Vidunderlige Virvar

  • Forside
  • Om mig
  • Kontakt

Gensynsglæde gange tusinde

3. februar 2017, by Line2 comments2

Genforening1

Der har været lidt stille herinde på domænet de sidste par dage. Ikke fordi, jeg ikke har haft lyst til at blogge. Jeg har bare været travlt optaget med at nyde virkeligheden og suge øjeblikkene i den til mig 🙂

I søndags hentede manden og jeg nemlig en af mine bedste veninder (hende her) og hendes kæreste i San Francisco. Det skulle vise sig at være liiidt af en udfordring at få gensynskrammet og leget velkomstkomité. Lufthavnen var nemlig stuvende fuld af folk, der protesterede mod Donald Trump og hans politik (særligt på indrejseområdet). Der blev skreget “No Trump, No fence – No Wall, No Pence” af lungernes fulde kraft, og hundredvis var stimlet sammen med skilte i ankomsthallen.

Endeligt fandt vi vores gæster. Faktisk var vi lige steget på rulletrappen op til næste etage, da jeg så dem tage rulletrappen ned lige ved siden af os.

Genforening3

Vi har nået lidt af hvert de sidste par dage. Mandag tog jeg med Rebekka og kæresten rundt i San Francisco. Selvom jeg havde været de fleste af stederne før, så var det drønhyggeligt. Der er altså noget særligt over at (gen)opleve sin midlertidig by sammen med en nær veninde.

Dagen gik med at aflægge både Painted Ladies, Buena Vista Park, Haight (hippie-gaden), lidt butikker ved Union Square og Chinatown et besøg. Og en del af transporten hjem foregik i sporvogn. I kan læse mere om, og se en masse flotte billeder af, dagen ovre på Rebekkas blog lige HER.

Genforening2

Sidst jeg så Rebekka var i august måned, da manden og jeg var hjemme til et bryllup. Vi er ret gode til at holde kontakten over Facebook, Instagram, Snapchat og med lange Skype-samtaler. Men helt ærligt, så er der ingenting, der slår en ægte krammer og at være sammen i den virkelig verden.

Jeg priser mig lykkelig for den digitale verdens muligheder og alskens sociale medier, men de når ikke virkeligheden til sokkeholderne! Jeg hvinede sågar af fryd, mens jeg gik og gjorde rent i søndags (og sådanne pligter plejer at have modsatte effekt på mig, haha), fordi jeg skulle hente dem i lufthavnen kort efter.

Genforening4

Jeg elsker et venskab, hvor vi ikke behøver at kommunikere konstant – selvom vi sidder i den samme sofa. Med ens allernærmeste er et blik ofte nok. Vi kan læse hinanden skræmmende godt. Den slags øjeblikke mangler man altså, når der er et helt Atlanterhav imellem os til hverdag.

Deres besøg har også betydet en miniferie for manden og jeg, som vi i skrivende stund er midt i. Søndag, mandag og tirsdag foregik nemlig i San Francisco. Men onsdag satte Rebekka og Rasmus sig i et fly tidligt på dagen, og manden og jeg fulgte efter ud på eftermiddagen. Destinationen var Las Vegas, hvor vi skyndte os at få fat i vores lejede bil og køre mod Grand Canyon. Vores hoveder var godt trætte, da vi ankom til hotellet kl. 01.30. Vi bor ikke i samme by som Rebekka og Rasmus, så det er ikke sikkert, vi støder på hinanden i den store nationalpark. Allerede fredag og lørdag genforenes vi dog igen – denne gang i Las Vegas.

Jeg tænker at dele mere om vores lille smutture til Arizona og Nevada i andre indlæg 🙂

Genforening5

Min eneste anke, og det eneste skår i gensynsglæden, er, at tiden går forbløffende, forrygende og uforskammet hurtigt. Gid man kunne sætte tiden i slow-motion nogle dage, og fast-forwarde de dage, der bare er grå, kedelige og fyldt med vasketøj, støvsugning og træthed.

Jeg glæder mig helt vildt til weekenden i Las Vegas. Og heldigvis slår de søde mennesker vejen forbi San Francisco igen, inden de flyver tilbage til Danmark. Så vi når at ses af flere omgange, sågar i forskellige amerikanske stater, og jeg elsker at sætte point ind på “mindekontoen” sammen med manden, en god veninde og hendes kæreste.

Genforening7

På en måde er savn jo prisen for at holde af, ik´? Så selvom det kan være irriterende og frustrerende ikke at have sine yndlingsdamer nogenlunde inden for rækkevidde, så er gensynsglæden altså (næsten) al ventetiden værd. Ind i mellem er det sikkert sundt at savne, at sætte tingene lidt i perspektiv og at blive mindet om alt det gode, man har i sit liv.

Et besøg af en god veninde, når man er bosat i udlandet, kan i den grad anbefales.

Genforening6

 

2

RELATED POSTS

Juleglimt
31. december 2019
I oktober vil jeg…
21. september 2019
Sommerglimt
31. august 2019
Pakkeliste til sommerferie
22. juli 2019
Filed under: Personligt, San Francisco, Uncategorized

Comments

  1. Tine says

    6. februar 2017 at 11:45 am

    Ej, nu glæder jeg mig jo ENDNU mere til april!!! Hvor ser det bare hyggeligt ud 😀 <3

    Svar
  2. VenterPaaVinBlog says

    9. februar 2017 at 11:51 am

    Ih, sikke et dejligt indlæg – vi har fulgt Bex i flere år efterhånden, lyder til I har haft en pragtfuld tøsefest (;

    – A

    Svar

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Følg med

SENESTE PÅ INSTAGRAM

No images found!
Try some other hashtag or username

Arkiver

  • december 2019
  • september 2019
  • august 2019
  • juli 2019
  • januar 2019
  • december 2018
  • oktober 2018
  • maj 2018
  • april 2018
  • marts 2018
  • februar 2018
  • januar 2018
  • december 2017
  • november 2017
  • september 2017
  • august 2017
  • juli 2017
  • juni 2017
  • maj 2017
  • april 2017
  • marts 2017
  • februar 2017
  • januar 2017
  • december 2016
  • november 2016
  • oktober 2016
  • september 2016
  • august 2016
  • juli 2016
  • juni 2016
  • maj 2016
  • april 2016

Kategorier

  • Baby
  • Blogging
  • Bolig
  • DIY
  • eBay
  • Følg bloggen
  • Job
  • Jul
  • Lørdagens links
  • Mad
  • Mode
  • Personligt
  • Rejser
  • San Francisco
  • Skønhed
  • Telefonglimt
  • Træning
  • Uncategorized
  • Video
  • Wishlist

En del af:

Back to top