fiske minderne op af julekasserne og hænge dem op på træet. 

Juleaftensdag gik blandt andet med et visit i kirke. Jeg kom en halv time inden gudstjenesten startede, og tyve minutter inden start, lukkede de ikke flere ind. Jeg fik kun en siddeplads, fordi jeg var afsted alene i år og derfor ikke fyldte meget på en kirkebænk Næste år er det helt klart min mission, at W skal med. Det passede bare slet ikke med hans lur i år. Jeg skriver mig lige bag øret, at vi minimum skal være der en halv time før start.

Desuden var det tid til den sidste pakkekalendergave. Jeg har i snart ti år lavet pakkekalender til mine to veninder Trine og Rebekka – og det er SÅ hyggeligt at åbne en gave fra én af dem hver dag, og ikke mindst læse den lille hilsen, de har lagt ved. Jeg kan ikke forestille mig andet, end at vi fortsætter udveksling af pakkekalender (i den ene eller anden form) mange år endnu.

Julebordet blev også dækket. Vi var fem i alt til jul, så det tog ikke timevis at få dækket op. Jeg snuppede lidt gran fra afklippede juletræsgrene, og så fik både W’s vuggestuekreationer og mit hæklede juletræ (efter Rikkes opskrift) lov til at komme i fint selskab med Georg Jensen lysestager. Ligesom på juletræet, så er der plads til lidt fra alle hylder på mit julebord.

Juletræet stod så fint og strålede. Selv inden lysene på det blev tændt. Vi havde en skøn juleaften, hvor der var tid og nogenlunde ro til at nyde maden, selskabet og gaveudvekslingen. W klarede det hele rigtig fint og var både med på at gnaske flæskesvær, synge julesange, uddele lidt gaver og ikke mindst udbryde “Helt sikkert en racerbil” til enhver gave – uanset om den var til ham selv eller ej, haha. Han dejsede omkuld omkring klokken halv ni, og så vågnede han igen kvart i et om natten og var ret utrøstelig over, at han ikke skulle op og lege med alt sit nye legetøj endnu. Det var der dog tid til dagen efter, inden vi tog til julefrokost. Han fik formiddagen til at gå med togbane, biltransporter, gravko, brætspil og hvad han ellers havde været overordentligt heldig at få i julegave.Jeg håber, I har haft en fantastisk jul og haft tid til at se alle dem, I holder af. I morgen træder vi ind i et nyt årti. Jeg fatter hverken, hvor 2019 eller 2010’erne forsvandt hen!?

Glædelig jul og godt nytår!

Kort sagt, så nyder jeg livet her ude i virkeligheden, men jeg savner også at skrible løs herinde. Derfor har jeg samlet mine absolutte sommernødvendigheder i en lille collage, og så vil jeg løfte sløret for, hvor vores første udlandstur som en familie på tre går hen.

• Sidste sommer fandt jeg ud af, hvor højt jeg elsker at have badedragt på fremfor bikini. Jeg har denne fra H&M, og jeg elsker den!
• Solcreme. Et helt naturligt must. Jeg bruger denne både til mig selv og til W.
• Kjole i hørblanding. Jeg har netop bestilt denne, så jeg ved ikke, om lige netop denne er uundværlig. Men generelt er tøj i “naturmateriale” klart en favorit for mig om sommeren.
• Birkenstocks. De behøver vist ingen uddybning!
• Helt simpelt og helt igennem genialt til alle slags underdele. En sort tanktop er noget af det, jeg bruger mest – hele året faktisk.
• Jordbær. Er det bare mig, eller er det smagen af sommer? Jordbær, vandmelon og friske ærter bliver indtaget i rå mængder i sommermånederne.
• Lædersandaler. En lidt finere version af behageligt fodtøj end Birkenstocks. Jeg har nogle røde i ruskind med en sløjfe fra sidste års børnekollektion hos Zara. Dem på collagen er fra dette års kollektion – og i øvrigt nedsat til 59 kroner!
• Lidt smæk på farvepaletten. Jeg har købt denne solgule bomuldskjole, som jeg ikke kan vente med at tulle rundt i.
• Solbriller, og allerhelst disse fra RayBan. Det er Erika-modellen, og den klæder vitterligt alle. Jeg drømmer om dem i flere farver end denne.
• Denim-shorts – og gerne i den her lidt “slidte” udgave. De er lækre både med birkenstocks, høje hæle og sågar ankelstøvler til.
• Basic t-shirt i en lys farve. Jeg har mest i sort eller navy, men om sommeren kan lysere basics altså bare noget.
• Græsk salat. Det er på top fem over mine livretter, og jeg skal have det mere end én gang denne sommer!

