Vidunderlige Virvar

  • Forside
  • Om mig
  • Kontakt

Udenlandsdansker – Måned #6

29. december 2016, by Line2 comments0

Rigtig glædelig jul. Jeg håber, I har haft en fantastisk en af slagsen. Jeg tænker at skrive et lille indlæg om jul her i det amerikanske – i dag skal det handle om noget helt andet 🙂

D. 1. december var lidt af en milepæl i forbindelse med vores udlandsophold, da datoen betød, at vi var lige præcis halvvejs. H-a-l-v-v-e-j-s! Det er for vildt at tænke på.

Selvom julemåneden snart er slut, og vi meget snart har boet her i syv måneder, så laver jeg alligevel en lille opdatering på livet som udenlandsdansker efter seks måneder. Tidligere indlæg i denne blogserie findes HER, HER, HER, HER og HER

November var en rigtig rar måned. Dels havde jeg besøg af to fra mit journaliststudie i et par dage, og vi hyggede os gevaldigt. Og dels var det Thanksgiving, hvilket var ret sjovt at opleve.

udenlandskdansker_maaned5

Status på livet som udenlandsdansker:

  • Vi har været i biografen et par gange herovre. Det er altså lidt af en oplevelse! Man kan købe særlige billetter til en balkon, hvor man skal være over 21 år for at få adgang, da der kan købes alkohol. Amerikanerne kommer vadende ind i salen, selv 15-20 minutter inde i filmen, og flere af dem med en blinkende sag i hånden. Det er nemlig udbredt at bestille mad og så sætte sig ind i mørket. For så at gå ud og hente sit måltid, når den lille dims blinker og vibrere. Folk ind og ud af biografsalen konstant, en del maddunst og blinkende elektroniske dimser er liiidt langt fra den optimale biografstemning, hvis I spørger mig.
  • I forlængelse af overfølgende: Ingen kommer til tiden herovre. Uanset hvad det omhandler, så kommer amerikanerne per definition mindst 10 minutter for sent. Herovre er jeg ligefrem tidligt på den, well that’s a first 😉
  • Amerikanerne går all ind på traditioner. Vi oplevede Halloween i oktober måned og i november var det Thanksgiving. I supermarkederne kan man købe alverdens dimser til f.eks. borddækning, tv-reklamerne omhandler højtiden, og der sendes live fra en kæmpe Thanksgiving parade, som foregår i New York. Vi fik fejret Thanksgiving med kalkun und alles.
  • Butikkerne er lukket om torsdagen, hvor det er Thanksgiving. Altså lige indtil klokken 18, hvor de fleste åbner for at sparke gang i Black Friday. I min verden holder man altså enten dag “hellig” og lukker ned eller også holder man almindeligt åbent. Det andet er godt nok en småskør løsning. Ikke desto mindre endte jeg, lettere spontant, med at købe en ny computer til Black Friday. K-tasten på min gamle faldt konstant af, så det var tiltrængt!
  • Vi tog en beslutning om ikke at rejse hjem til jul. Det var ikke nemt at mærke efter på forhånd og forsøge at greje, hvordan vi (nok mest jeg) ville have det d. 24. december med, at vi ikke skulle se vores familier. Ikke desto mindre besluttede vi os, og I kan læse lidt mere om vores overvejelser HER.
  • November var jo også måneden for det amerikanske valg. Det er vel næppe gået nogens næse forbi, hvem der indtager Det Hvide Hus midt i januar? Hold nu op, hvor var det specielt at se valget live herovre, og endnu mere at mærke stemningen i dagene efter Trumps valgsejr.
  • Jeg savner de faste, hverdagsagtige rammer, som inkluderer kolleger, “forpligtelser” og et mere fast job end de to frivillige, som jeg har lige nu. På samme tid stornyder jeg friheden. Det er virkelig en splittet fornemmelse at gå rundt med 🙂
  • Jeg har tidligere nævnt, at amerikanerne ikke er bange for at tage kontakt og small talke. I november blev jeg høfligt spurgt af en midaldrende mand, om jeg mon var atlet eller dyrkede college sport. Han havde set mig træne på forskellige maskiner, og han synes, jeg så fit ud. Jeg svarede ham pænt, at det var jeg slet ikke. Han har hilst på mig lige siden, når vi har mødt hinanden i fitness, og han er også faldet i snak med min mand. Jeg var i øvrigt ved at brække mig af grin over hans forespørgsel – jeg er alt andet end atletisk, haha.
  • Manden og jeg deltog i et arrangement for internationale studerende, hvor der blev serveret Thanksgiving Dinner. Det er utroligt, hvor hurtigt man falder i snak med andre, og det er altid sjovt at møde andre nytilflyttere her i byen. Man har jo mange ting til fælles, når man flytter hertil fra et helt andet land. Vi snakkede med folk fra Schweiz og Holland.
  • IKEA føles jo nærmest som hjem! Vi kørte dertil for at tanke lidt op på julepyntskontoen, og det var helt hyggeligt at gå blandt velkendte møbler. For ikke at nævne deres bland-selv-slik og sliksortimentet, som indeholdt Marabou med Daim-smag. Der vandt IKEA altså en helt særlig plads i mit hjerte.
0

RELATED POSTS

Juleglimt
31. december 2019
I oktober vil jeg…
21. september 2019
Sommerglimt
31. august 2019
Pakkeliste til sommerferie
22. juli 2019
Filed under: Personligt, San Francisco

Comments

  1. Lisbeth says

    29. december 2016 at 2:09 pm

    Haha, IKEA kan altså noget helt specielt, selvom det er svensk. Jeg arbejdede der i en årerække, men efter jeg stoppede kommer jeg der så sjældent længere. Tror min søster var ved at blive skør over at have mig med i går, med alle mine forundrede udbrud over alle de ting de er begyndt at føre. Bland-selv-slik i IKEA er jo genialt! 😀

    Godt nytår
    // http://www.moonlitmadness.dk

    Svar
    • Line says

      3. januar 2017 at 9:02 pm

      Ja, IKEA kan noget særligt, når man er 8000 kilometer væk fra sin hjemby 😉 Kan lige forestille mig, hvordan du har været at have med på slæb, haha. Og jeg nærmest løb derhen, da jeg så slikafdelingen!

      Rigtig godt nytår,
      Line

      Svar

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Følg med

SENESTE PÅ INSTAGRAM

No images found!
Try some other hashtag or username

Arkiver

  • december 2019
  • september 2019
  • august 2019
  • juli 2019
  • januar 2019
  • december 2018
  • oktober 2018
  • maj 2018
  • april 2018
  • marts 2018
  • februar 2018
  • januar 2018
  • december 2017
  • november 2017
  • september 2017
  • august 2017
  • juli 2017
  • juni 2017
  • maj 2017
  • april 2017
  • marts 2017
  • februar 2017
  • januar 2017
  • december 2016
  • november 2016
  • oktober 2016
  • september 2016
  • august 2016
  • juli 2016
  • juni 2016
  • maj 2016
  • april 2016

Kategorier

  • Baby
  • Blogging
  • Bolig
  • DIY
  • eBay
  • Følg bloggen
  • Job
  • Jul
  • Lørdagens links
  • Mad
  • Mode
  • Personligt
  • Rejser
  • San Francisco
  • Skønhed
  • Telefonglimt
  • Træning
  • Uncategorized
  • Video
  • Wishlist

En del af:

Back to top