I dag har været den koldeste dag længe her i San Francisco. Det var 13 grader, men det blæste en ret kold vind. Vi får jo ikke rigtigt frostgrader henover vinteren, hvor dagtemperaturen er omkring 10 grader i december måned. Så 13 grader er vinterlige temperaturer for os 😉
De lidt koldere dage har også ramt Danmark, så jeg tænkte, at jeg ville finde nogle lune, lækre bluser frem til jer. Sådan nogle sager kan dog nemt løbe op i pris, hvis man gerne vil have noget med uld eller kashmir i. Heldigvis kan man også finde nogle fine til en rimelig pris, hvor der er lækre materialer indblandet. Jeg søgte rundt på Zalando og fandt 12 bluser, hvor der enten er uld eller kashmir i. Den gode nyhed er, at de alle koster under 500 kroner.
Der er ikke tale om bluser i 100 % uld eller kashmir, men den ene af dem (nr. 5) er helt oppe på at indeholde 50 % uld. Man kan læse om materialesammensætningen på den enkelte vare inde på Zalando, hvilket er noget af det, jeg godt kan lide. Så ved man, om man smider sine monetos efter en bluse med kun 1 % uld/kashmir, eller om der er lidt mere at komme efter. Hvis I forelsker jeg i en af collagens strikbluser, kan I jo tjekke sammensætningen ud.
Skal I ud og investere i varme striktrøjer i år? Det er jo i den grad blevet “Sweater Weather” i hvert fald 🙂 Jeg kunne måske godt være fristet til at købe en enkelt ny. For aftenerne er som sagt ret kolde herovre. I øvrigt ejer jeg to bluser i 100 % lammeuld fra Magasins eget mærke (modellen Myrna, der koster 399 kroner per styk) som jeg er rigtig glad for og bestemt kan anbefale.
0
Skriv et svar