Vidunderlige Virvar

  • Forside
  • Om mig
  • Kontakt

I november vil jeg…

1. november 2016, by Line2 comments1

En ny måned banker på. Og derfor rammer en ny månedlig liste over, hvad jeg gerne vil nå naturligvis også bloggen. Denne gang kaster jeg mig over, hvad jeg gerne vil klemme ud af november. Faktisk er november en af de måneder, jeg ikke rigtigt har en holdning til. Kender I det? Nogle måneder elsker man (for mit vedkommende: december – af åbentlyse årsager, maj, august, februar). Og så er der nogle måneder, som er liiidt grå i det. November er ingen af delene – det er en neutral en af slagsen 🙂

Min mor og min farfar har fødselsdag i november, så normalt går lidt af weekenderne med fødselsdagsfejring. I år sidder manden og jeg dog mange kilometer væk og kan desværre ikke råbe “HURRAAA” og skåle med resten af familien. Ud over fødselsdage plejer november at være der, hvor julestemningen for alvor sniger sig ind på mig. Indrømmet, så glæder jeg mig allerede til december og al dens julemagi.

Et tilbageblik på oktobers liste, som findes lige HER, fører til en status, som jeg ikke er helt tilfreds med. Kun lidt over halvdelen er gået godt, mens de fire sidste er gået dårligt eller “både og”. Status over de ni ting, jeg gerne ville i sidste måned er:

Gået godt: 5, Gået dårligt: 1, Både og: 3

Det er kun dagbogsskrivningen, som er gået decideret dårligt. Øv! Det vil jeg have rettet op på. De ting ting, der er gået sådan lidt “meeeh” er at nyde græskar (det blev til en enkelt butternut-squash-suppe), træne en masse (vi havde gæster 10 dage i træk i sidste måned, og i de dage var jeg kun afsted én gang) og at udnytte byens muligheder (vi fik ikke researchet så meget på events, da jeg i stedet brugte tid på at finde en god restaurant til mandens fødselsdag).

whatiwanttodo_november

I november vil jeg…

… Fejre Thanksgiving. Jep, vi får afprøvet nogle amerikanske traditioner. Thanksgiving falder altid på den fjerde torsdag i november, hvilket i år er d. 24. november. Kalkunen er allerede slæbt med hjem fra supermarkedet (godt manden var med på indkøb den dag!), og den fylder næsten halvdelen af vores minifryser 🙂

… Få besøg af to fra mit journaliststudie. De rejser rundt i Californien, og de indtager vores pink sovesofa, mens de er i San Francisco. Jeg tænker, vi skal catche up og se lidt af byen sammen.

… Til NFL-kamp sammen med manden. Manden har hele tiden haft på sin to-do-liste over vores ophold herovre, at han ville på stadion og se NFL. Det synes jeg var helt oplagt at gøre noget ved i forbindelse med hans fødselsdag, så jeg slog mig sammen med mine forældre og købte to billetter. Vi skal allerede afsted på søndag, hvor San Francisco 49ers møder New Orleans Saints.

… Hanke op i mig selv og det der med at få lavet madplan. Nøj, hvor har vi nydt at have gæster 33% af tiden i oktober, og nøj hvor har vi levet godt. Meeen det går ikke med take away og hurtig mad flere gange om ugen. Min lille magnettavle med ugens dage, som hænger på køleskabet må snarest aktiveres igen og fyldes ud med en madplan.

… Fokuserer endnu mere på mit frivillige arbejde. Jeg er kommet godt i gang, og jeg nyder gøre en indsats for de to organisationer, som jeg arbejder for. Derfor vil jeg gerne fokusere endnu mere på det her i november, hvor jeg er sikker på, der blive småtravlt. November og frem mod jul er åbenbart højsæson for velgørenhed, så der bliver ikke stille på den front.

… Tømme IKEA for julepynt! Vi har skrabet en smule sammen indtil videre (kalenderlys, kravlenisser, dannebrogsguirlande, 1. december-gave fra mandens mormor og min pakkekalender fra to gode veninder), men det kræver et smut i det nordiske, nærmest hjemlige, varehus at nå helt i mål på julepyntsfronten. Og lur mig om ikke også Target fylder hylderne med all the good christmas stuff.

… Planlægge, måske ligefrem selv lave, årets julekort. Jeg har allerede siddet og søgt lidt inspiration på det store internet, og jeg kunne godt finde på at vove mig ud i selv at kreere motivet og få det fremkaldt. Sådan noget skal man nok være lidt på forkant med, da det både tager tid at kreere motivet, få julekortene trykt, få dem skrevet og få dem frem med posten.

… Gøre endnu et forsøg på at få skrevet dagbog. Det bliver nok ikke hver dag, som jeg gjorde i starten, men så ind i mellem. Jeg vil så gerne have den til eftertiden, når vores amerikanske eventyr er slut.

… Lave pilates herhjemme ind i mellem. Det er jo SÅ nemt, og det kræver ikke en halv time frem og en halv time tilbage igen på cyklen, som når jeg tager i vores fitnesscenter. Hop i noget træningstøj, rul yogamåtten ud og søg efter en video på YouTube – det må da være realistisk at presse den manøvre ind en gang om ugen.

… Gøre mere brug af Netflix. Der er så mange gode film, serier og dokumentarer. Hvis jeg boede i Danmark, så ville jeg se Arthur Christmas, når vi nærmer os december. Den er desværre ikke tilgængelig på den amerikanske udgave af Netflix. Til gengæld er der så meget andet, som er tilgængeligt herovre og ikke i Danmark, så jeg kan uden tvivl finde noget at underholde mig med. Især historiske dokumentarer tror jeg, jeg vil give et forsøg.

Har I nogle novemberplaner?

1

RELATED POSTS

Juleglimt
31. december 2019
I oktober vil jeg…
21. september 2019
Sommerglimt
31. august 2019
Pakkeliste til sommerferie
22. juli 2019
Filed under: Personligt, San Francisco

Comments

  1. Tine says

    2. november 2016 at 8:49 am

    Sikke nogle hyggelige tanker for november. Jeg er lidt misundelig på Thanksgiving. Dét gad jeg godt, at prøve 🙂 Og så falder det endda på Brians fødselsdag i år.

    Svar
    • Line says

      7. november 2016 at 10:01 pm

      Ej ja, det kunne da være så hyggeligt at fejre Thanksgiving kombineret med en fødselsdag. Jeg glæder mig i hvert fald til at kokkere sammen med manden og afprøve et traditionelt, amerikansk måltid.

      /Line

      Svar

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Følg med

SENESTE PÅ INSTAGRAM

No images found!
Try some other hashtag or username

Arkiver

  • december 2019
  • september 2019
  • august 2019
  • juli 2019
  • januar 2019
  • december 2018
  • oktober 2018
  • maj 2018
  • april 2018
  • marts 2018
  • februar 2018
  • januar 2018
  • december 2017
  • november 2017
  • september 2017
  • august 2017
  • juli 2017
  • juni 2017
  • maj 2017
  • april 2017
  • marts 2017
  • februar 2017
  • januar 2017
  • december 2016
  • november 2016
  • oktober 2016
  • september 2016
  • august 2016
  • juli 2016
  • juni 2016
  • maj 2016
  • april 2016

Kategorier

  • Baby
  • Blogging
  • Bolig
  • DIY
  • eBay
  • Følg bloggen
  • Job
  • Jul
  • Lørdagens links
  • Mad
  • Mode
  • Personligt
  • Rejser
  • San Francisco
  • Skønhed
  • Telefonglimt
  • Træning
  • Uncategorized
  • Video
  • Wishlist

En del af:

Back to top