Turen går til elskede Kreta. Derfor spiller den græske salat også en rolle på oversigten over summer essentials, haha. Vi snakkede længe (som i lææænge…) om, hvor vi skulle drage hen denne sommer. Sidste sommer tilbragte vi en uge i sommerhus på Langeland, og med en dengang halvt år gammel purk, var det helt igennem perfekt. Den danske sommer sidste år var jo også helt exceptionelt varm. I år havde vi lyst til lidt fjernere himmelstrøg. W har aldrig prøvet at bade, og det synes vi, han skal have lov til. Vi turde ikke satse på en lige så tør og varm sommer her i Danmark som sidste år.

Jeg havde fundet en skøn lille lejlighed ved Gardasøen, og vi ville køre derned. Men ved nærmere eftertanke er turen bare for lang til, hvad vi kan overskue. Så vi begyndte at researche på flyrejser, selvom det var en af mine kæpheste ikke at orke en lufthavn med en halvanden årig – og i øvrigt fik det mine klimaprincipper og gode tanker i den henseende til at stritte. Men sådan er det endt, og jeg glæder mig!

Manden og jeg har været på Kreta sammen to gange før, og jeg har også været der som barn. Så hvis der går ren børnepool, isspisning og siesta på hotellet, mens betten sover lur, i den, så er det helt okay med mig. Det er rart ikke at frygte at gå glip af noget – vi har vandret i Samariakløften, vi har været på bådtur, osv. Det bliver helt på vores alle tres præmisser, vi holder sommerferie i år (lidt apropos mit indlæg om at sænke forventningerne en smule).

Hvor skal I hen i år? Og har I nogle uundværlige sommernødvendigheder, som jeg bør kende til?

Hvad er der så sket siden sidst? Tjo… en hel del faktisk. Midt i juli gik manden på barsel, og jeg startede op på et fuldtidsjob i starten af august. Én ting er at jonglere et fuldtidsjob med en baby i husstanden – mit fuldtidsjob ligger bare med ca. 2,5 timers transport hver vej! Så jeg cykler hjemme fra klokken 06.00, og jeg parkerer cyklen og kysser løs på babykinderne (og manden) tidligst 17.40 igen. At W så sjældent sover en hel nat uden opvågninger kommer oven i ligningen. Og at jeg ikke kan smække benene op, lukke øjnene og indhente et det sidste lille års søvnunderskud i toget frem og tilbage – der arbejder jeg for at kunne møde efter klokken 8 og gå klokken 15.

Fra udlandskonference i september

Mit arbejder kræver også ind i mellem udlandsrejser, så jeg har været på min første flyvetur til udlandet alene. Ganske nervepirrende, helt vildt underligt at rejse væk fra mine to yndlingsmænd, men også spændende og fagligt udfordrende.

Så der er run på. Også lidt for meget, hvis I spørger mig og min lille familie. Heldigvis er der bedre tider i vente, da min arbejdsplads i starten af næste år får lokaler på Fyn. Jeg har heldigvis mulighed for at arbejde nogle dage om ugen på Fyn allerede nu, så det benytter jeg mig af

W startede i vuggestue for en måneds tid siden, og om under en måned fylder han et år. Om jeg allerede har købt lidt balloner, lys og andet fødselsdagslir? En smule, haha.

