Vidunderlige Virvar

  • Forside
  • Om mig
  • Kontakt

I december vil jeg…

1. december 2016, by Line4 comments1

I dag er det officielt december. Julemåneden er over os – og jeg knuselsker det! Julen er uden tvivl noget af det allerbedste, jeg ved. Ikke kun selve juleaften, det er mindst lige så meget alle forberedelserne og al hyggen op til, som jeg går og glæder mig til. Derfor fylder julerierne også en hel masse i de planer, jeg har for december måned.

Det bliver en helt speciel december måned og jul i år. Intet er helt som det plejer, når vi bor så langt væk fra vores familier og venner. Men en speciel jul er jo ikke nødvendigvis en skidt jul, vel?! Selvom jeg får et stik i julehjertet, når jeg tænker på f.eks. juleaften, så er dette år også en unik mulighed for at prøve noget andet og bare være os to. Det skal jo nok blive jul, uanset hvad. Faktisk overvejer jeg at nedfælde lidt herinde på bloggen omkring at holde jul langt væk fra alt og alle.

Jeg havde en del på listen i november (den kan findes lige HER) som jeg gerne ville nå. Og traditionen tro gør jeg status over min egen formåen på den front i disse indlæg. Jeg er, som altid, ikke helt tilfreds med resultatet, men jeg har trods alt kunne krydse “Gået godt” af ved over halvdelen af mine planer.

Gået godt: 6, Gået dårligt: 2 Både og: 2

Dagbogsskrivningen og madplanlægningen har jeg ikke givet nok opmærksomhed i november. Så de to ting er gået decideret dårligt. Pilates herhjemme er det blevet til en enkelt gang eller to, så det kan jeg vist ikke med rette sige er gået godt. Desuden har jeg fokuseret mere på mit frivillige arbejde, men jeg vil gerne gøre det endnu mere end i sidste måned, så den del havner også i “Både og”.

whatiwanttodo_december

I december vil jeg…

… Nyde at have besøg i ni dage. Svigermor og hendes kæreste kommer på decemberbesøg, og det bliver helt sikkert hyggeligt.

… Synke ned i teatersædet, med verdens bedste mand ved min side, og lade julebarometeret eksplodere. Vi skal ind og se A Christmas Carol. Jeg. Kan. Slet. Ikke. Vente!

… Se julekalendre på nettet. Jeg skal liiige have tjekket op på, hvad det er muligt at se fra DR og TV2 som udenlandsdansker. Men for pokker et skarpt julekalenderår, hva? Både Pyrus, Nissebanden, en ny julekalender, der skal have en chance og Familien Andersens Julehemmelighed.

… Læse i en ny bog. Jeg har været for sløv med “Alt det lys vi ikke ser”, som ellers er drøngod. Den har ligget stille i nogle uger. I december vil jeg omfavne julesæsonen og tage fat på “Let it snow”, der indeholder tre julehistorier.

… Mødes med en sød, indisk pige, der er frivillig samme sted som jeg. Vi har planer om at mødes om en uge, og så skal vi tulle rundt nede i midtbyen, på café og bare vende stort og småt.

… Skrive og sende julekort. Jeg elsker den traditioner, og jeg har sendt julekort de sidste mange år. I år bliver ingen undtagelse.

… Tage til et julearrangement ved California Academy of Sciences. Jeg er medlem, og derfor har jeg fået gratis billetter til et aften arrangement. Den står på bl.a. på indendørs snebyger, rensdyr, en film om nordlys, julekor, et planetarium-show om polarnattehimlen og noget kreativt jule-halløj.

