Velkommen 2018! Er I kommet godt ind i det nye år? Det er jeg. Og jeg synes, der er noget særligt ved et nyt år – et uskrevet blad, en ny begyndelse (og fortsættelse af alt det gode fra sidste år) og en anledning til at reflektere lidt.
Som jeg skrev om her, så var 2017 et vildt år i mit og min lille families liv. Jeg kommer aldrig til at lade det gå over i glemmebogen 🙂 Derfor tænkte jeg også at lave et blogmæssigt tilbageblik og se, hvad jeg har skriblet løs om fra januar til december sidste år.
I januar skrev jeg også lidt om det at tage hul på et nyt år, da jeg skrev om min papirkalender her, hvor jeg i øvrigt også delte et link til en artikel fra Ugeavisen om at skifte Odense ud med San Francisco. Jeg skrev også om en neglelak, som passer til alt, i dette indlæg. Og faktisk har jeg den på neglene lige nu – med en gang glimmerlak ovenpå. Jeg delte også tip nummer syv til San Francisco, som omhandlede hikes i den smukke natur. Nøj, hvor kunne jeg godt hoppe i vandrestøvlerne og tager afsted igen hurtigst muligt, når jeg ser tilbage på indlægget her. Sidst på måneden kunne I lære mig lidt bedre at kende, da jeg delte ti random facts om mig selv her.
Måneden efter, februar, bar især præg af besøg hjemmefra fra både svigerfar og hans kone samt en af mine bedste veninder og hendes kæreste (som blev til hendes mand på ferien i USA!). En af de eneste “streger i regningen” ved at bo i udlandet er savnet til ens nærmeste. Derfor var jeg ovenud lykkelig, da søde Rebekka ankom til byen. Jeg skrev lidt om min gensynsglæde her. Hun skulle giftes med sin kæreste i Las Vegas, hvilket min mand og jeg var med til. Virkelig en unik oplevelse! Inden Las Vegas tog manden og jeg nogle dage til Grand Canyon, som vi også besøgte i 2013. Ord, billeder, whatever kan ikke beskrive det sted, og hvis jeg fik muligheden, så tog jeg tilbage dertil uden at blinke. Naturvidunderet får mig til at føle mig lille, og jeg bliver så overvældet, når jeg står midt i sådan en smuk kulisse – det forsøgte jeg at sætte ord på (og spammede jer med billeder af) lige her.
I forlængelse af vores tur til Grand Canyon klippede jeg i marts måned en lille video sammen af vores helikoptertur henover herligheden. Den kan ses i dette indlæg. Desuden havde jeg fødselsdag på den sidste dag i februar, og det var ret specielt at fejre den i udlandet og uden familien lige om hjørnet. Jeg skrev om min fødselsdag her.
I april delte jeg blandt andet end liste over, hvad jeg gerne ville bruge måneden på. Og hvordan det var gået med mine planer for marts. Sådan en liste lavede jeg næsten hver måned, og I kan (gen)læse april-udgaven her.
En anden “serie” af indlæg, som jeg skrev på månedlig basis i 2017 var opdatering på livet som udenlandsdansker. Det er ret sjovt at læse tilbage og se, hvad jeg lagde vægt på efter én måned, efter fem måneder osv. Det sidste af sin slags udgav jeg i maj, hvor jeg havde levet som udenlandsdansker i elleve måneder og snart skulle vende snuden mod Fyn igen. I kan læse det her. I indlægget her skrev jeg om vores tur til Washington D.C., som vi var på i marts, og hvordan det var at være ret meget på egen hånd i byen. Bloggens fødselsdag fløj henover hovedet på mig og fandt egentligt sted i april, men jeg skyndte mig at udgive dette indlæg, da det gik op for mig. Til sidst i maj skrev jeg en liste over ting, som jeg virkelig ikke bryder mig om. Hvis I vil se, om I er enige i nogle af dem, så findes den her.
