Rundrejse i Californien: Lake Tahoe #1

Er I klar til billedspam og feriestemning? Ellers er dette måske ikke just et indlæg efter jeres smag. Jeg vil nemlig skrible lidt ned om vores nyligt afsluttede rundrejse her i Californien. I kan læse om, hvor vi tog hen HER. For at der ikke skal scrolles i 100 år, og indlægget er timevis om at loade, har jeg delt vores ferie op i små bidder. Og den første serverer jeg i dag 🙂

Vi havde én dag i vores lejlighed i San Francisco efter ferien i Danmark, før vi hoppede i en lejebil og smuttede på rundrejse i Californien. Vi hentede vores bil søndag formiddag inde i byen, og så satte vi kursen mod den nordvestlige del af Lake Tahoe, hvor vi havde booket et værelse på Granlibakken (ret pudsigt og skandinavisk-klingende navn).

På vej til den gigantiske sø holdt vi ind ved et outlet. Det blev en dyr fornøjelse, da vi begge shoppede lækre, praktiske jakker fra The North Face. Udover dem røg der kun et GAP-træningssæt til mig med fra outlettet. I nærheden lå en In-N-Out-Burger, som blev vores frokost. Mere velsmagende og prisvenlig fastfood findes vist ikke. Kommer I i nærheden af sådan et burgersted – så gå derind!

Ud på eftermiddagen ankom vi til vores resort og søen. Lake Tahoe er i høj grad et skisportssted. Der er dog også super lækkert, og overnaturligt smukt, resten af året. Vi var der i slutningen af august/starten af september, og der var ret stille og lidt mennesketomt. Det havde vi intet problem med, tværtimod. Det var rigtig rart, at der ikke var stress og jag, mennesker over det hele, kø til alting, osv. Vi havde brug for at koble af og komme ned i gear, og det var der masser af mulighed for.

Vi besluttede os for at bruge det meste af en dag i Squaw Valley. Her har der været afholdt OL i vinteren 1960, men desværre glemte vi at aflægge OL-museet et besøg. Vi tog derop for at hike og nyde naturen, men der er også nogle spa-faciliteter.

Vi gik en hike op på en lille bjergtop, og selvom billederne taler for sig selv, så er det umuligt at gengive så flotte udsigter gennem et kamera. Netop fordi vi besøgte området lidt uden for sæson havde vi stedet stort set for os selv.

Det var en smule hårdt rent konditionsmæssigt at komme helt til tops. Men ikke noget som ganske almindelige, raske folk kan klare 🙂 Og de fysiske anstrengelser belønnede sig. Shit, hvor føler man sig lille og ydmyg, når man står alene (altså sammen med manden) på et lille bjerg med den vildeste natur 360 grader rundt. En tur til Squaw Valley og småhikes deroppe kan jeg kun anbefale på det kraftigste.

Udover at hike ved Squaw Valley nød vi faciliteterne på Granlibakken. Der var blandt andet pool, spabad og gratis tennis. Eneste minus var de mange hvepse (eller bier – jeg kan helt ærligt ikke kende forskel). Det er et generelt “problem” ved Lake Tahoe. De er overalt, og de er vanvittigt mange. Det betød, at vi ikke kunne indtage frokost undervejs på vores hikes, nyde en is udendørs, osv. Lidt ærgerligt, men man vænnede sig en smule til det. Heldigvis blev ingen af os stukket i løbet af den lille uge, vi tilbragte ved søen. Så selvom de konstant sværmer om en, og sætter sig på en, så er de ikke synderligt aggressive.

En anden vigtig pointe er, at der er store sving i temperaturen. Om dagen havde vi typisk omkring eller over 20 grader, og om natten kunne det blive ned til frysepunktet. Så vi havde stort set al slags tøj i brug, for det var koldt om morgenen og om aftenen.

Jeg har snakket lidt om her på bloggen, at jeg gerne vil være mere modig. Det må man sige, at jeg fik testet af ved Lake Tahoe. På Granlibakken (og andre steder ved søen) er der nemlig ziplining og “trætoppeeventyr”. Det så ret sjovt ud, og så havde jeg lyst til at prøve noget helt andet, end vi normalt begiver os ud i på ferier.

Det var i den dyre ende at komme op i trætoppene. Vi gav ca. 350 kroner per person for to timer. Vi endte i øvrigt med ikke at bruge al tiden, men hvis man ville prøve nogle af banerne mere end én gang, er to timer nødvendigt. Jeg er både højdeskræk og rædselslagen for hvepse/bier. At zipline indholdt i den grad begge ting. Der var SÅ mange hvepse, og de landede konstant på en. Det er liiidt svært at flygte fra dem, når man står på en mini-træplatform helt oppe i en trætop, eller når man er i gang med en udfordring og kun hænger i to karabinhager.

Højderne tog jeg overraskende pænt. Jeg rystede lidt på benene ind i mellem, og jeg småpanikkede på en af banerne, hvor man skulle gå fra ring til ring (sådan nogen som hænger fra loftet i gymnastiksale). Mine ben og arme føltes alt for korte til banen, så jeg endte med at have store problemer med at komme fra ring til ring. Jeg fik styr på panikken og selvfølgeligt kunne jeg klare banen, da jeg først stoppede med at hyperventilere og frygte for mit liv 😉 Ingen af os blev stukket af hvepse, og ingen af os sad fast i trætoppene.

Både mens vi var i gang og især efterfølgende, var jeg helt høj på adrenalin. Det var SÅ sjovt at zipline og en meget anderledes ferieoplevelse. Jeg kunne sagtens finde på at prøve noget lignende igen, for jeg er slet ikke så stor en pivskid, som jeg går og tror.

I næste indlæg fortæller jeg om, da vi drog mod den sydlige del af søen.

3