… Se julefilm. Jeg er allerede godt i gang og har set Arthur Christmas og lidt af Love Actually. Jeg SKAL nå at se Love Actually fra ende til anden, det er efterhånden en juletradition. De viser et utal af film på vores tv-kanaler, så det bliver vist ikke svært at få konsumeret nok julefilm

… Pakke min pakkekalender op hver morgen og sende en sød tanke til mine to veninder, der står bag den. Vi har lavet julekalender til hinanden de sidste mange år, og i år har de været ekstra kreative og fundet 12 gaver hver, der kan klemmes ned i en konvolut, så det var nemt at fragte til USA. Og så er der adventsgaver fra manden og mine forældre hver søndag 🙂

… Stå på skøjter nede ved Union Square. I ægte amerikansk stil er der stillet et stort, overpyntet juletræ op nede på byens centrale plads, og så er der opført en skøjtebane ved siden af. Den må jeg næsten aflægge et besøg, og mon ikke manden kan overtales til at joine mig?! Det føles bare helt skørt, at vi har 14-16 grader og så at skøjte rundt. Det må godt nok kræve noget at holde den frossen!

… Planlægge vores juleaften. Vi bliver bare os to, men derfor skal den have fuld gas med julerierne alligevel. Vi overvejer kraftigt at leje en bil og køre op i bjergene, hvor der forhåbentligt er lidt sne. Vi skal lige have set på priser, valgt et sted og planlagt det i forhold til mandens job. Ellers skal vi være her i lejligheden og sikkert kokkerere den helt store julemiddag det meste af dagen. Jeg kan nu godt se det skønne i juleaften med verdens bedste mand, lidt gaver fra familien, julemiddag, god rødvin, julemusik og dejse om på sofaen til en julefilm.

Har I nogle planer for julemåneden? Og hvem fejrer I i øvrigt jul med i år?

1

RELATED POSTS

Juleglimt
31. december 2019
I oktober vil jeg…
21. september 2019
Sommerglimt
31. august 2019
Pakkeliste til sommerferie
22. juli 2019
Filed under: Personligt, San Francisco

Comments

  1. Tine says

    2. december 2016 at 9:00 am

    Ej sikke nogle hyggelige planer for december! Jeg ville ønske, at jeg kunne være der og dele dem med dig <3

    Svar
    • Line says

      6. december 2016 at 7:23 pm

      Det ville jeg dæleme også ønske! Vi er nødt til at have en ordentlig omgang julerevanche næste år <3

      /Line

      Svar
  2. Lisbeth says

    2. december 2016 at 10:54 am

    Åh, hvor lyder det bare fantastisk med skøjtebane og hele julemøllen! Lige nu glæder jeg mig primært bare, til vi går på læseferie, så jeg endelig kan slappe ordentligt af igen, men julen skal bare have fuld skrald i år. Planen er, at min kæreste og jeg skal ud og købe juletræ i morgen, som kan pynte i vores stue resten af måneden. Bare fordi vi ikke holder jul sammen, kan vi jo sagtens have et lille juletræ 😉

    Knus
    // http://www.moonlitmadness.dk

    Svar
    • Line says

      6. december 2016 at 7:24 pm

      Julen er bare SÅ hyggelig. Vi har også haft et mini-grantræ de sidste mange år. Det skaber altså bare en rigtig hyggelig stemning. Håber, I fandt et fint træ.

      /Line

      Svar

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Følg med

SENESTE PÅ INSTAGRAM

No images found!
Try some other hashtag or username

Arkiver

  • december 2019
  • september 2019
  • august 2019
  • juli 2019
  • januar 2019
  • december 2018
  • oktober 2018
  • maj 2018
  • april 2018
  • marts 2018
  • februar 2018
  • januar 2018
  • december 2017
  • november 2017
  • september 2017
  • august 2017
  • juli 2017
  • juni 2017
  • maj 2017
  • april 2017
  • marts 2017
  • februar 2017
  • januar 2017
  • december 2016
  • november 2016
  • oktober 2016
  • september 2016
  • august 2016
  • juli 2016
  • juni 2016
  • maj 2016
  • april 2016

Kategorier

  • Baby
  • Blogging
  • Bolig
  • DIY
  • eBay
  • Følg bloggen
  • Job
  • Jul
  • Lørdagens links
  • Mad
  • Mode
  • Personligt
  • Rejser
  • San Francisco
  • Skønhed
  • Telefonglimt
  • Træning
  • Uncategorized
  • Video
  • Wishlist

En del af:

Back to top