Juni var en begivenhedsrig måned. Det altoverskyggende var, at vi d. 1. juni satte os i et fly med en envejsbillet til Danmark. Vi landede i Kastrup d. 2. juni og fik set vores familier samme aften. Det var absolut med blandede følelser, jeg boardede flyet, og jeg udgav et indlæg, hvor jeg fik sagt “Tak for nu” til byen. Det kan læses her. Havde I spurgt mig inden vores år i San Francisco, så havde jeg nok svaret, at jeg GLÆDEDE mig til den dag, hvor flyet bragte os til Danmark igen – så jeg kunne komme hjem igen til alt det rare og velkendte. Men pludseligt føltes San Francisco også som “hjem”, og jeg var slet ikke klar til at give slip på vores vilde, fantastiske, hårde og udviklende år i byen. Vel hjemme igen begyndte vi så småt at kigge på på huse. Vi har begge “holdt øje” med markedet i flere år, men pludseligt var det lidt mere seriøst og faktisk realistisk at skulle kaste en masse penge efter en bolig. Især fordi W allerede på det tidspunkt boede trygt og godt i min mave, og vores lejlighed ikke er baby-/børneoptimal. Blandt andet er der kun ét værelse, vores soveværelse, og det er gennemgangsrum til både køkken og wc. Derfor skrev jeg lidt om boligdrømme og huskøb her. Lidt sjovt at læse igen, nu hvor vi faktisk har købt et hus, som vi overtager om under to uger! Jeg er stadig vild med alle tingene fra indlægget, og flere af dem kunne godt fungere i vores nye bolig. Sidst på måneden skrev jeg lidt om, hvad jeg savner ved San Francisco. Det kan I blive klogere på her – det er stadig yderst aktuelt, og jeg savner fortsat de samme ting 🙂
Det blev jo desværre aldrig en fantastisk sommer, men vi nåede alligevel at nyde mine forældres sommerhus i løbet af juli. Vi var turister i eget land, og vi stornød at komme heeelt ned i gear med sommerhuset som base. Der er ikke noget wi-fi, så man er ikke halvt så meget på internettet som ellers, da det er yderst langsomt med forbindelsen på ens telefon, haha. Til gengæld fik vi spist is, spillet minigolf, manden så Tour de France, jeg var sågar ude at bade (i sammenlagt 2 sekunder, men jeg var altså under!). Jeg delte lidt glimt fra vores sommerhusliv i dette indlæg. Juli gik også med lidt jobsøgning, hvilket jeg ikke gjorde mig de store forventninger omkring, da jeg var mere end fire måneder henne i graviditeten. En mandag fik jeg dog en lettere overraskende opringning, faktisk tog jeg den ikke fordi vi var til fremvisning på et hus, som kastede et vikariat af sig. Jeg havde uopfordret sendt mit CV rundt i mit netværk, og det gav i den grad pote. Jeg endte med at være webredaktør for en lokal avis, og vikariatet passede nærmest perfekt med, hvornår jeg skulle gå fra til barsel. Jeg skrev lidt om jobbet, fejringen af det og en lille status her.
Jobbet, og det endnu mere gravide korpus, stjal min tid og energi i august og september. Et enkelt blogindlæg blev det til i august, hvor jeg lavede en lille liste over ting, jeg oplevede som “ny i job” i indlægget her. Den skal naturligvis læses med et glimt i øjet.
September var også en stille måned her på domænet. Dog delte jeg et af mine yndlingsindlæg, og et som jeg havde glædet mig til at udgive. Jeg skrev nemlig om verdens bedste souvenir, som gemte sig i min mave lige her. Tænk, at jeg nu ved, hvem den lille sparkelystne bandit er. Det er vildt at tænke på!
I løbet af oktober fik jeg slet ikke blogget. Tiden gik med at være højgravid, fejre mandens 30 års fødselsdag, færdiggøre mit vikariat, nyde min barsel og smutte til Hamborg med manden.
Turen til Hamborg fik jeg først skrevet om i november, da jeg udgav dette indlæg. Jeg havde termin midt i november men gik en uges tid over. Så det meste af måneden gik med at vente på, hvornår vores baby ville have fødselsdag 🙂
Jeg er en julegris af dimensioner, som de fleste af jer nok ved. Og i år var december måned naturligvis noget helt særligt, fordi vi havde lille W. Selvom livet med et spædbarn er uforudsigeligt og til tider benhårdt, så fik jeg blogget lidt. Blandt andet skrev jeg om vores mini-juletræ, som vi pyntede med julepynt, der har en helt særlig betydning. I kan se træet og læse om pynten her. Jeg delte også mine julegaveønsker i indlægget her, og heldigvis lå rigtig mange af dem under juletræet (eller faktisk oppe på førstesalen, hvor gaveoppakningen foregik). Til sidst i 2017 skrev jeg et indlæg, som opsummerede året. Ganske enkelt var 2017 det vildeste år i mit liv, og I kan læse om hvorfor her.
2
Skriv et svar