Vores relativt hektiske hverdag er grunden til stilheden herinde. Jeg ser W 1,5-2 timer om dagen til hverdag, og der vil jeg ikke sidde med min computer på skødet. Og så går jeg sjældent i seng meget senere end klokken 21, for man aner aldrig, hvad natten bringer af søvnterrorisme. Så der er ikke meget tid tilovers i skemaet. Alligevel vil jeg gerne fra tid til anden skrive løs herinde og udgive indlæg om små og store ting. Læs endeligt med, hvis I stadig har lyst.

Der har været lidt stille herinde på domænet de sidste par dage. Ikke fordi, jeg ikke har haft lyst til at blogge. Jeg har bare været travlt optaget med at nyde virkeligheden og suge øjeblikkene i den til mig

I søndags hentede manden og jeg nemlig en af mine bedste veninder (hende her) og hendes kæreste i San Francisco. Det skulle vise sig at være liiidt af en udfordring at få gensynskrammet og leget velkomstkomité. Lufthavnen var nemlig stuvende fuld af folk, der protesterede mod Donald Trump og hans politik (særligt på indrejseområdet). Der blev skreget “No Trump, No fence – No Wall, No Pence” af lungernes fulde kraft, og hundredvis var stimlet sammen med skilte i ankomsthallen.

Endeligt fandt vi vores gæster. Faktisk var vi lige steget på rulletrappen op til næste etage, da jeg så dem tage rulletrappen ned lige ved siden af os.

Vi har nået lidt af hvert de sidste par dage. Mandag tog jeg med Rebekka og kæresten rundt i San Francisco. Selvom jeg havde været de fleste af stederne før, så var det drønhyggeligt. Der er altså noget særligt over at (gen)opleve sin midlertidig by sammen med en nær veninde.

Dagen gik med at aflægge både Painted Ladies, Buena Vista Park, Haight (hippie-gaden), lidt butikker ved Union Square og Chinatown et besøg. Og en del af transporten hjem foregik i sporvogn. I kan læse mere om, og se en masse flotte billeder af, dagen ovre på Rebekkas blog lige HER.

Sidst jeg så Rebekka var i august måned, da manden og jeg var hjemme til et bryllup. Vi er ret gode til at holde kontakten over Facebook, Instagram, Snapchat og med lange Skype-samtaler. Men helt ærligt, så er der ingenting, der slår en ægte krammer og at være sammen i den virkelig verden.

Jeg priser mig lykkelig for den digitale verdens muligheder og alskens sociale medier, men de når ikke virkeligheden til sokkeholderne! Jeg hvinede sågar af fryd, mens jeg gik og gjorde rent i søndags (og sådanne pligter plejer at have modsatte effekt på mig, haha), fordi jeg skulle hente dem i lufthavnen kort efter.

Jeg elsker et venskab, hvor vi ikke behøver at kommunikere konstant – selvom vi sidder i den samme sofa. Med ens allernærmeste er et blik ofte nok. Vi kan læse hinanden skræmmende godt. Den slags øjeblikke mangler man altså, når der er et helt Atlanterhav imellem os til hverdag.

Deres besøg har også betydet en miniferie for manden og jeg, som vi i skrivende stund er midt i. Søndag, mandag og tirsdag foregik nemlig i San Francisco. Men onsdag satte Rebekka og Rasmus sig i et fly tidligt på dagen, og manden og jeg fulgte efter ud på eftermiddagen. Destinationen var Las Vegas, hvor vi skyndte os at få fat i vores lejede bil og køre mod Grand Canyon. Vores hoveder var godt trætte, da vi ankom til hotellet kl. 01.30. Vi bor ikke i samme by som Rebekka og Rasmus, så det er ikke sikkert, vi støder på hinanden i den store nationalpark. Allerede fredag og lørdag genforenes vi dog igen – denne gang i Las Vegas.

Jeg tænker at dele mere om vores lille smutture til Arizona og Nevada i andre indlæg

Min eneste anke, og det eneste skår i gensynsglæden, er, at tiden går forbløffende, forrygende og uforskammet hurtigt. Gid man kunne sætte tiden i slow-motion nogle dage, og fast-forwarde de dage, der bare er grå, kedelige og fyldt med vasketøj, støvsugning og træthed.

