Vidunderlige Virvar

  • Forside
  • Om mig
  • Kontakt

I oktober vil jeg…

30. september 2016, by Line4 comments1

Sidste dag i september. Hvor er det vildt, at vi allerede i morgen er i gang med oktober måned. En måneds afslutning betyder jo også en lille liste over, hvad jeg gerne vil bruge den kommende måned på. Og ikke mindst, hvordan det er gået med min september-liste, som findes lige HER.

Det er ikke gået perfekt med at nå alle tingene på listen. Faktisk er det kun lidt over halvdelen, som jeg kan sætte et rettetegn ved. Status for tingene på min liste er:

Gået godt: 6 Gået dårligt: 1 Både og: 3

Jeg har slet ikke fået sorteret i billederne på min telefon, så ambitionen om at rydde digitalt op er gået dårligt. Til gengæld har jeg fået ryddet en smule ud i billeder på min computer, men det tæller jo ikke helt i forhold til, hvad jeg skrev på september-listen. “Både og” dækker over, at manden og jeg ikke har fundet en ny serie at se sammen. Vi har set “Landmand søger kærlighed” sammen, men det er jo ikke en serie på lige fod med “Stranger Things”, og der går en uge mellem hvert afsnit. Vi overvejer at afprøve “Mad Men”. Jeg fik sendt et fødselsdagskort afsted til min farmor, men jeg har ikke fået smidt andre håndskrevne hilsener i postkassen, så på den front kan jeg godt oppe mig. Og endeligt har jeg fået læst i min bog, men ikke helt så meget som jeg havde håbet. På ferien fik jeg kværnet en del sider, men den har ligget stille lige siden.

Jeg vil i øvrigt lige klappe mig selv på skulderen, når det kommer til motion. Siden vi kom tilbage fra ferie, har jeg trænet 3-5 gange om ugen – og nu er jeg begyndt at cykle derned og cykle med manden hjem. Så det er lige cirka en times ekstra motion, hver gang jeg tager i fitness. At de så slet ikke er vant til cyklister i trafikken herovre er en helt anden snak 😉

whatiwanttodo_oktober

I oktober vil jeg…

… Omfavne halloween! Man kan ligesom ikke bor i USA og ikke gå bare en smule op i den (u)hyggelige tradition, vel? Vi har ikke de store planer, men jeg har tænkt mig at sprede lidt halloween-stemning alligevel. Target er proppet med pynt, kostumer, lamper, slik og andet halloween-relateret. Jeg tænker, vi skal have lidt pynt op i vores lejlighed. Og så skal manden og jeg skære en lille græskar-lygte, som kan stå udenfor vores dør. Måske laver jeg noget hjemmelavet halloween-pynt, hvis kreativiteten virkelig overfalder mig 🙂

… Nyde en masse græskar. De er i alverdens størrelser, former og farver i Trader Joe’s, og det skal da udnyttes. Jeg har allerede taget forskud på glæderne og serveret ovnbagte skiver af butternut squash som tilbehør til gårsdagens aftensmad. Jeg tænker, jeg også skal lave hokkaidosuppe i løbet af måneden, og så skal jeg på jagt efter andre spændende opskrifter, hvor græskar indgår.

… Fejre manden. Verdens bedste mand har fødselsdag i oktober, og det skal naturligvis fejres. Jeg skal bare liiige have fundet på den perfekte gave, bestilt bord på en lækker restaurant og andre småforberedelser. Men der er jo også over tre uger endnu, så jeg burde kunne få det hele på plads.

… Nyde besøg fra Danmark. Svigermor og min ene svigerinde komme på besøg. Det er SÅ skønt, at de ikke er færdige med at aflægge San Francisco et visit, selvom de var her i juli. Jeg glæder mig helt vildt til deres besøg. En af mandens kammerater kommer også til byen med sin kone og datter. Jeg kender dem ikke så godt, men derfor er det stadig skønt med besøg hjemmefra.

… Hive min dagbog ned fra hylden og få skrevet lidt i den. Jeg er gået helt død i det en gang i juli. Jeg skrev ellers flittigt hver dag. Den bliver sjovt at kigge i senere hen, så jeg vil se, om jeg ikke kan få hanket op i mig selv og noteret småtanker og sjove betragtninger fra vores oplevelser herovre. Ind i mellem er det de helt basale hverdagsting, der er sjove at læse om efter noget tid. Og det er tit dem, der går tabt i hukommelsen.

… Holde fast i min gode træningsrytme. En gammel traver på mine månedslister, hva’? Ikke desto mindre vil jeg virkelig gerne afsted i fitness mindst tre gange om ugen (og gerne endnu mere), som jeg har været i det meste af september. Selvom jeg får mere travlt på mine frivillige jobs her i oktober, så håber jeg på at kunne prioritere ugentlige ture i fitness.

