
Hvilken neglelak fungerer bare hver gang? Den der farve, der bare går til ethvert outfit og til enhver anledning? Look no further. Jeg var så heldig at få sådan en i julegave, og jeg vil naturligvis dele min neglelakskærlighed med jer.
Den helt rigtige nuance, som jeg er faldet pladask for, er fra essie og hedder Lady Like. Er der andre end mig, der eeelsker når ens dulleprodukter har kreative/opfindsomme/sjove navne? Essie rammer plet hver gang på den front.
Forresten lægger jeg altid en topcoat over min neglelak. Min favorit er denne fra Revlon, der gør dem ekstra skinnende (gel-agtige) og øger holdbarheden.

Neglelak nærmer sig at være min favorit-accessory. På lige fod med tasker, halstørklæder og øreringe. Lidt farve på neglene kan pifte et hvert outfit op, og det kan være med til at binde det hele sammen.
Min kærlighed til neglelak fornægter sig heller ikke, når man ser på min samling. Den favner alt fra den klassiske røde nuance til bærfarvede, glimmerlakker, mørkegrøn, Barbie-pink, skrigturkis og lysegrå. For ikke at nævne alt derimellem 😉 Jeg kunne uden at overdrive købe mig en ny neglelak en gang om ugen – og stadig synes at min samling liiige mangler lidt nyt.
Det er bare ikke altid, at koboltblå eller sorte, glitrende negle er det mest oplagt farvevalg. Derfor er det skønt med nogle “klassikere” på neglelaksfronten, som er sikre valg. Lady Like fra essie er uden tvivl i den kategori! Jeg elsker, at den er diskret men samtidigt tilføjer lidt farve til fingerspidserne.

Som billederne afslører er mine negle ikke de længste eller kønneste på planeten. Det kan selv den flotteste neglelak vist ikke rette op på 🙂
Lady Like er en god blanding af grå, lyserød og pudderfarvet. Jeg søger altid på nettet for at se farven på andre (bare søg på Google efter mærke, farve og “swatch”). På nogle er Lady Like meget lyserød, mens den har klare grålige undertoner ved andre. Det er sjovt, hvordan den samme nuance kan se så forskellige ud fra person til person. På mig er den støvet rosa med gråligt skær.
Jeg er vild med nuancen, og jeg har skambrugt den siden juleaften. Den her neglelak er en af dem, jeg kan hive ned fra hylden, uanset om jeg skal på arbejde, til fødselsdag, i byen, til et vigtigt møde eller drikke kaffe med en veninde. Lady Like går til det hele, og jeg forestiller mig, det bliver en af de få neglelakker, jeg får brugt op. Den vil også være fin som underfarve med lidt glimmerlak over.
Har I en favorit neglelak, der bare altid fungerer? Så del den endeligt i kommentarfeltet.

Er du vimmer, det er en lækker kulør! Nu er Essie i forvejen mit svage punkt, så jeg er et easy victim, men jeg må jo eje den der ned det samme. I den helt anden ende af skalaen, så er jeg kæmpe fan af Essies lak ‘Mind your mittens’, som har den smukkeste, helt mørke grønne tone. Det er virkelig en perfekt lak i de kolde måneder, og jeg bruger den alt, alt for ofte! 😀
Knus
// http://www.moonlitmadness.dk
Den er nemlig så fin! Jeg må lige tjekke den mørkegrønne ud – den nuance er jeg lidt til falds for for tiden 🙂
/Line
Jeg fik Go Go Geisha i julegave, den passer også til alt 🙂
Googlede den lige – den er SÅ flot!
/Line