Jeg glæder mig helt vildt til weekenden i Las Vegas. Og heldigvis slår de søde mennesker vejen forbi San Francisco igen, inden de flyver tilbage til Danmark. Så vi når at ses af flere omgange, sågar i forskellige amerikanske stater, og jeg elsker at sætte point ind på “mindekontoen” sammen med manden, en god veninde og hendes kæreste.

På en måde er savn jo prisen for at holde af, ik´? Så selvom det kan være irriterende og frustrerende ikke at have sine yndlingsdamer nogenlunde inden for rækkevidde, så er gensynsglæden altså (næsten) al ventetiden værd. Ind i mellem er det sikkert sundt at savne, at sætte tingene lidt i perspektiv og at blive mindet om alt det gode, man har i sit liv.

Et besøg af en god veninde, når man er bosat i udlandet, kan i den grad anbefales.

Dagens indlæg skal dog slet ikke handle om snevejr, regnvejr eller vejrudsigter generelt. Men jeg måtte lige ud med, at jeg VIRKELIG savner den danske vinter – især når den indeholder sne. I stedet skal indlægget handle om, at jeg synes det er sjovt at se tilbage på, hvad I bedst har kunne lide i det hedengangne år 2016. Derfor har jeg kigget statistikken igennem og fundet de ti mest populære blogindlæg frem, og på Instagram har jeg fundet de ni mest likede billeder.

Liiidt snyd er det dog. Jeg udgav nemlig mit allerførste indlæg her på mit eget domæne d. 27. april 2016. Så januar, februar, marts og næsten hele april tæller ikke med i statistikken. De måneder kan læses ovre på min gamle blog (som er HER), men den er ikke medtaget i “Top 10”-indlæggene.

TOP 10 INDLÆG PÅ MIN NYE BLOG

1. Det mest populære indlæg er DETTE, som er en lille status på min tilværelse som hjemmegående. Selvom det er en del måneder siden, jeg skrev mine tanker og følelser ned om at kvitte jobbet og tulle rundt herovre i San Francisco, så har jeg det stort set stadig ligesom den gang i juni, hvor jeg skrev indlægget.
2. Nummer to handler om en weekend, hvor vi tog til ud og samlede skrald på en strand med en masse andre studerende, og hvor vi også drønede sydpå til Silicon Valley. Læs eller genlæs indlægget HER.
3. Jeg har forsøgt at lave status over livet som udenlandsdansker hver måned, og det første indlæg i den serie havnede her på tredjepladsen over de mest læste indlæg. Find det HER.
4. Efter den første uge i San Francisco skrev jeg lidt ned om, hvordan den var gået. Det var et populært indlæg, og I kan læse det HER.
5. I august var vi en uges tid i Danmark til bryllup og på miniferie. Det kom der DETTE indlæg ud af, som handler om travlhed og (mere eller mindre frivillig) digital detox.
6. Vi havde den bedste sommerferie, hvor vi rejste rundt i Californien. Jeg skylder vist en del indlæg fra den. Jeg løftede sløret for vores rejseplaner HER, og jeg kan godt forstå, at I var interessede i at læse om det. Californien er en fantastisk stat at rejse rundt i!
7. Endnu en status om livet som udenlandsdansker har sneget sig med her i Top 10. Nemlig den anden måned, som I kan læse om HER.
8. Stilhed på bloggen på grund af besøg hjemmefra kastede et indlæg med 18 små glimt af sig, find det HER, og det var et populært et af slagsen.
9. Langdistancevenskaber er en bitch! Så er det sagt. Jeg hader at undvære alle de dejlige damer i min hverdag, og det fik mig til at reflektere lidt over emnet langdistancevenskaber. I kan blive klogere på mit syn på sagen lige HER.
10. Jeg har delt lidt tips til San Francisco (og omegn) løbende herinde på bloggen. Det første tip i min lille serie handlede om Presidio Picnic, og det klarede lige skærende og kom med på denne liste. I kan læse indlægget og mere om picnicen HER.

