Nu kan jeg ikke vente længere med at jule lidt herinde på bloggen! Bare rolig, jeg skal nok vente med at gå helt juleamok (hvert fald lidt tid endnu), men lige med dette tip skal man faktisk være ude i god tid.
Hvis I ikke vidste det, så er jeg julefan i en ret ekstrem grad. Jeg elsker, næsten, alt ved julen. Og jeg lytter som regel allerede til julemusik i løbet af november – den del er jeg dog ikke begyndt på endnu. Men mit julehjerte bankede lige en anelse hurtigere, da jeg kom i tanke om, at min telefon naturligvis skal pimpes lidt i højtiden. Jeg har tidligere delt 4 billige covers til min iPhone, som jeg købte i sommers, lige HER.
Hvis man har svært ved at begrænse sig (som undertegnede især har, når der er juletema på tingene) og gerne stadig vil have lidt penge tilbage på kontoen efter sine indkøb, så er eBay et oplagt sted at snuse rundt. Endnu en gang må jeg konstatere, at der er uendeligt meget, i min optik, smagsløst bras derinde. For hulan, hvor skal man lede længe og igennem meget hæsligt, før der dukker lidt guld op. Ikke desto mindre fandt jeg 10-15 covers til min iPhone, som jeg havde lyst til at klikke hjem.
Jeg beherskede mig en smule og “nøjedes” med 6 styk. Det dyreste af dem koster omkring en tikrone, så alle kan vist være med rent budgetmæssigt! Jeg glæder mig helt vildt til at modtage dem og ikke mindst at tage dem i brug om en måneds tid.
Leveringstiden er op mod fire uger, når man køber ting og sager (typisk fra Kina) på eBay. Derfor er det også faktisk allerede ved at være oppe over, hvis I vil gøre mig kunsten efter og forkæle jeres lille, elektroniske ven med lidt julepynt. Jeg bestilte mine for lidt over to ugers tid siden, og jeg har ikke modtaget nogle af dem endnu.
Har man virkelig brug for 6 julecovers til din telefon? Det tænker du sikkert. Og nej, selvfølgeligt har man ikke det. Men dels elsker jeg at skifte covers ofte på min telefon, så de skal nok komme i brug alle sammen, og dels kan flere af dem bruges hele vinteren – kun to af dem er påtrykt Merry Christmas. Flere af dem er lige så relevante i januar og februar, hvor vintersæsonen stadig er i fuld gang. Omend jeg tvivler kraftigt på snevejr herovre i San Francisco 😉
Hvis I skal have fat på lidt julegøgl inde fra eBay, så er det i hvert fald ved at være på tide. Man kan jo også købe gavepapir, julegavemærkater, kalendergaver, julepynt, udstiksforme, osv., som man kan få gavn af i december.
Er er andre julefans på linjen? Giv jer venligst til kende, så jeg ikke er helt alene om min juleglæde, haha.
0
Tine says
Hvor er de bare fine! Jeg må fluks ind på Ebay og finde lidt julepynt til min telefon 🙂
Line says
Skønt, at jeg kunne inspirere lidt. Jeg glæder mig godt nok meget til at modtage mine 🙂
/Line