Udenlandsdansker – Måned #5

Det er for vildt, at vi snart har været her i halvdelen af den tid, vi har planlagt. Vi har boet langt fra den fynske, trygge muld i fem måneder nu. Kort sagt så er vi næsten halvvejs i vores ophold, og den tanke kan jeg slet ikke få ind i mit hovede. Hvis I vil læse mine tidligere statusopdateringer på livet som udenlandsdansker, så findes de HER, HER, HER og HER.

Oktober var forbi, før jeg nåede at se mig om, og vi er nu allerede godt i gang med november. Om lidt er 2016 erstattet af 2017, og manden og jeg har gang i vores største eventyr lige nu. Det skal man altså lige lade synke ind. Når vi kører eller cykler rundt i San Francisco er der næsten altid en af os, der udbryder “Jeg fatter ikke, vi bor her. Det her er vores hjem nu”.

I oktober havde vi gæster ti dage i træk, så det fyldte naturligvis meget i vores femte måned som udenlandsdanskere. Det er SÅ skønt med besøg og at få små glimt af Danmark på den måde. Der ud over fik vi også fejret mandens fødselsdag, lavet Halloween-græskar og pynt og Skypet med folk hjemmefra. Thank God for den teknologiske udvikling, som gør det muligt for os at holde kontakten på den måde!

Jeg synes i øvrigt, at denne artikel om forskellene på Danmark og USA er ret sjov og informativ.

Halloween var knap forbi, før julen flyttede ind på hylderne. Lidt hyggeligt med danske julesmåkager på hylden i den lokale kiosk!

Status på livet som udenlandsdansker:

• Vejret herovre er lidt skørt. De kalder det storm og laver advarsler, når det blæser og regner en smule. Der er udsving i temperaturen, men det er intet i forhold til i Danmark. Årstiderne er ikke nær så markante herovre, og jeg savner faktisk den bidende kulde, som I oplever lige nu. Og ikke mindst, at der er faldet den første sne i Danmark! Jeg nyder de cirka 20 grader, som vi har i San Francisco lige nu, men jeg gad virkelig godt en lille smule vinter, sne og frostvejr.
• Helt ærligt så har jeg lidt hjemve. Jeg savner mange ting og ikke mindst mange mennesker. Det forsøger jeg at fortrænge bedst muligt, men ind i mellem kæmper det sig op til overfladen og i min bevidsthed. Så stikker det lidt i hjertet at sidde så mange kilometer fra det hele.
• Lidt i modsætning til ovenstående punkt, så får jeg svært ved at forlade San Francisco igen. Jeg er nået der til, hvor jeg slet ikke bryder mig om tanken om at skulle pakke det hele sammen og flytte herfra. Hvorfor kan man ikke bo i to byer på samme tid?! Eller bare trylle sin familie og omgangskreds herover for en periode.
• Der er mere gang i mine frivillige jobs nu. Og jeg har fået min første “veninde”. Hun er en sød, indisk kvinde, som er frivillig i en af de samme organisationer, som jeg er. Vi har spist frokost sammen, snakket om arbejdet i organisationen, og på torsdag skal jeg mødes med hende til lidt walk and talk. Tænker, vi køber noget kaffe/varm kakao og vender verdenssituationen lidt.
• Der har været problemer med betaling af huslejen fra dem, der står for det (som blev overført i danske kroner fremfor dollars – og dermed udgjorde under 20% af den rigtige pris), og der er så meget bureaukrati ved at bo herovre, når manden er dansk ansat. Der dukker småudfordringer op hele tiden, og det er virkelig frustrerende. Til gengæld bliver vi røvseje af det her ophold. Vi kan klare lidt af hvert efterhånden 😉
• Vi oplevede det amerikanske sundhedssystem på nærmeste hold. Manden kunne pludseligt ikke se noget inden for en arms længde. Han kunne ikke arbejde, da han sidder meget ved en skærm, og tog derfor til lægen. Han blev sendt til en øjenlæge, som konstaterede dårligt syn. Uheldigvis havde manden og jeg ikke tegnet synsforsikring. Det gav en del bekymringer og forsøg på at google sig frem til en pris på øjenlægebesøg, briller, osv. Det hele er gået i orden nu, og jeg blev for alvor mindet om, hvor meget vi skal værdsætte det danske velfærdssystemet. At kunne gå til lægen, en speciallæge, osv. uden at skulle kigge på bankkontoen først skal man dæleme ikke tage forgivet!
• Det seneste stykke tid har jeg bemærket, at amerikanerne ikke er bange for at tage fat på en konflikt. Heller ikke selvom det er offentligt. På omkring to uger overhørte jeg tre højtråbende skænderier på parkeringspladser. Den ene gang var to midaldrende tydeligvis ved at gør en ende på deres forhold. De skulle bare lige råbe af hinanden, hvis skyld det var, at de ikke kunne blive sammen. En anden gang var det et ungt par, der decideret råbte og skreg af hinanden, smækkede med bildøre og brugte knap så pænt sprog – og der sad en lille, uskyldig pige på omkring to år på skuldrene af manden under hele optrinnet. Ingen af gangene tog nogle parter notits af, at mange mennesker gik lige forbi dem under skænderiet.
• I morgen vælger amerikanerne deres kommende præsident. Jeg overhørte for en uges tid siden den første Trump-støtter snakke med en anden i fitnesscenteret om, hvorfor hun stemte på ham. Det var udelukkende et fravalg af Hillary Clinton, og ikke et tilvalg af Donald Trump. Jeg er SÅ spændt på at se, hvordan det hele udspiller sig i morgen – og ikke mindst i tiden efter valget, uanset vinderen.
• Amerikanerne er stadig meget imødekommende. Selvom vi har boet her i fem måneder, så bliver vi stadig budt velkommen til landet, byen og nabolaget, når folk hører, hvornår vi kom hertil. De er også søde til at anbefale ting. Manden kom hjem fra et frisørbesøg med to tætskrevne post-its fyldt med restaurantanbefalinger, som vi bestemt skal have undersøgt nærmere.
• Jeg glæder mig helt vildt til at opleve stemningen omkring Thanksgiving og ikke mindst julestemningen i december. Manden og jeg har allerede investeret i lidt julestads fra Target 🙂