I lader til at være svært glade for at læse om og følge med i vores liv herovre i San Francisco. Og det kan jeg godt forstå, I synes er spændende. Jeg elsker selv “hverdagsagtige”-indlæg på andres blogge, hvor bloggeren også åbner lidt personligt op, så jeg det overrasker mig ikke, at I er mest vilde med at høre om vores gøren og laden her i Californien.

Hvis der er nogle slags indlæg, I gerne vil have flere af herinde på Vidunderlige Virvar, så giv endelig lyd.

MINE 9 MEST LIKEDE BILLEDER PÅ INSTAGRAM

Sammen med at blogge på mit eget domæne oprettede jeg også en profil på Instagram (jeg havde en privat i forvejen, bare rolig. Så meget bagud er jeg ikke, haha) til bloggen. Jeg elsker at dele små glimt af hverdagens finurligheder, og der er både plads til store og små ting på bloggen og den tilhørende Instagram-konto.

Hvis I har lyst, så kan I følge med på Instagram lige HER. Så kan I også se alle de billeder, der ikke kom med i Top 9.

Det er lidt af hvert, I har givet et hjerte på Instagram. Lige fra det amerikanske valg og overvældende smuk natur ved Yosemite og Lake Tahoe til efterårssuppe og julesweater med lys i.

Jeg elsker selv Instagram som socialt medie, fordi det er skønt at scrolle igennem andres (og sine egne) små glimt af. Ens egen profil er jo en fotobog i miniformat fyldt med skønne minder. Jeg glæder mig til at proppe endnu flere minder ind i den her i 2017.

Hvordan gik det med så med de ting, jeg gerne ville nå i august? Kort fortalt: skide godt! For en gangs skyld nåede jeg faktisk næsten at krydse dem alle sammen af. Find min liste for august HER. August var dog lidt speciel, da vi rejste til Danmark d. 17., var på ferie der i en uge, rejste til San Francisco og havde én dag der, inden vi kørte på sommerferie. Så primært er det første halvdel af august, jeg har holdt “regnskab” med, da der af gode grunde ikke har været meget madplanlægning siden midten af august. Coldplay-koncerten var i øvrigt i starten af september, men jeg var kommet til at skrive den på min august-liste. Status over august måned er.

Gået godt: 8, Gået dårligt: 1, Både og: 1

Det er gået dårligt med at få læst i min bog. Faktisk er jeg i den grad kommet efter det her i starten af september, men i august lå den ret stille. “Både og” er mit punkt med at være mere modig. Jeg har kastet mig ud på dybt, og ukendt, vand flere gange – f.eks. da en times zumba var lavet om til samba til ære for OL i Rio. Samba bliver vist aldrig min spidskompetence (det gør zumba nu heller ikke, men det går dog bedre), men jeg havde en fest med det og gjorde mit bedste. På vores ferie har jeg også set en skræk i øjnene. Vi har nemlig ziplinet og været på eventyr oppe i trætoppe. Halløj højdeskræk. Jeg var faktisk slet ikke så bange, som jeg havde forventet, og det var virkelig fedt at overskride nogle grænser og have det sjovt imens. Der var ret meget adrenalin i mit blod, mens vi kravlede rundt oppe i trætoppene. Og ikke mindst, da vi var nede og med fast jord under fødderne igen. Jeg kunne dog godt være endnu mere modig og kaste mig ud i endnu mere, og derfor er det kun gået “både og”. Meeen små skridt, ik’?

I september vil jeg…

… Nyde resten af vores ferie. Vi er på roadtrip i Californien indtil d. 10. september. Manden har travlt til hverdag og lange dage på jobbet, så jeg nyder at have en masse tid sammen. Californien er en fantastisk stat at rejse rundt i! Her er så meget, og så forskellige ting, at opleve. Vi startede ved Lake Tahoe, og lige nu er vi i Carmel-by-the-Sea. De næste dage byder på smukke Highway 1. Man bliver næsten mættet af indtryk, når det hele er så flot og storslået. Men jeg fotograferer ihærdigt og forsøger at få det hele med.

