Tilbage i marts måned var manden og jeg, og mandens chef, et smut i Washington D.C. (jeg anede ikke, der også findes en Washington her i Californien – hvor der bor knap 200 mennesker, haha). Manden brugte en del tid på arbejde, så jeg oplevede byen på egen hånd.
Jeg kan lige så godt afsløre med det samme, at jeg faldt ret meget for byen. Det er nok ikke sidste gang, vi besøger den. Dels var der, nogenlunde, rent og pænt, den offentlige transport fungerede super godt, der er masser af spændende steder og bygninger at besøge, og så er rigtig mange af deres museer ganske gratis.
Vi boede ret tæt på den zoologiske have, og i gåafstand fra hotellet ligger en libanesisk restaurant, Lebanese Taverna, som vi endte med at spise på flere gange. Maden var virkelig god, priserne rimelige og beliggenheden var perfekt for os ift. hotellet. Vi delte noget hummus til forret, og det smagte ganske enkelt fortryllende.
Jeg fik googlet mig frem til offentlig transport i byen, og vi boede kun få minutter fra en metrostation. En sød medarbejder hjalp mig med at få købt et kort og fyldt penge på, og så fortalte hun mig, hvordan metrosystemet fungerede. Dem som kender mig vil vide, at jeg kan fare vild i et supermarked. Stedsans er ikke lige min force, så jeg var liiidt nervøs ved tanken om at tage rundt i Washington på egen hånd. Det viste sig at være SÅ nemt og hurtigt at komme med offentlig transport, og så kostede det kun et par dollars hver vej.
Smithsonian dækker over en masse gratis museer, og jeg satte kursen mod parken, hvor mange af dem ligger. Første stop var Smithsonian Museum of Natural History, og det er klart et besøg værd. Ikke helt så imponerende som det i New York, men det her er til gengæld gratis, og jeg brugte næsten to timer derinde. På museet er der udstillinger om (forhistoriske) dyr, naturen, evolution, klima, kultur og en masse andet spændende.
Næsten lige ved siden af ligger Smithsonian National Museum of American History, og har man den mindste historienørd i sig, så er dette museum også et must. Igen koster det ingenting af komme ind. Jeg opdagede tilfældigt, at der var en guidet tur på museet, og den tog jeg med på. Det var en god oplevelse med en indlevende guide, som havde udvalgt højdepunkter på museet, som vi gik forbi og hørte uddybende omkring. Bagefter gik jeg selv rundt på museet, og jeg vendte også tilbage til flere af de ting, guiden havde vist os. På museet er bl.a. den hat, som Abraham Lincoln havde på, da han blev skudt i teateret, der er de møbler, som aftalen der sluttede borgerkrigen blev underskrevet ved, der er den eneste uniform man kender til, som George Washington (den første præsident) har haft på, og så er der kjoler fra præsidentfruer op igennem tiden – og en hel masse andet. Igen er det et museum, hvor man skal udvælge, hvad man er interesseret i, medmindre man har en del timer at fordrive.
Jeg tog kun tilbage til hotellet, fordi min fødder og ben var pænt trætte efter fem timers museumsbesøg. Næste dag var jeg dog klar til mere sightseeing, så jeg hoppede igen med metroen mod næsten det samme område.
Washington D.C. er kendt for deres kirsebærtræer, og de announcer hvert år, hvornår de vil springe ud. Rigtig mange mennesker planlægger deres besøg til byen efter de datoer, og vi var så heldige, at vores tur hertil faldt sammen med den offentliggjorte periode for kirsebærtræerne i fuldt flor. Desværre kom snestormen Stella og overhalede foråret lidt indenom, så over halvdelen af kirsebærtræerne nåede af dø ud, inden de for alvor blomstrede og de resterende blev forsinket en uges tid. Øv! Selvom det slet ikke var det lyserøde, fotografiske paradis, som jeg havde googlet mig frem til, så tog jeg alligevel til Tidal Bassin og så på de små lyserøde knopper. På vejen dertil gik jeg forbi Washington-Monumentet.
Det var ikke svært at forestille sig, hvor smukt det ser ud, når træerne peaker. Jeg begav mig videre mod en af byens største attraktion – selveste præsidentboligen The White House. Naturligvis er der proppet med små boder, som sælger souvenirs på gåturen derop. Jeg købte ikke liiige en Trump t-shirt med hjem 😉 Det virkede ret omstændigt at få lov at komme på rundvisning (som udlænding/turist skal man kontakte sit lands ambassade og forhøre sig om muligheden), så jeg holdt mig pænt bag hegnet sammen med de mange andre turister. Tysklands Angela Merkel var i øvrigt på besøg denne dag, så der har nok været mere sikkerhed i området, end man ellers oplever.
Mit sidste stop denne dag var Smithsonian American Art Museum, som ligger samme sted som National Portrait Gallery. Jeg nåede det meste af begge museer, som hænger sammen. I den ene side af bygningen er det ene museum og i den anden side af samme bygning er det andet). Det kan efterhånden ikke overraske nogen, men igen var entreen 0 kroner. På alle Smithsonian Museerne er der dog mulighed for at donere et frivilligt beløb til museet, og jeg smed lidt småmønter og 1-dollars i de fleste steder. Jeg synes, det er så vildt, at så gennemførte og flotte kulturinstitutioner ikke koster noget, og det vil jeg gerne støtte op om også gælder i fremtiden.
Den andensidste dag havde manden lidt fritid, så vi nåede også at opleve lidt af Washington D.C. sammen. Vi tog på Smithsonian National Air and Space Museum. Igen gratis og igen virkelig godt. Desværre var det en anelse overfyldt med mennesker på museet, så vi brugte lidt tid på at komme rundt derind og komme hen til de små informationsskilte. Man kan blandt andet verdens første, succesfulde flyvemaskine, som Wright brødrene fremstillede og prøvefløj i 1903.
Efter museet gik vi først forbi The White House og derefter mod Lincoln Memorial, hvor der er en stor statue af Abraham Lincoln. Omgivelserne omkring bygningen er ret flotte og klart et besøg værd.
Inden vi tog mod lufthavnen på vores sidste dag i præsidentbyen tog vi i Zoo – som også er gratis 😉 Vi boede næsten lige ved siden af, og vi brugte omkring to timer derinde. Der var den sødeste panda, som fik forvildet sig op i et træ, den ikke helt kunne gennemskue at kravle ned fra igen. Desværre er ingen af mine billeder af den blevet ret gode. Men hvis man normalt kan lide at besøge zoologiske haver, så er denne i Washington bestemt en fin en af slagsen.
Som sagt håber jeg meget, vi en dag får mulighed for at opleve byen igen. Der er stadig museer, som jeg gerne vil besøge, og der er mange flotte bygninger/monumenter i byen. Hvis I nogensinde får muligheden, så afsæt nogle dage til at besøge Washington D.C. Det giver trætte ben og slidte skosåler, til gengæld slider man ikke på dankortet, når man besøger de mange kulturelle tilbud 😉
4
Skriv et svar