… Knokle op til og være med til et stort event på mit ene frivillige job. Der skal afholdes et ret stort velgørendhedsarrangement en aften her i oktober, som vi lige nu knokler på at få lavet kommuniktion og strategi for.

… Forkæle mig selv med ægte efterårsstemning i flydende form. Jeg elsker chai latte og pumpkin spice latte, så det bliver jeg nødt til at få lidt af. Faktisk har jeg allerede fået min første PSL (andre end mig, der ikke kendte den forkortelse i forvejen!?) fra Starbucks, og de reklamerer med en salted caramel mocha, som jeg ganske enkelt er nødt til at udsætte mine smagsløg for.

… Udnytte nogle af byens uendeligt mange muligheder. Der sker konstant noget her i San Francisco, og man kan umuligt danne sig et helstøbt overblik over alle events. Manden og jeg opdager hele tiden noget nyt, som vi godt kunne tænke os at opleve. Man skal altså prioritere og mærke efter om man VIRKELIG gerne vil det, eller om pengene skal gemmes og bruges på det næste sjove arrangement, vi falder over. I september var manden og jeg f.eks. inde at se baseball (hvor indlæggets billede er fra) og heppe på det lokale hold, fordi manden kunne få billige billetter gennem sit job. Jeg anede ikke ret meget om baseball inden, men jeg blev virkelig grebet af stemningen og fangede faktisk spillets regler ret hurtigt. Jeg elsker at komme afsted og opleve ting, som jeg ikke har samme mulighed for hjemme i Danmark. Sådan noget må der gerne være mere af i oktober.

Har I nogle planer for denne efterårsmåned? Jeg håber, I får en skøn oktober!

1

RELATED POSTS

Juleglimt
31. december 2019
I oktober vil jeg…
21. september 2019
Sommerglimt
31. august 2019
Pakkeliste til sommerferie
22. juli 2019
Filed under: Personligt, San Francisco

Comments

  1. Rebekka says

    30. september 2016 at 8:29 pm

    Jeg afprøvede en PSL forleden for første gang – ikke fan!! Haha! Og måske er det mig der er helt bag en eksamensvogn, men tillykke med frivillige jobs 🙂

    Svar
    • Line says

      30. september 2016 at 11:28 pm

      Jeg synes, det smager skønt og af efterår, haha. Den med salted caramel spår jeg også som en favorit (uden overhovedet at have smagt den) 🙂

      Tak. Jeg er kommet i gang med to forskellige frivillige jobs. Det ene skal jeg arbejde på hjemmefra, og det andet er en blanding af hjemmefra og på et kontor. Så der sker lidt på den front.

      /Line

      Svar
  2. Venterpaavin says

    1. oktober 2016 at 10:28 am

    Det lyder som en dejlig og begivenhedsrig måned, du har foran dig (:
    Jeg har et par fødselsdage og en lille sommerhus tur i kaldenderen, men ellers ikke andet end hverdag på tapetet.

    – K

    Svar
  3. Lisbeth says

    1. oktober 2016 at 7:27 pm

    Åh, jeg bliver simpelthen også nødt til at snige en lille tur ind ude på SDU, så jeg kan på mig en pumpkin spice #basicbitch. De er sååh lækre, og så kunne jeg måske få tvunget lidt ekstra studietid ud af mig selv, når nu jeg alligevel var derude, haha 😉

    Håber du får en skøn oktober!
    // http://www.moonlitmadness.dk

    Svar

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Følg med

SENESTE PÅ INSTAGRAM

No images found!
Try some other hashtag or username

Arkiver

  • december 2019
  • september 2019
  • august 2019
  • juli 2019
  • januar 2019
  • december 2018
  • oktober 2018
  • maj 2018
  • april 2018
  • marts 2018
  • februar 2018
  • januar 2018
  • december 2017
  • november 2017
  • september 2017
  • august 2017
  • juli 2017
  • juni 2017
  • maj 2017
  • april 2017
  • marts 2017
  • februar 2017
  • januar 2017
  • december 2016
  • november 2016
  • oktober 2016
  • september 2016
  • august 2016
  • juli 2016
  • juni 2016
  • maj 2016
  • april 2016

Kategorier

  • Baby
  • Blogging
  • Bolig
  • DIY
  • eBay
  • Følg bloggen
  • Job
  • Jul
  • Lørdagens links
  • Mad
  • Mode
  • Personligt
  • Rejser
  • San Francisco
  • Skønhed
  • Telefonglimt
  • Træning
  • Uncategorized
  • Video
  • Wishlist

En del af:

Back to top