… Begynde på to-tre frivillige jobs. Jeg skal arbejde med kommunikation, sociale medier, storytelling og kulturformidling. Det bliver så spændende, og lidt nervepirrende, at komme i gang med mine frivillige jobs. Jeg glæder mig til at se, hvordan vores hverdag bliver, når jeg også kommer “på arbejdsmarkedet”.

… Komme tilbage i den gode træningsrutine, som jeg havde inden smutturen til Danmark. Jeg trænede tre gange om ugen sammen med manden og en enkelt gang selv på et hold. Det skal jeg tilbage til! Mine frivillige jobs kommer til at gøre puslespillet en anelse sværere at få til at gå op (da jeg har en halv times transport hver vej til fitnesscenteret), men jeg vil prioritere træningen og se om jeg ikke kan komme afsted lige så meget som før.

… Sortere lidt ud i de mere end 2000 billeder/videoer på min mobiltelefon. Det skidt hober sig altså op. Ofte tager jeg mange billeder af det samme motiv, for at være sikker på at have bare ét brugbart. Det er bare sjældent, jeg så får ryddet op og slettet alle de mindre gode og ubrugelige udgaver af motivet. Jeg planlægger at lave et fotoalbum med billeder fra vores år i USA, og det bliver et helvede at sidde med SÅ meget materiale (der er jo også alle billederne taget med vores spejlreflekskamera), når jeg skal udvælge billederne til fremkaldelse. Min plan er at tage det i små doser og bare ind i mellem bruge et par minutter på at sortere de dårlige billeder/videoer fra.

… Se “Stranger Things” færdig sammen med manden. Vi er godt i gang med serien, som vi fik taget hul på her på vores sommerferie. Vi mangler vist tre afsnit, så jeg regner bestemt med, vi får færdiggjort serien inden september er forbi. Manden ser mange serier, mens jeg endnu ikke har været bidt af andre end House of Cards. Stranger Things er jeg dog vild med, selvom den er til den skumle side. Det er så hyggeligt at have et fælles projekt og se en serie sammen.

… Finde en ny serie, som vi kan sluge sammen. Apropos ovenstående er det snart på tide at gå på jagt efter en ny serie, som kan fange os begge. Jeg er lidt blank på, hvilken det skal være, men vi må trevle streamingtjenesterne igennem og finde en, som er et forsøg værd.

… Læse i min bog. Dette punkt er jo med på næsten hver eneste månedsliste, haha. Det går allerede ret godt med at gå læst i den her i september, og jeg er næsten halvvejs i bogen. Jeg har slugt næsten 100 sider her på ferien, så måske er jeg færdig med bogen inden længe?!

… Afprøve mindst to helt nye opskrifter. Der er bare nogle klassikere, som kommer på madplanen om og om og om igen. Dem skal der være plads til. Problemet er bare, når der aldrig sniger sig noget nyt og spændende på menuen. Så bliver det ærlig talt lidt kedeligt. Derfor vil jeg gøre en målrettet indsats for at få afprøvet to helt nye retter i september måned.

… Sende fødselsdagskort og andre hilsener til Danmark. Jeg vil blive bedre til at bruge et kvarter i ny og næ på at skrive lidt old school post. Det er nemlig SÅ hyggeligt, når der ligger en håndskrevet hilsen i ens postkasse, ik’? Og det er jo oplagt at sende lidt skriblerier hjem, når vi nu er så langt væk hjemme fra.

… Forsøge ikke at pille/bide i mine negle. Jeg har de grimmeste neglerødder for tiden, og de gør ondt. Jeg forsøger virkelig at lade mine negle være i fred, men jeg kan tydeligvis ikke finde ud af det. Mit bedste våben mod det er neglelak. Af en eller anden grund piller jeg ikke så meget i mine negle, når de er lakerede. Så i september vil jeg have endnu mere farvestrålende negle, end jeg plejer, haha.

Har I nogle planer på tegnebrættet for september?