San Francisco baby

Vores år i San Francisco har på mange måder været skelsættende. Det gør altså noget ved én og ens parforhold, når man rykker udenlands i et år. Jeg var skeptisk inden afrejsen, men jeg glædede mig også til et år, som jeg var sikker på, vi aldrig vil glemme. Det var da også hårdt til tider – naturligvis møder man modgang fra tid til anden i løbet af et år, og det kan godt føles en smule tungere og hårdere at komme igennem, når man er langt fra alt og alle, som er trygt og velkendt. Men mest af alt var vores år i San Francisco fyldt med livslange, gode minder og en bekræftelse af, at manden og jeg kan klare alt, når vi er sammen. Jeg havde slet ikke lyst til at rejse fra byen igen, da året var gået.

Udover de fysiske og mentale minder om livet på den amerikanske vestkyst, så tog vi også en helt særlig “souvenir” med hjem. Som ankommer til november. Vi venter nemlig vores første barn, og jeg er allerede næsten syv måneder henne i graviditeten. Vi har kendt til vores lille San Francisco baby siden marts, men faktisk fortalte vi det først til familien, da vi kom hjem fra USA. Alle var samlet hjemme ved svigerfar den dag, vi landede, så vi syntes, det var helt perfekt at annoncere det nye familiemedlems ankomst til alle samtidigt. Der var kun få, og ingen fra vores familier, som vidste det før det. Det var virkelig rart at få det fortalt og at dele glæden med vores nærmeste.

Jeg var til de første undersøgelser og scanninger, imens vi boede derovre. Faktisk var jeg ved læge/på sygehus seks gange på tre måneder! Og det er altså ikke fordi, der har været det mindste galt med mig eller babyen. De er bare ret grundige i det amerikanske sundhedssystem, og jeg følte mig tryg i hele forløbet. Det er sjovt at stifte bekendtskab med et udenlandsk sundhedssystem, når det nu er på grund af gode og glædelige omstændigheder. Alle var virkelig søde og syntes, det var helt fantastisk, at vi fik en San Francisco baby med hjem til Danmark.

Heldigvis har jeg haft det godt igennem hele graviditeten, og faktisk glemmer jeg indimellem, at jeg er gravid. Min lænd brokker sig efterhånden, og mit energiniveau er også mere svingende end normalt. Men det er absolut peanuts i forhold til, hvad jeg havde frygtet og nærmest forventet. Og ingen af delene er værre, end at de er til at leve med.

Vi er så småt i gang med at gøre klar til, at der kommer en baby. Vi har dog hverken specielt travlt med det eller ret meget plads at gøre godt med i vores lejlighed. Barnevognen er bestilt, og vi har noget tøj i små størrelser klar. Resten må vi få styr på de kommende to måneder, men heldigvis kræver sådan en lille størrelse jo ikke alverdens dingenoter og dippedutter det første stykke tid. Så vi skal nok nå at få styr på de sidste, nødvendige ting. Jeg synes i hvert fald, det er hyggeligt, at researche på diverse babyting, så vi har en idé om, hvad der findes i den store baby-shopping-jungle, og hvad vi rent faktisk synes, vi har behov for at eje.

Manden og jeg glæder os helt vildt til at møde det lille væsen, som puffer og møffer rundt i min mave. Vi kender ikke kønnet, så vi er selvfølgelig også spændte på, om det er en dreng eller pige, der slutter sig til vores lille familie. Det bliver noget helt særligt, når vi går fra tosomhed til tresomhed.

San Francisco vil altid betyde noget helt særligt for os 🙂