Der har været lidt stille herinde på domænet de sidste par dage. Ikke fordi, jeg ikke har haft lyst til at blogge. Jeg har bare været travlt optaget med at nyde virkeligheden og suge øjeblikkene i den til mig 🙂
I søndags hentede manden og jeg nemlig en af mine bedste veninder (hende her) og hendes kæreste i San Francisco. Det skulle vise sig at være liiidt af en udfordring at få gensynskrammet og leget velkomstkomité. Lufthavnen var nemlig stuvende fuld af folk, der protesterede mod Donald Trump og hans politik (særligt på indrejseområdet). Der blev skreget “No Trump, No fence – No Wall, No Pence” af lungernes fulde kraft, og hundredvis var stimlet sammen med skilte i ankomsthallen.
Endeligt fandt vi vores gæster. Faktisk var vi lige steget på rulletrappen op til næste etage, da jeg så dem tage rulletrappen ned lige ved siden af os.
Vi har nået lidt af hvert de sidste par dage. Mandag tog jeg med Rebekka og kæresten rundt i San Francisco. Selvom jeg havde været de fleste af stederne før, så var det drønhyggeligt. Der er altså noget særligt over at (gen)opleve sin midlertidig by sammen med en nær veninde.
Dagen gik med at aflægge både Painted Ladies, Buena Vista Park, Haight (hippie-gaden), lidt butikker ved Union Square og Chinatown et besøg. Og en del af transporten hjem foregik i sporvogn. I kan læse mere om, og se en masse flotte billeder af, dagen ovre på Rebekkas blog lige HER.
Sidst jeg så Rebekka var i august måned, da manden og jeg var hjemme til et bryllup. Vi er ret gode til at holde kontakten over Facebook, Instagram, Snapchat og med lange Skype-samtaler. Men helt ærligt, så er der ingenting, der slår en ægte krammer og at være sammen i den virkelig verden.
Jeg priser mig lykkelig for den digitale verdens muligheder og alskens sociale medier, men de når ikke virkeligheden til sokkeholderne! Jeg hvinede sågar af fryd, mens jeg gik og gjorde rent i søndags (og sådanne pligter plejer at have modsatte effekt på mig, haha), fordi jeg skulle hente dem i lufthavnen kort efter.
Jeg elsker et venskab, hvor vi ikke behøver at kommunikere konstant – selvom vi sidder i den samme sofa. Med ens allernærmeste er et blik ofte nok. Vi kan læse hinanden skræmmende godt. Den slags øjeblikke mangler man altså, når der er et helt Atlanterhav imellem os til hverdag.
Deres besøg har også betydet en miniferie for manden og jeg, som vi i skrivende stund er midt i. Søndag, mandag og tirsdag foregik nemlig i San Francisco. Men onsdag satte Rebekka og Rasmus sig i et fly tidligt på dagen, og manden og jeg fulgte efter ud på eftermiddagen. Destinationen var Las Vegas, hvor vi skyndte os at få fat i vores lejede bil og køre mod Grand Canyon. Vores hoveder var godt trætte, da vi ankom til hotellet kl. 01.30. Vi bor ikke i samme by som Rebekka og Rasmus, så det er ikke sikkert, vi støder på hinanden i den store nationalpark. Allerede fredag og lørdag genforenes vi dog igen – denne gang i Las Vegas.
Jeg tænker at dele mere om vores lille smutture til Arizona og Nevada i andre indlæg 🙂
Min eneste anke, og det eneste skår i gensynsglæden, er, at tiden går forbløffende, forrygende og uforskammet hurtigt. Gid man kunne sætte tiden i slow-motion nogle dage, og fast-forwarde de dage, der bare er grå, kedelige og fyldt med vasketøj, støvsugning og træthed.
Jeg glæder mig helt vildt til weekenden i Las Vegas. Og heldigvis slår de søde mennesker vejen forbi San Francisco igen, inden de flyver tilbage til Danmark. Så vi når at ses af flere omgange, sågar i forskellige amerikanske stater, og jeg elsker at sætte point ind på “mindekontoen” sammen med manden, en god veninde og hendes kæreste.
På en måde er savn jo prisen for at holde af, ik´? Så selvom det kan være irriterende og frustrerende ikke at have sine yndlingsdamer nogenlunde inden for rækkevidde, så er gensynsglæden altså (næsten) al ventetiden værd. Ind i mellem er det sikkert sundt at savne, at sætte tingene lidt i perspektiv og at blive mindet om alt det gode, man har i sit liv.
Et besøg af en god veninde, når man er bosat i udlandet, kan i den grad anbefales.
2
Tine says
Ej, nu glæder jeg mig jo ENDNU mere til april!!! Hvor ser det bare hyggeligt ud 😀 <3
VenterPaaVinBlog says
Ih, sikke et dejligt indlæg – vi har fulgt Bex i flere år efterhånden, lyder til I har haft en pragtfuld tøsefest (;
– A