Vidunderlige Virvar

  • Forside
  • Om mig
  • Kontakt

Kom med på helikoptertur over Grand Canyon

9. marts 2017, by Line0 comments0

For lidt over en måned siden var vi i Grand Canyon. I kan læse mere om, hvor helt igennem overvældende smukt det var i dette indlæg. Selvom det var anden gang, vi lagde vejen forbi nationalparken, så var det en mindst lige så stor oplevelse denne gang.

Vi brugte den ene dag på at hike, se solnedgangen over kløften og spise lækker middag på et hotel inde i nationalparken. Jeg lå vågen det meste af den nat – måske var det alle naturindtrykkene, der lige skulle bundfælde sig. I hvert fald var jeg stadig vågen, da klokken var 03.30, og i løbet af natten havde jeg truffet en beslutning. Jeg ville på helikoptertur over Grand Canyon.

Næste morgen bestilte jeg en tur til os. Endeligt gik mandens store drøm om at se Grand Canyon fra luften i opfyldelse. Som I kan læse i mit tidligere indlæg om vores besøg, så prøvede vi op til flere gange at booke en tur i helikopter, da vi var i nationalparken i 2013. Desværre drillede vejret os rigtig meget, så vi fik aflyst alle forsøgene. Denne gang så det ud til at lykkes, så vi skyndte os at forlade hotellet, købe noget hurtig morgenmad på en tankstation og så ellers køre hen til flyvepladsen.

For at gøre det helt kort, så er det en af de absolut største oplevelse i mit liv. Grand Canyon i sig selv er out of this world smukt og imponerende. Tilsæt så sne, som giver kontrast til de varme jordfarver, og det at se det hele fra oven. Ubeskriveligt og nærmest uvirkeligt.

Hvis I vil have lidt glimt af, hvor flot det er at flyve henover kløften, så har jeg lavet en lille video fra vores helikoptertur. Kom med et minuts tid i luften over Grand Canyon 🙂

Man bliver fordelt i helikopteren efter vægt. Jeg fik den bedste plads, som var lige bag ved piloten helt ud til vinduet. Jeg havde hele tiden kløften lige ved siden af mig, så jeg oplevede faktisk det meste af flyveturen gennem en kameralinse 😉

Imens man flyver, hører man lidt historie om kløften, og så hører man også “stemningsmusik”. Det er på grænsen til corny, men det passer faktisk ret godt til situationen. Jeg noterede mig den sang, som jeg syntes dannede den bedste lydkulisse – Dust in the Wind med Kansas. Den røg lynhurtigt på en af mine playlister på Spotify, og jeg får stadig kuldegysninger og ind i mellem lidt tårer i øjnene, når jeg hører den. Det er ikke verdens bedste sang, men den tager mig tilbage til fornemmelsen af at svæve i luften med et af verdens naturvidundere lige under mine fødder.

Hvis I nogensinde kommer i nærheden af Grand Canyon, så tag dertil. Og så kan jeg kun anbefale at kaste (de ret mange) penge efter en helikoptertur. Det er i hvert fald et minde, som jeg aldrig tror, jeg glemmer.

P.S.: Husk at vælg 1080p HD under indstillinger, når I ser videoen, så I kan få den bedste kvalitet.

0

RELATED POSTS

Juleglimt
31. december 2019
I oktober vil jeg…
21. september 2019
Sommerglimt
31. august 2019
Pakkeliste til sommerferie
22. juli 2019
Filed under: Rejser

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Følg med

SENESTE PÅ INSTAGRAM

No images found!
Try some other hashtag or username

Arkiver

  • december 2019
  • september 2019
  • august 2019
  • juli 2019
  • januar 2019
  • december 2018
  • oktober 2018
  • maj 2018
  • april 2018
  • marts 2018
  • februar 2018
  • januar 2018
  • december 2017
  • november 2017
  • september 2017
  • august 2017
  • juli 2017
  • juni 2017
  • maj 2017
  • april 2017
  • marts 2017
  • februar 2017
  • januar 2017
  • december 2016
  • november 2016
  • oktober 2016
  • september 2016
  • august 2016
  • juli 2016
  • juni 2016
  • maj 2016
  • april 2016

Kategorier

  • Baby
  • Blogging
  • Bolig
  • DIY
  • eBay
  • Følg bloggen
  • Job
  • Jul
  • Lørdagens links
  • Mad
  • Mode
  • Personligt
  • Rejser
  • San Francisco
  • Skønhed
  • Telefonglimt
  • Træning
  • Uncategorized
  • Video
  • Wishlist

En del af:

Back to top